Velkommen   (0 lektioner)

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 

Domstolsstyrelsens nye aftale med Retslægerådet er nu faldet endeligt på plads, og Domstolsstyrelsen beskriver overordnet aftalens indhold sådan:

04-01-2019
Minretssag.dk: Retslægerådet, personoplysninger og advokatskifte

Domstolsstyrelsen: Ny praksis med Retslægerådet

Domstolsstyrelsens nye aftale med Retslægerådet er nu faldet endeligt på plads, og Domstolsstyrelsen beskriver overordnet aftalens indhold sådan:

 

”Efter anmodning fra parterne træffer retten sædvanlig afgørelse om forelæggelse af sagen for Retslægerådet. Retsbogen publiceres for parterne, som udarbejder fortegnelse i overensstemmelse med Retslægerådets vejledning. Denne indlæses på minretssag.dk som bilag af typen ”ekstrakt mv.” Herefter opretter retten Retslægerådet som anden sagsdeltager med fuld adgang, men kun med adgang til udvalgte dokumenter, hvor retsbogen og fortegnelsen vinges af. Retten fastsætter herefter en frist for erklæring. Parterne sender evt. billeddiagnostisk materiale direkte til Retslægerådet i originalt format. Når erklæringen foreligger, indlæser Retslægerådet denne kun til retten som en meddelelse, og retten gør den tilgængelig for parterne.”

Retslægerådet har opdateret vejledninger vedrørende forlæggelse for Retslægerådet i december 2018.

Se vejledningen her

 

Behandling af personoplysninger på minretssag.dk

Flere advokatvirksomheder har oplevet, at retten har bedt dem om at anonymisere personoplysninger – f.eks. CPR.nr. – i bilagsmateriale, som er uploadet i sager på Minretssag.dk. Vi har været i dialog med Domstolsstyrelsen herom, og Domstolsstyrelsen har nu præciseret, hvordan personoplysninger skal behandles på Minretssag.dk.

Du kan læse Domstolsstyrelsens nyhed her: Domstolsstyrelsen: Behandling af personoplysninger på minretssag.dk

                                  

Husk at oplyse advokatskifte

Hvis en advokat skifter ansættelsessted og ikke skal have en sag, der ligger på Minretssag.dk, med til det nye kontor, kan der opstå problemer i forhold til advokatkontorets adgang til sagen, hvis retten ikke på forhånd har fået besked om advokatskifte på sagen. Domstolsstyrelsen opfordrer derfor til, at advokatskifte i den situation meddeles retten, inden advokaten fratræder.

 

Har du spørgsmål vedrørende sagsportalen Minretssag.dk, kan du kontakte Danske Advokaters digitaliseringschef Steen Hermansen på mail she@danskeadvokater.dk og tlf. 33 43 70 21.

she
 
kommentarer

 

Sider

KURSER

Steen Hermansen
Steen Hermansen | Digitaliseringschef | T: +45 33 43 70 21 | E: she@danskeadvokater.dk


Kontakt

Steen rådgiver om advokatbranchens digitale udfordringer og it-løsninger til advokatvirksomheder.

 

Steen har siddet med i vores arbejdsgruppe om persondata. Han har bl.a. udarbejdet materiale og guides til vores medlemmer om overholdelse af persondatalovgivningen, og han har undervist i GDPR-relaterede emner på vores medlemsmøder og kurser.

 

Steen er hr. IT inden for advokatbranchen. Han rådgiver medlemsvirksomheder i køb af IT, har kendskab til leverandørerne af IT-systemer og er i tæt dialog med domstolene ved udrulning af nye digitaliseringsprojekter.

Steen er vores spidskompetence vedrørende it-relaterede emner som den digitale retsproces, digital tinglysning, sikker mail med retterne, ejendomsdatarapporter, cloud computing m.m.

 

Steen afholder løbende undervisning inden for IT-relaterede emner.

Læs mere…

Kontakt Steen Hermansen på tlf.

33 43 70 21