Høringssvar

Danske Advokater takker for muligheden for at udtale sig om udkastet til lovforslaget, der har til hensigt at effektivisere dele af straffesagskæden.

Lovforslagets hovedelementer

Lovforslaget indeholder en række forskellige initiativer, der alle har til formål at få straffesager fremmet ved domstolene. Initiativerne falder i seks afdelinger:

Med lovforslaget foreslås for det første en række ændringer af retsplejeloven, der har til formål at sikre respekten for retsvæsenet og mindske antallet af udeblivelser i straffesager.

Med lovforslaget foreslås for det andet enkelte ændringer af reglerne om forkyndelse og om afholdelse af retsmøder ved brug af video, der skal medvirke til at sikre effektivitet i straffesagskæden, og at reglerne er indrettet, så de tager højde for den teknologiske udvikling.

Lovforslaget indeholder for det tredje forslag til ændringer af reglerne om sammenlægning og tilskæring af straffesager.

Det foreslås for det fjerde at undtage sager om overtrædelse af straffelovens § 191 a (grov doping) og § 290 a, stk. 2 (hvidvask af særlig grov beskaffenhed) fra nævningebehandling.

Med lovforslaget foreslås for det femte en række ændringer af relevante ydelseslove, der skal sikre, at tiltalte, der udebliver fra retsmøder trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, i en periode kan få nedsat visse offentlige ydelser.

Endelig foreslås for det sjette en række yderligere ændringer af retsplejeloven og færdselsloven, der samlet set skal medvirke til at sikre en effektiv straffesagsbehandling.

Principielle overvejelser

Danske Advokater hilser hensigten med at effektivisere dele af straffesagskæden velkommen. Samtidig er det vigtigt at holde for øje, at straffesagskæden består af en række ”forbundne kar” fra politi til fængselsvæsen, hvor tiltag til effektivisering i et ”kar” har stor indflydelse på gennemstrømningen til de andre kar.

Samtidig hilser vi en effektivisering af straffesagsbehandlingen ved domstolene velkommen i et håb om, at det kan have en positiv indvirkning på behandlingen af civile sager ved domstolene. Danske borgere og virksomheder er afhængige af et retssystem, hvor civile sager berammes inden for overskuelig tid, og det er ofte ikke tilfældet i dag. Det er derfor væsentligt at have fokus på en mere generel effektivisering af domstolenes muligheder for at behandle flere sager. I den forbindelse er Danske Advokater tidligere fremkommet med en række forslag til at sætte yderligere skub i udviklingen.

Blandt Danske Advokaters forslag var gennemførelse af flere retsmøder på trods af udeblivelser, som dette udkast til lovforslag adresserer, men Danske Advokater foreslog også en mere systematisk ”overbooking” af den enkelte ret, således at kapaciteten udnyttes bedre, overflytning af visse sagstyper fra domstolene til myndigheds- eller nævnsbehandling, særligt ”masse-sager”, og øget anvendelse af teknologi til beslutningsstøtte for dommerne.

Vedr. dokumentation for lovligt forfald

For så vidt angår spørgsmålet om tiltaltes dokumentation for lovligt forfald inden retsmødets begyndelse forekommer dette som et særdeles urimeligt vilkår, når det holdes op imod den praktiske virkelighed. Det er for de fleste lægepraksis’ vedkommende først muligt at få kontakt til en læge kl. 8.00. Vagtlægen vil ikke modtage personer uden akut sygdom. Lovligt forfald i relation til sygdom behøver ikke at være af så presserende karakter, at man kan opnå henvisning til vagtlæge. De fleste retsmøder ved de danske domstole påbegyndes kl. 9.00, 9.15 eller 9.30. Det vil således ikke være muligt for en syg tiltalt at få fat i en læge, blive tilset, få udarbejdet erklæring og fremsende denne inden retsmødets begyndelse.

Justitsministeriet anfører, at sager kan blive fremmet i lyset af manglende dokumentation for lovligt forfald for tiltaltes vedkommende på trods af, at en tiltalt rent faktisk har haft lovligt forfald, og angiver genoptagelse og anke som et svar på denne uhensigtsmæssige retstilstand. Såfremt tiltalte overlades til at anke, vil to-instans princippet blive udvandet, idet tiltaltes egen forklaring ikke vil være inddraget under byrettens behandling af sagen, hvilket synes overordentligt betænkeligt. En genoptagelsesanmodning i disse sager forekommer som en særlig byrdefuld reaktionsmulighed for tiltalte og vil belaste det strafferetlige system.

Vedr. afvisning af tiltaltes anke

For så vidt angår spørgsmålet om afvisning af tiltaltes anke ved udeblivelse, navnlig for så vidt angår udmålingsanke, synes det særlig betænkeligt, at Justitsministeriet finder, at en eventuel kontraanke vedrørende skærpelse fra anklagemyndigheden skal gennemføres, navnlig når anklagemyndigheden konsekvent i ankesager påstår skærpelse. Det synes retssikkerhedsmæssigt stødende, at man vil afvise tiltaltes udmålingsanke til formildelse (når hans forsvarer er til stede) og så i øvrigt gennemføre anklagemyndighedens skærpelsesanke.

Det er særligt betænkeligt, at Justitsministeriet vil indføre mulighed for at forhåndsafvise en anke (og dette uden domsmænd), når der ikke er forkyndt på sædvanlig vis for tiltalte. Ofte vil en forsvarer have haft mulighed for at drøfte sagen og oplyse tidspunktet for ankesagen for tiltalte på trods af, at denne ikke ”står til rådighed” for almindelig forkyndelse. Justitsministeriet anfører, at forsvarer og anklagemyndighed skal høres forud for forhåndsafvisning, men ofte dukker tiltalte op uden at have svaret på forsvarerens henvendelser, hvorfor det er betænkeligt at forhåndsafvise også af den grund.

Vedr. forkyndelse

Det er helt afgørende, at anklageskriftet forkyndes for tiltale.  Såfremt der er ændringer heri i forhold til byrettens anklageskrift, skal tiltalte naturligvis have forkyndelse herom.  Tiltalte kan i modsat fald, i tiltro til at ankesagen er identisk med byrettens sag, vælge ikke at dukke op, hvilket tiltalte ville have gjort, såfremt han var bekendt med det ændrede indhold. På baggrund heraf bør forkyndelse af anklageskrift fortsat foretages.

Vedr. tilskæring og sammenlægning

For så vidt angår tilskæring og sammenlægning af sager skal det præciseres, at hovedproblemet i relation til sammenlægning af sager og efterfølgende tillægsanklageskift navnlig består i sagsbehandlingstiden hos anklagemyndigheden og ikke som anført på grund af, at de tiltalte begår kriminalitet igen og igen. Det er særdeles betænkeligt, at man fraviger udgangspunktet om sammenlægning, idet tiltalte belastes af, at en mindre sag har ligget i månedsvis i anklagemyndigheden uden sagsbehandling og først ”dukker op” i forbindelse med anklagemyndighedens forberedelse af hovedforhandlingen. Det er betænkeligt at ændre retsplejelovens § 705 på den foreslåede måde, hvorefter ”væsentlig” erstattes af ”urimelig”. Det har afgørende betydning for straffens udmåling, at sagerne mod tiltalte behandles samlet og en efterfølgende behandling under henvisning til straffelovens § 89 kan ikke kompensere herfor.  Det forekommer i øvrigt uheldigt, at Justitsministeriet udtrykkeligt anfører, at strafskærpende forhold skal medinddrages.

For så vidt angår tilskæring af nævningesager bør der udvises særlig tilbageholdenhed med tilskæring af forhold, hvor den forurettede har erstatningskrav, da mulighederne herfor i anden sammenhæng og Erstatningsnævnets sagsbehandlingstid i øvrigt vil medføre en forværring af retsstillingen for ofre for forbrydelser.

Vedr. nedsættelse af visse offentlige ydelser

Nedsættelse af offentlige ydelser i 12 uger som følge af udeblivelse fra retten uden oplyst lovligt forfald er et ikke ubetydeligt indgreb i den enkeltes levevilkår i en situation, hvor vedkommende er sigtet og tiltalt, men endnu ikke dømt for den pågældende tiltale efter straffeloven.

Uagtet den incitamentsvirkning, der søges tilsikret, kan man forestille sig tilfælde, hvor den udeblevne i forvejen befinder sig i en så sårbar situation, at en nedsættelse af offentlige ydelser vil forringe vedkommendes livsvilkår – eller vedkommendes families livsvilkår – på en måde, der ikke står mål med tiltalen.   

På den baggrund foreslås det at overlade det til rettens skøn, hvorvidt offentlige ydelser skal nedsættes i en 12 ugers periode eller ej, således at retten kan vælge at fravige nedsættelsen.

Med venlig hilsen

Paul Mollerup
Adm. Direktør
pmo@danskeadvokater.dk