Velkommen   (0 bonuspoint)

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 


25-06-2009
Paul Mollerup ny administrerende direktør i Danske Advokater

Danske Advokater har nu fundet sin nye administrerende direktør. Det bliver den nuværende administrerende direktør i Håndværksrådet, den 43-årige Paul Mollerup. Han begynder i sit nye job den 1. september.

"Det er ikke ofte, man kan være med til præge en erhvervsorganisation i en tidlig fase. Den mulighed får jeg ved at blive adm. direktør for Danske Advokater - og det har jeg ikke kunnet sige nej til,” siger Paul Mollerup og fortsætter:

”En stærk og engageret bestyrelse har - sammen med Frank Jensen og en flok dygtige medarbejdere - allerede fået Danske Advokater til at spire og gro og til at blive meget synlige. Nu får jeg, sammen med bestyrelse og medarbejdere, mulighed for at hjælpe Danske Advokater med at folde sig ud som en stærk brancheorganisation og som det naturlige talerør for advokaterne i Danmark. Det er min oplevelse, at der er en slags pioner-ånd over arbejdet i foreningen, og det er blot en yderligere attraktion,” siger Paul Mollerup.

”Jeg glæder sig utroligt meget til opgaven, og jeg er stolt over at være blevet valgt til jobbet," slutter han.

Formand for Danske Advokater, Lars Svenning Andersen, siger i en kommentar: ”Vi er overordentlig glade for at have sikret os en ny administrerende direktør med den profil, som

Paul Mollerup har. Han har både erfaring fra offentlig og fra privat ledelse. Fra meget store enheder og fra mindre enheder. Han kender det politiske system – både fra sin tid i ministerierne og fra sin direktørstilling i Håndværksrådet. Desuden har Paul Mollerup gennem sin flotte karriere udviklet et stærkt netværk, som han også vil få stor glæde af i Danske Advokater.”

”Vi tillægger det endvidere stor betydning, at Paul Mollerup har stor erfaring med at tilrettelægge og implementere strategiplaner. Vi ser i den grad frem til at byde ham velkommen som direktør i vores brancheforening,” siger Lars Svenning Andersen.

Paul Mollerup afløser Frank Jensen, der har valgt at forlade Danske Advokater for stille op som spidskandidat for Socialdemokraterne i København ved kommunalvalget i november.

Paul Mollerup har været administrerende direktør i Håndværksrådet siden marts, 2007. Fra 2002-07 var han administrerende direktør i FDB.

Paul Mollerup træffes på mobil 51 34 20 30

Kommunikationschef Frans Rønnov, Danske Advokater, træffes på 24 40 20 99

 

Sider

KURSER

Del
Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | T: +45 33 43 70 19&E: sma@danskeadvokater.dk

Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation og public affairs. 
 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve.


Du er altid velkommen til at ringe til Søren Møller Andersen, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne.

Læs mere…

Kontakt Søren Møller Andersen på tlf.

33 43 70 19