Velkommen   (0 bonuspoint)

Innovationsprisen 2014

Vind Danske Advokaters innovationspris

Diversitet er temaet for Danske Advokaters innovationspris i 2014. Forskellighed kan medføre fremdrift og nye forretningsmuligheder. Derfor skal advokatbranchen have de gode eksempler frem i lyset, så vi kan inspirere og udvikle hinanden. På den måde står branchen stærkt, når nye muligheder skal gribes.

Hvem har de bedste initiativer, der fremmer diversitet? Hvem udnytter forretningsmulighederne i diversitet bedst? Alle initiativer, der styrker diversiteten er kvalificerede til at deltage. Det spiller ingen rolle, om initiativet er stort eller småt, om det udføres i en lille eller stor virksomhed.

Udvælgelse af vinderen og overrækkelse af prisen
Årets innovationspris er én førstepris på kr. 100.000 som findes, i lighed med tidligere, ved hjælp af en dommerkomite, som består af eksterne dommere.

Se dommerkomiteen her

Se hvem, der vandt prisen
 

Fakta om Innovationsprisen
Danske Advokaters Innovationspris uddeles hvert andet år og gives i samarbejde med Dreyers Fond, som er sponsor.

Tidligere er prisen blevet uddelt som en førstepræmie på 125.000 kr., en andenpræmie på 75.000 kr. og en tredjepræmie på 50.000 kr. I 2014 uddeles én første pris på kr. 100.000. I forbindelse med offentliggørelsen af vinderen på kongressen til september 2014, vil Danske Advokater tillige udgive en ”Diversitets Guide”, som har til formål at inspirere medlemsvirksomheder til at arbejde med at fremme arbejdet med diversitet i advokatbranchen og dermed hos de enkelte medlemsvirksomheder. Udarbejdelsen af guiden sponsoreres tillige af Dreyers Fond.


Se filmene om de fire finaleprojekter fra 2012, hvor Kammeradvokaten løb med første prisen - her
 

Eversheds
Kammeradvokaten
Kirk Larsen og Ascanius
Lund Elmer Sandager

 

Sagt om Innovationsprisen

”Innovationsprisen skaber diskussion og større åbenhed om branchens udvikling. Det er samtidig en gulerod, som inspirerer os til at handle på nye ideer og dokumentere vore handlinger”.
Lotte Bliddal


”Innovationsprisen skubber den samlede branche fremad og giver det fornødne spark, så vi som virksomheder også kan få øjnene op for de utallige muligheder, som dagens teknologiske og konkurrencemæssige miljø inspirerer til”.
Nikolaj Linneballe
 

”Vores branche skal udvikle sig. Derfor er det vigtigt at Danske Advokater har innovationsprisen, så vi opfordrer til udvikling”.
Anne Broksø


”Innovationsprisen er et godt initiativ, som opfordrer os til at tænke ud af boksen og finde nye svar på de store udfordringer. Det kommer alle i brancheorganisationen til gode”.
Astrid Søes Poulsen

Læs Innovationsprisens historie her og se alle tidligere prisvindere her.

Nyheder

KURSER

Del
Dorte Carlsson
Dorte Carlsson | Medlems- og kursuschef | T: +45 33 43 70 08 | E: dca@danskeadvokater.dk

Kontakt

Dorte har gennem hele sit arbejdsliv fokuseret på at formidle svær viden på en tilgængelig måde, og denne ambition har hun også tænkt sig at forfølge i Danske Advokater.

 

Advokatvirksomhederne er nødt til at følge med deres kunders udvikling, og det sætter høje krav til både indhold og form på vores medlemsydelser og vores kurser og uddannelser.

 

Vi kan kun leve op til jeres forventninger, hvis vi får hjælp fra jer, der bruger os, så send Dorte en mail, hvis du har forslag eller forbedringer til medlemsydelser, kurser eller uddannelser..

Læs mere…

Kontakt Dorte Carlsson på tlf.

33 43 70 08