Velkommen   (0 bonuspoint)

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 

Projektet med at udrulle minretsag.dk har hidtil generelt fungeret godt. Som mange har erfaret - og som også omtalt i tidligere nyhedsmails fra Danske Advokater – er oplevelsen desværre nu, at der er markante performanceproblemer med minretssag.dk.

22-10-2018
Status på udfordringer med minretssag.dk

Projektet med at udrulle minretsag.dk har hidtil generelt fungeret godt. Som mange har erfaret - og som også omtalt i tidligere nyhedsmails fra Danske Advokater – er oplevelsen desværre nu, at der er markante performanceproblemer med minretssag.dk.

 

Domstolsstyrelsen har senest over for repræsentanter for sine samarbejdspartnere oplyst følgende:

 

”Civilsystemet og minretssag.dk kører desværre fortsat langsomt. Domstolsstyrelsen arbejder på at løse problemerne, men en foreløbig analyse af Civilsystemets platform har desværre vist, at det vil kræve en betydelig indsats at øge systemets hastighed.

 

Domstolsstyrelsen har nedsat en taskforce, der skal gennemføre en grundig analyse af hele platformen; analysen forventes færdig i november. Sideløbende med analysen af platformen bliver der rettet fejl og mangler, hvis disse forventes at kunne øge systemets hastighed her og nu. Det er Domstolsstyrelsens forventning, at retterne og de eksterne brugere over de kommende 6-12 måneder fortsat vil kunne opleve et system, der ikke virker optimalt, hvilket beklages meget. Problemerne med systemet medfører desuden, at der ikke foretages anden planlagt udvikling af systemet, før hastigheden er øget.”

 

Domstolsstyrelsen vil vende tilbage med flere konkrete informationer om omfanget af problemerne og tidsperspektiv for en forbedring af systemets performance, så snart den igangværende analyse er tilendebragt.

 

Brugerundersøgelse bekræfter omfanget

Hos Danske Advokater har vi fuld forståelse for, at den aktuelle situation med performanceproblemer er frustrerende for brugerne og kan føre til betydeligt vanskeliggjorte processer og øget tidsforbud ved anvendelsen af systemet. Disse synspunkter og bekymringer er viderebragt til Domstolsstyrelsen.

 

Danske Advokater gennemførte i september en brugerundersøgelse, hvor over 300 af vores medlemmer bidrog med erfaringer og forventninger til minretssag.dk. Vi er meget glade for de mange inputs og takker alle, der har taget sig tid til at bidrage med besvarelser.

 

Tilbagemeldingerne fra brugerne bekræfter desværre, at de aktuelle performanceproblemer overskygger fordelene ved den digitale sagsportal, For mange er det en kilde til daglige problemer at arbejde med sagsportalen, som ellers er et vigtigt værktøj i forbindelse med advokatvirksomhedernes håndtering af de mange sager, der verserer ved retterne.

 

Stort set alle, der har deltaget i brugerundersøgelse, har tilkendegivet, at der som det aktuelt klart vigtigste bør arbejdes på en løsning på de meget store performanceproblemer.

 

Hvilke muligheder er der aktuelt for at lette brugen af minretssag.dk?

Domstolsstyrelsen har offentliggjort en række anbefalinger for brugen af minretssag.dk i den foreliggende situation. Anbefalingerne løser selvsagt ikke de foreliggende massive performanceproblemer, men kan måske hjælpe dig i forbindelse med brugen af systemet.

 

Du kan læse Domstolsstyrelsens anbefalinger her: ”Sådan kan du reducere ventetiden på minretssag.dk”

 

Hos Danske Advokater følger vi situationen nøje, og vi er løbende i dialog med Domstolsstyrelsen, om bl.a. hvilke tiltag der om muligt kan afbøde virkningerne af den nuværende situation.

she
 
kommentarer

 

Sider

KURSER

Del
Steen Hermansen
Steen Hermansen | Digitaliseringschef | T: +45 33 43 70 21 | E: she@danskeadvokater.dk

Kontakt

Steen rådgiver om advokatbranchens digitale udfordringer og it-løsninger til advokatvirksomheder.

 

Steen er hr. IT inden for advokatbranchen. Han rådgiver medlemsvirksomheder i køb af IT, har kendskab til leverandørerne af IT-systemer og er i tæt dialog med domstolene ved udrulning af nye digitaliseringsprojekter. Steen arbejder også med udvikling af websites, intra- og extranet.

 

Steen er vores spidskompetence vedrørende it-relaterede emner som f.eks. digital tinglysning, sikker mail med retterne, minretssag.dk, Cloud computing m.m.

 

Steen afholder løbende dialogmøder/undervisning inden for de it-relaterede emner.

Læs mere…

Kontakt Steen Hermansen på tlf.

33 43 70 21