Høringssvar

Danske Advokaters formål er at varetage advokatbranchens interesser. Vi varetager blandt andet vores medlemsvirksomheders erhvervspolitiske og kommercielle interesser. Vi ønsker at være en markant stemme i samfundsdebatten både nationalt og internationalt. Vi vil derfor gerne indledningsvist takke for muligheden for at afgive høringssvar.

Danske Advokater stiller egne og advokaternes faglige kompetencer til rådighed i lovgivningsprocessen og den retspolitiske debat. Vores høringssvar er udarbejdet i samarbejde med vores fagudvalg for selskabsret, kapitalmarkedsret og konkurrenceret.

Indledende bemærkninger

Erhvervsstyrelsen har den 25. maj 2021 sendt udkast til tre bekendtgørelser med hjemmel i investeringsscreeningsloven i høring. Det drejer sig om (i) bekendtgørelse om afgrænsning af anvendelsesområdet for lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark (herefter "Anvendelsesbekendtgørelsen"), (ii) bekendtgørelse om procedurer m.v. ved ansøgning om tilladelse til eller anmeldelse af visse udenlandske direkte investeringer eller særlige økonomiske aftaler i Danmark (herefter "Procedurebekendtgørelsen"), og (iii) bekendtgørelse om videregivelse af fortrolige oplysninger om visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark til andre myndigheder (herefter ”Fortrolighedsbekendtgørelsen”).

Forud for høringsprocessen har Erhvervsstyrelsen indgået i drøftelser med en række erhvervsorganisationer, herunder Danske Advokater, om netop disse udkast. I drøftelserne har deltaget repræsentanter for Danske Advokaters fagudvalg for kapitalmarkedsret, Christian Lundgren og Thomas Holst Laursen, repræsentant for fagudvalget for selskabsret, Peter Ketelsen, samt repræsentant for fagudvalget for konkurrenceret, Daniel Barry.

Danske Advokater betragter det som særdeles positivt, at Erhvervsstyrelsen i så vidt omfang har inddraget relevante erhvervsorganisationer i processen forud for reglernes tilblivelse. Danske Advokater anerkender, at der er tale om et komplekst regelsæt, der skal afspejle forskelligartede hensyn, herunder den rette balance mellem hensynet til erhvervslivets ønske om klare og tydelige regler over for hensynet til effektiv håndhævelse af reglerne. Danske Advokater betragter på denne baggrund udkastene som et udmærket oplæg til bekendtgørelserne, idet de dog giver anledning til følgende bemærkninger.

Konkrete bemærkninger til de tre bekendtgørelser

1. Udkast til bekendtgørelse om procedurer m.v. ved ansøgning om tilladelse til eller anmeldelse af visse udenlandske investeringer eller særlige økonomiske aftaler i Danmark (Procedurebekendtgørelsen)

Generelt

Procedurebekendtgørelsen indeholder i § 8 en række undtagelser til investeringsscreeningslovens anvendelsesområde (om koncerninterne transaktioner m.v. og pantsætninger m.v.). Disse undtagelser bør overvejes overført til Anvendelsesbekendtgørelsen.

Som en mindre ting, bør brugen af "fx" eller "f.eks." vælges og ensrettes.

Danske Advokater bemærker desuden, at det ikke fremgår af udkastet, om ansøgninger om tilladelse til og anmeldelser af udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler kan indgives fra reglernes ikrafttræden den 1. juli eller fra den 1. september. Danske Advokater foreslår, at dette præciseres, således at både investorer og investeringsobjekter kan indrette sig på retstilstanden per 1. juli.

Danske Advokater bemærker endelig, at udkastet ikke indeholder yderligere information om fristerne for behandling af en ansøgning om tilladelse. Det fremgår af bemærkningerne til investeringsscreeningslovens § 8, stk. 1, at fristen på 90 hverdage under den obligatoriske screeningsordning er "uden retsvirkning". Udkast til Procedurebekendtgørelsen fastsætter ikke nogen ydre grænse eller vejledning af, hvor længe en ansøgningsproces reelt kan forventes at vare. Danske Advokater vurderer, at retssikkerhedsmæssige hensyn taler for at fastsætte klarere rammer for, hvor længe en ansøgningsproces kan vare. Dette må desuden anses for bedre overensstemmende med Forordning 452/2019, artikel 3(2), hvorefter "Regler og procedurer vedrørende screeningmekanismer, herunder relevante tidsfrister, skal være gennemsigtige […]".

§ 2, stk. 1.

Ordet "lovens" bør ændres til "investeringsscreeningslovens".

§ 3

Det må antages, at ansøgninger som udgangspunkt ikke vil kunne indgives elektronisk, da den udenlandske investor antageligt ikke vil kunne underskrive med elektronisk signatur. Som sådan forekommer hovedreglen mindre oplagt.

Kravene til den elektroniske signatur bør under alle omstændigheder tydeliggøres. Er der således krav om en kvalificeret elektronisk signatur i henhold til eIDAS-forordningen, eller kan en mere lempelig standard anvendes, jf. de overvejelser, som Erhvervsstyrelsen (Danske Advokater bekendt) aktuelt gør sig på det selskabsretlige område. Danske Advokater anbefaler, at der ikke stilles unødigt restriktive krav til den elektroniske signatur og/eller til den medfølgende dokumentation.

Vi foreslår derudover, at kravet om dokumentation for fuldmagtsforhold frafaldes ift. bestallingshavende advokater.

§§ 5 og 6

Det anføres, at ansøgninger "bl.a." skal indeholde de i bestemmelserne oplistede oplysninger. Vi anbefaler, at oplistningen gøres udtømmende, således at der er klarhed over oplysningskravet overfor investorerne.

§ 5, stk. 1, nr. 1-3, 7 og 8 omhandler sprogligt alene "investeringen" og "investor", men bør også omhandle indgåelse af særlige økonomiske aftaler.

I § 5, stk. 2, nr. 1 omtales den forventede kapitaltilførsel i stiftelsestilfælde. Det bør præciseres, hvad der menes med "kapitaltilførsel". Er det således alene egenkapital, eller omfatter det også gældsfinansiering og eventuelt tillige sikkerhedsstillelse for tredjemands kapitaltilførsel. Hvis sikkerhedsstillelse skal omfattes, er det da et krav, at sikkerhedsstillelsen er blevet aktualiseret inden for perioden på 3 år.

Hvis stiftelsen af den relevante nye virksomhed sker midt i et eksisterende selskabs regnskabsår, må det antages, at ordene "de tre første regnskabsår fra stiftelsen" omfatter hele det indeværende regnskabsår, også selv om stiftelsen sker sidst i et sådant regnskabsår. Hvis en anden fortolkning skal anvendes, bør dette fremgå.

Hvis en virksomhed, der har en udenlandsk investor med en ejerandel på f.eks. 30%, ændrer strategisk fokus og ved egne midler påbegynder aktiviteter omfattet af lovens § 6 synes dette at være en stiftelse, der falder uden for lovens anvendelsesområde, hvilket bør tydeliggøres i en vejledning til loven.

I § 6, stk. 3, nr. 6 og stk. 4, nr. 6 kan det overvejes at præcisere, hvorledes begrebet "væsentlige forretningsaktiviteter" skal forstås. Er det således et absolut monetært kriterium, og er det relateret til koncernens eller det enkelte datterselskabs aktiviteter?

§ 7

I § 7, stk. 1, er det uklart hvad "bestemmelsens stk. 2 og 3" refererer til. Dette bør præciseres.

Danske Advokater bemærker desuden, at det ikke er specificeret, hvad der forstås ved "stiftelse af virksomhed", herunder om dette alene omfatter formel registrering af en virksomhed (et selskab) eller også en udvidelse af en eksisterende virksomheds aktiviteter.

Af § 7, stk. 2, nr. 2, følger, at der ved sådanne ansøgninger skal fremlægges "En beskrivelse af virksomhedens forretningsplan, herunder planlagte produkter, tjenesteydelser og forretningstransaktioner samt en beskrivelse af markedet for virksomhedens eller enhedens forretningsaktiviteter". Af stk. 2, nr. 3, følger, at der skal fremlægges "Angivelse af særlig følsom sektor eller aktivitet efter investeringsscreeningslovens § 6, stk. 1, som virksomheden forventes at operere inden for", og af stk. 2, nr. 4, følger, at der skal fremlægges oplysninger om "Virksomhedens forventede branchekode (NACE-kode)".

Danske Advokater bemærker, at bestemmelsen synes at forudsætte, at en nystiftet virksomhed vil følge den planlagte forretningsplan (herunder planlagte aktiviteter) og forventede branchekode.

Bestemmelsen tager derimod ikke højde for den situation, hvor en virksomhed stiftes og efterfølgende ændrer sine aktiviteter, herunder fra en ikke-følsom til en følsom sektor. Det synes ikke klart, om der i en sådan situation vil være tale om "stiftelse af virksomhed", hvorefter der skal indgives ansøgning om tilladelse med den nævnte dokumentation i relation til de nye aktiviteter.

For at undgå tvivl om anvendelse af reglerne foreslår Danske Advokater, at det præciseres, om etablering af virksomhed omfatter ikke blot formel registrering af virksomhed, men også etablering/udvidelse af aktiviteter, der indebærer, at virksomheden opnår tilstedeværelse på et nyt marked.

§ 8

I § 8, stk. 1, nr. 6, bør "udenlandske aftaleparts" rettelig være "udenlandske investors", jf. lovens § 7, stk. 1.

§ 10

I stk. 1, skal der efter "ejerandele" indsættes "eller stemmerettigheder", jf. investeringsscreeningslovens § 5, stk. 2 og § 10, stk. 1. Der bør samtidig indarbejdes en reference til ejerandele og stemmerettigheder gennem koncernforbundne virksomheder, jf. lovens § 5, stk. 3.

I stk. 1 anvendes udtrykket "nærtstående part". Der skal rettelig stå "nærtbeslægtet person", jf. lovens § 5, stk. 3 og § 10, stk. 2.

Begrebet "indflydelse på" i stk. 1 er meget vagt og bør derfor søges præciseret, særligt da den udenlandske investor ikke har bestemmende indflydelse på en sådan person.

Danske Advokater bemærker, at det synes uklart om § 10, stk. 1, tager sigte på indirekte investeringer. Det fremgår, at ved beregning af en kvalificeret andel medregnes andele, som direkte eller indirekte tilhører den udenlandske investor. Hverken investeringsscreeningsloven eller udkastene til bekendtgørelser forholder sig imidlertid til, om dette tager sigte på den situation, hvor en udenlandsk investor f.eks. erhverver 25 % af ejerandelene i et fransk selskab, der har 25 % af ejerandelene et dansk selskab. I så fald er det uklart, om der er tale om en indirekte investering, der resulterer i den udenlandske investors erhvervelse af en kvalificeret andel i det danske selskab og således potentielt falder inden for lovens anvendelsesområde.

Hvis sådanne indirekte investeringer omfattes af investeringsscreeningsloven, foreslås det præciseret i § 10, stk. 2, hvorledes den udenlandske investors stemmerettigheder/ejerandele beregnes i sådanne tilfælde. Det fremgår af stk. 2, at "Den procentvise andel af investors og eventuelt nærtbeslægtede personers direkte og indirekte ejerandele og stemmerettigheder efter stk. 1 beregnes på baggrund af den procentvise andel af ejerandele og stemmerettigheder for hver virksomhed i ejerkæden". Det foreslås præciseret, om man i tilfælde af indirekte investeringer f.eks. ganger den ultimative udenlandske investors og den mellemliggende virksomheds procentsatser sammen for at beregne den udenlandske investors andel i den danske virksomhed eller enhed. I ovennævnte eksempel vil denne metode f.eks. føre til, at den udenlandske investor ikke anses for indirekte at erhverve en kvalificeret andel i det danske selskab (25 % af 25 % = 6,25 %).

I stk. 3 og 4 henvises til henholdsvis IAS 24 og IAS 27, og det anføres i stk. 3, at henvisningen til IAS 24 også omfatter senere ændringer deraf. En tilsvarende henvisning til senere ændringer af IAS 27 er ikke medtaget og kan give anledning til (formentlig) utilsigtede modsætningsslutninger. Bestemmelserne bør ensrettes.

Henvisningen til IAS 27 synes endvidere rettelig at skulle være til IFRS 10 - eventuelt som en indirekte henvisning via omtalen i IAS 27 til IFRS 10.

Det kan overvejes at udskille stk. 4 (om koncerner) til en særskilt bestemmelse, da dette udgør en egentlig undtagelse til ordninger omfattet af investeringsscreeningsloven. I en sådan bestemmelse kunne 1. punktum (definition af "koncern") udgøre stk. 1 og resten af bestemmelsen et stk. 2. Som nævnt under de generelle bemærkninger ovenfor bør det dog overvejes, at flytte koncernundtagelserne til Anvendelsesbekendtgørelsen, hvilket kan gøre det hensigtsmæssigt også at flytte koncerndefinitionen.

Det antages, at henvisningen i stk. 4, til "§ 3, stk. 3" er en henvisning til Anvendelsesbekendtgørelsens § 3, stk. 3, og ikke til Procedurebekendtgørelsen, hvilket bør klargøres.

Endvidere foreslås "koncernundtagelsen" udvidet til også at omfatte investeringer omfattet af investeringsscreeningslovens § 10, jf. de indgrebsbeføjelser der gælder ift. disse investeringer.

§ 11

I § 11 stk. 1, nr. 1, bør det præciseres, at "råderet" ikke omfatter den formelle råderet, som følger af, at en depotbank (eller anden "custodian") formelt er registreret som ejer af et værdipapir, men hvor den reelle udøvelse af stemmeretten knyttet til værdipapiret afhænger af instrukser fra den egentlige ejer af værdipapirerne.

Råderet bør endvidere ikke omfatte forbigående råderet (f.eks. fuldmagt til en enkelt generalforsamling), da dette ellers vil gøre bestemmelsen meget vidtgående og besværliggøre almindeligt praktiseret corporate governance.

Anvendelsen af § 11, stk. 1, nr. 2 og 4, bør - for så vidt angår lovens § 5, stk. 1, - indskrænkes til de "udviklings- og driftsmæssige forhold" henholdsvis "væsentlige del af aktiverne", der falder inden for anvendelsesområdet af lovens § 6, således at aftaler m.v. om ikke-følsomme aktiviteter ikke omfattes.

Danske Advokater bemærker desuden, at ordlyden af § 11, stk. 1, nr. 2, afviger fra investeringsscreeningslovens definition af kontrol eller betydelig indflydelse, jf. investeringsscreeningslovens § 4, nr. 6: "Bestemmende indflydelse på beslutninger om ledelsesmæssige, finansielle, udviklingsmæssige eller driftsmæssige forhold i en virksomhed eller på forretningskritiske områder i en virksomhed" (vores understregning).

Med henblik på at skabe overensstemmelse mellem formuleringen anvendt i procedurebekendtgørelsen og i investeringsscreeningsloven foreslås at tilføje "eller på forretningskritiske områder i en virksomhed" til udkastets § 11, stk. 1, nr. 2.

En EU/EFTA investors indgåelse af særlig økonomisk aftale er ikke omfattet af investeringsscreeningslovens §§ 7 og 11 jf. investeringsscreeningslovens § 2, stk. 3. En ikke-EU/EFTA investors efterfølgende direkte eller indirekte erhvervelse af kontrol over denne EU/EFTA investor (og dermed den særlig økonomiske aftale) ses ikke at være omfattet af investeringsscreeningslovens § 9, stk. 3, da denne bestemmelse forudsætter, at der tidligere er givet tilladelse. Hvis det er hensigten, at sådan erhvervelse skal omfattes af investeringsscreeningslovens § 5 under henvisning til, at en særlig økonomisk aftale er defineret ved, at investoren (dvs. aftaleparten) får "kontrol eller betydelig indflydelse" over den danske virksomhed, bør en sådan situation inkluderes i oplistningen af tilfælde som udgør "eller tilsvarende kontrol". Retsstillingen i en sådan situation bør under alle omstændigheder adresseres i en kommende vejledning.

2. Bekendtgørelse om afgrænsning af anvendelsesområdet for lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark (investeringsscreeningsloven) (Anvendelsesbekendtgørelsen)

§ 2

Medmindre der er tiltænkt en henvisning til en anden bestemmelse end Anvendelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 3, bør "eller af enheder omfattet af bekendtgørelsens stk. 3" udgå, da dette allerede vil følge af § 2, stk. 3. Hvis der er tiltænkt en reference til en anden bestemmelse, bør henvisningen præciseres.

§ 3

I § 3, stk. 3, nr. 3, bør "lovens" ændres til "investeringsscreeningslovens", så bestemmelsen ikke kan opfattes som en henvisning til loven om visse forskningsinstitutters kommercielle aktiviteter.

§ 5

Danske Advokater støtter grundlæggende, at der ved stiftelse af nye virksomheder (green field investeringer) indsættes en bagatelgrænse for, hvilke af disse investeringer, som omfattes af investeringsscreeningsloven. Vi foreslår dog, at bagatelgrænsen overvejes sat (betydeligt) op henset til lovens overordnede formål. Det skal herved erindres, at investeringsscreeningsloven uvægerligt kommer til at pålægge investorerne ganske betydelige meromkostninger og usikkerhed i forbindelse med vurdering af lovens anvendelsesområde, anmodning om tilladelse og en eventuel årlig redegørelse for opfyldelsen af eventuelle vilkår. Særligt ift. mindre investeringer kan dette komme til at udgøre en reel forhindring for, at Danmark kan tiltrække udenlandske investeringer. Danske Advokater er næppe de mest oplagte til at komme med forslag til en konkret bagatelgrænse, men den kunne eksempelvis være kr. 250 mio.

Derudover er det ikke klart, hvilke retsvirkninger det vil have, hvis investeringen i løbet af den 3-årige periode kommer over bagatelgrænsen. Det antages, at de allerede foretagne investeringer under bagatelgrænsen fortsat vil falde udenfor loven, hvilket bør klargøres.

Som anført ovenfor i relation til Procedurebekendtgørelsens § 5 bør det endvidere præciseres, hvad der menes med "kapitaltilførsel."

Anvendelsen af undtagelsen i § 5 synes at forudsætte, at kapitaltilførslen både er under den økonomiske bagatelgrænse, og at den nye virksomhed ikke er et datterselskab af den udenlandske investor. Hvis begge betingelser skal opfyldes, vil udenlandske investorer ikke kunne påbegynde den nye virksomhed på den måde, som er naturlig og ofte forekommende for udenlandske virksomheder, der ønsker at etablere sig i Danmark - nemlig gennem etablering af et datterselskab. Dette er ikke hensigtsmæssigt, og hvad vil der f.eks. gælde, hvis den udenlandske investor i stedet etablerede en filial i Danmark. Hvis de kumulative betingelser opretholdes, bør "datterselskab" ændres til "dattervirksomhed", jf. terminologien i Procedurebekendtgørelsens § 11, stk. 4.

§ 6

Der bør også gives mulighed for, at danske virksomheder kan rette henvendelse til Erhvervsstyrelsen for at få afklaret, hvorvidt deres aktiviteter er omfattet af lovens anvendelsesområde. Dette vil lette virksomhedernes muligheder for at kunne tilrettelægge en effektiv kapitalfremskaffelse (eller overdragelse) og/eller skabe vished ved indgåelse af aftaler, der kan være særlige økonomiske aftaler.

Danske Advokater bemærker i øvrigt, at det vil være hensigtsmæssigt at tydeliggøre, at såvel udenlandske investorer som danske virksomheder kan anmode Erhvervsstyrelsen om uformel vejledning i andre spørgsmål end dem, der afdækkes ved muligheden for præ-screening (det vil sige vurderinger af potentielt kritisk teknologi/infrastruktur). Eksempelvis åbner udkastets § 6 ikke for, at Erhvervsstyrelsen kan vejlede om, hvorvidt en bestemt virksomhed udøver aktiviteter inden for IT-sikkerhedsfunktioner eller behandling af klassificerede oplysninger.

§ 8

Det bør præciseres, hvad der menes med "klassificerede" systemer og oplysninger. Danske Advokater bemærker, at den nuværende formulering kan ramme utilsigtet bredt. Såfremt sektoren dækker over enhver behandling af personoplysninger, vil ganske mange danske virksomheder behandle sådanne oplysninger internt i f.eks. digitale kundekartoteker eller lignende. Da sektoren i investeringsscreeningsloven er placeret mellem nr. 1 om virksomheder inden for forsvarssektoren og nr. 3 om virksomheder, der producerer dual-use-produkter, kunne dette dog også indikere, at "klassificerede systemer eller oplysninger" skal forstås som systemer eller oplysninger, der indgår i militære operationer, hvorved bestemmelsen får et snævrere - og mere hensigtsmæssigt - anvendelsesområde.

§ 11

Citationstegnene i § 11, stk. 1, bør fjernes, og i stk. 3 bør henvisningen til konkrete (lov)bekendtgørelser være til de pågældende retsakter med senere ændringer.

Henvisningen i stk. 3, nr. 2, j) til nr. 10, litra d) skal rettes, da der ikke er et punkt d).

Det fremgår af § 11, stk. 3, at "Kritisk infrastruktur efter stk. 1 omfatter virksomheder og enheder efter § 3, der understøtter de samfundsvigtige funktioner, der følger under nr. 1-11 […]" (vores understregning).

Dette indikerer, at enhver virksomhed eller enhed, der understøtter blot én af de 39 oplistede funktioner, potentielt kan udgøre kritisk infrastruktur. Som eksempel herpå kan nævnes, at "central dataopbevaring (datalagringscentre)" er en samfundsvigtig funktion, jf. § 11, stk. 3, nr. 2(b). Et rengøringsfirma, der er hyret til at gøre rent på datacentret, må anses for at understøtte denne funktion og kan potentielt betragtes som kritisk infrastruktur.

Imidlertid følger også af udkastets § 11, stk. 1, at "Infrastruktur vurderes som kritisk, hvis den er nødvendig for at opretholde eller genoprette de samfundsvigtige funktioner efter stk. 3". Det fremstår ikke klart, om al infrastruktur oplistet i stk. 3 i sig selv anses for at opfylde denne betingelse, eller om der er tale om en yderligere betingelse, som skal vurderes konkret.

I relation til eksemplet ovenfor er det ikke klart, om rengøringsfirmaet anses for at være nødvendigt for at opretholde den samfundsvigtige funktion (central datalagring), allerede fordi det understøtter en oplistet samfundsvigtig funktion, eller om rengøringsfirmaet alene udgør "kritisk infrastruktur", hvis det udover at understøtte den pågældende funktion konkret vurderes at være nødvendigt for at opretholde den samfundsvigtige funktion. Lægges førstnævnte fortolkning af bestemmelsen til grund, er rengøringsfirmaet kritisk infrastruktur, mens det modsatte er tilfælde ved den anden fortolkning.

Samspillet mellem stk. 1 og stk. 3 fremstår således uklart. Danske Advokater bemærker, at bestemmelsen mest nærliggende bør læses således, at det er en yderligere betingelse for at statuere "kritisk infrastruktur", at den pågældende infrastruktur konkret er nødvendig for at opretholde eller genoprette en samfundsvigtig funktion, da bestemmelsen i modsat fald vil ramme utilsigtet bredt, jf. eksemplet med rengøringsfirmaet.

§§ 13-14

Danske Advokater anbefaler, at oplistningen af elementer, som kan bringe en leverandøraftale ind under investeringsscreeningsloven gøres kumulativ fremfor alternativ. Det er således vanskeligt at se behovet for, at sådanne aftaler skal være omfattet af loven alene fordi "Den udenlandske leverandør kun vanskeligt kan erstattes med en anden leverandør". Vi finder tilsvarende, at oplistningen i § 14, stk. 3 mere hensigtsmæssigt kan gøres kumulativ.

Såfremt elementerne ikke gøres kumulative, foreslår Danske Advokater, at det præciseres, hvad der forstås ved "[…] kun vanskeligt kan erstattes med en anden leverandør", jf. § 13, stk. 3, litra c, og § 14, stk. 3, litra c. Det fremgår ikke klart, om der herved stilles krav om, at det alene skal være besværligt at erstatte leverandøren, eller om det reelt skal være umuligt.

Danske Advokater foreslår videre, at § 13, stk. 3, litra a, samt § 14, stk. 3, litra a, om opsigelsesvarsler præciseres. Bestemmelserne omtaler aftaler, der "er indgået for en længere periode end 24 måneder, eller er uopsigelig i en længere periode end 12 måneder." Mange løbende aftaler er indgået uden tidsbegrænsning og alene med et opsigelsesvarsel. Skal sådanne aftaler anses for indgået for en længere periode end 24 måneder, eller er anvendelsen reserveret tilfælde, hvor aftalen er indgået for en tidsbegrænset periode på mere end 24 måneder. Hvis det ikke er tilfældet, hvad gælder der så, hvis en løbende og tidsubestemt aftale rent faktisk løber længere end 24 måneder? Vil en aftale med et opsigelsesvarsel på mere end 12 måneder endvidere være omfattet af bestemmelserne?

Danske Advokater bemærker endelig, at § 14 omhandler "drifts- og serviceaftaler", hvilket kan give indtryk af, at der skal være tale om aftaler om såvel drift som vedligeholdelse, hvilket ikke harmonerer med definitionen af særlige økonomiske aftaler i lovens § 4, nr. 5. Hvis dette kombinationskrav ikke er tiltænkt, bør terminologien ændres (med deraf følgende konsekvensrettelser).

§ 15

Undtagelsen for brugen af standardaftaler bør udvides til at være "i al væsentlighed indgået i overensstemmelse" med sådanne aftaler, og det bør endvidere overvejes at anføre, at det afgørende er de bestemmelser i sådanne aftaler, der vedrører opnåelse af kontrol eller betydelig indflydelse, jf. lovens definitionen af særlig økonomisk aftale, hvorimod der godt kan ske fravigelse af andre bestemmelser i sådanne standardaftaler.

§ 16

Der henvises til kommentarerne til Procedurebekendtgørelsens § 10 ovenfor om IAS 27. Det bør overvejes, blot at henvise til koncerndefinitionen i Procedurebekendtgørelsens § 10, stk. 4 (som eventuelt flyttet til Anvendelsesbekendtgørelsen).

Det er ikke ganske klart, hvad der sker med en særlig økonomisk aftale indgået i et koncernforhold (og undtaget fra tilladelseskravet), hvis koncernforbindelsen mellem aftaleparterne efterfølgende ophører og den særlige økonomiske aftale fortsat består. Dette bør tydeliggøres i en vejledning.

3. Bekendtgørelse om videregivelse af fortrolige oplysninger om visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark til andre myndigheder (Fortrolighedsbekendtgørelsen)

§ 2, stk. 3

Det bør fremgå, at der kan ske videregivelse i forbindelse med domstolsprøvelse i henhold til investeringsscreeninglovens §§ 42-45.

§ 3, stk. 2

Det må forventes, at der i praksis kan opstå tvivl, om en transaktion, der vil kræve tilladelse, hvis den ikke er gennemført inden den 1. september 2021, kan nå at blive gennemført inden denne dato, og at en udenlandsk investor derfor for en sikkerhedsskyld kan have påbegyndt myndighedsbehandlingen inden denne dato. Fortrolige oplysninger modtaget under en sådan myndighedsbehandling bør være omfattet af tavshedspligten og adgangen til videregivelse, selv om det måtte vise sig, at transaktionen efterfølgende gennemføres inden den 1. september 2021.

Det samme gælder oplysninger modtaget i forbindelse med en pre-screening i henhold til Anvendelsesbekendtgørelsens § 3.

Det bør derfor overvejes at udelade § 3, stk. 2.

Afsluttende bemærkninger

Danske Advokater anbefaler, at Erhvervsstyrelsen inden investeringsscreeningslovens ikrafttræden den 1. juli 2021 (eller kort derefter) offentliggør autoriserede oversættelser til engelsk af loven samt af i hvert fald Procedurebekendtgørelsen og Anvendelsesbekendtgørelsen.

Det anbefales endvidere, at der snarest muligt udarbejdes en vejledning om regelsættets anvendelse i praksis.

Danske Advokater håber, at Erhvervsstyrelsen vil bruge disse kommentarer til at kvalitetssikre bekendtgørelserne yderligere. Danske Advokaters formål er at varetage advokatbranchens interesser. Vi værner om retssikkerheden står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.

Med venlig hilsen

Nikoline Sneholt

Juridisk konsulent

nsn@danskeadvokater.dk