Velkommen  

Medlemsmøder 2022

Mød Danske Advokater på gratis medlemsmøder
i hele landet i marts måned

Danske Advokater holder i løbet af marts en række møder, hvor vi kommer rundt i landet og møder vores medlemmer. Emnerne på møderne er:

Hvidvaskkontrol af klienter
Vi ved, at det for mange er en stor udfordring i det daglige at håndtere hvidvaskloven korrekt. Advokatrådet er på vej med en opdateret vejledning om hvidvaskloven. En arbejdsgruppe hos Danske Advokater bestående af compliancefolk fra en række advokatvirksomheder har udarbejdet nogle nyttige og konkrete værktøjer hertil. På medlemsmøderne præsenterer vi jer for det første materiale, som omhandler:

  • Hvornår er advokater omfattet af hvidvaskloven?
  • Hvem er genstand for kundekendskabsproceduren?
  • Hvordan gennemføres kundekendskabsproceduren?
  • Hvordan risikovurderes en kunde?

Ny ”Skifteportal” fra Domstolsstyrelsen
Domstolsstyrelsen er i gang med deres næste større digitaliseringsprojekt ”Straffe- og skifteprogrammet”. Vi giver indsigt i de overordnede områder de kommende år. Det første bliver en ny ”Skifteportal”, som forventes i pilotdrift hos udvalgte retter medio 2022 og senere på året i de resterende retter.

Ny Digital Post og MitID Erhverv
Ny Digital Post blev udskudt fra lancering den 30. november til den 21. marts 2022. Få indsigt i det nye setup med rettighedsportalen for håndtering af både egne og andres digitale post, du skal håndtere. Få også indsigt i, hvad det betyder, når NemID medarbejdercertifikater udfases, og vi i stedet skal benytte MitID Erhverv senere i år.

Ansvarsforsikringer – erfaringer og udvikling i advokaters sager angående advokatansvar
Söderberg & Partners og HDI Global Specialty SE giver jer indsigt i deres erfaringer med advokaters ansvarssager og praktisk indsigt i udviklingen på advokaters sager angående advokatansvar.

Dem kan du møde
Fra Danske Advokater stiller vi med adm. direktør Paul Mollerup og digitaliseringschef Steen Hermansen, som til indlægget om hvidvaskværktøjer får hjælp af Charlotte Urup Stoltenberg, der er advokat og Chief Compliance Officer hos Lund Elmer Sandager og medlem af vores arbejdsgruppe for hvidvaskværktøjer. Derudover møder du repræsentanter fra Söderberg & Partners og/eller HDI Global Specialty SE.

Vi glæder os til at se jer på medlemsmøderne til marts.

Tilmelding
Du kan finde det fulde program og tilmelde dig de forskellige møder nedenfor.

 

Nyheder

KURSER

Steen Hermansen
Steen Hermansen | Digitaliseringschef | 33 43 70 21 | she@danskeadvokater.dk


Kontakt

Steen rådgiver medlemsvirksomheder i køb af it, har kendskab til leverandørerne af it-systemer og er i tæt dialog med domstolene ved udrulning af nye digitaliseringsprojekter.


Han er vores spidskompetence vedrørende it-relaterede emner som den digitale retsproces, digital tinglysning, sikker mail med retterne, ejendomsdatarapporter, cloud computing m.m.


Steen afholder løbende undervisning inden for it-relaterede emner.

Læs mere…

Kontakt Steen Hermansen på tlf.

33 43 70 21