Velkommen   (0 lektioner)

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 

PRESSEKLIP: Myndighederne og erhvervslivet er på vej ud på et ekstremt farligt sidespor med forslaget til en ny lempelig revisorlov. Det konkluderer Økonomisk Ugebrev Ledelse i en kommentar til forløbet omkring revisorloven, der kaldes ”pinagtigt”. Økonomisk Ugebrev hæfter sig ved Danske Advokaters høringssvar, der er kritisk over for regeringens stærke fokus på at undgå overimplementering.

22-03-2016
Økonomisk Ugebrev: Pinagtigt forløb med revision af revisorloven

PRESSEKLIP: Myndighederne og erhvervslivet er på vej ud på et ekstremt farligt sidespor med forslaget til en ny lempelig revisorlov. Det konkluderer Økonomisk Ugebrev Ledelse i en kommentar til forløbet omkring revisorloven, der kaldes ”pinagtigt”. Økonomisk Ugebrev hæfter sig ved Danske Advokaters høringssvar, der er kritisk over for regeringens stærke fokus på at undgå overimplementering.

”Desværre har regeringen tilsyneladende fuldstændig glemt baggrunden for lovrevisionen, nemlig øgning af tilliden til revisor og den lovpligtige revision.”

Sådan lyder konklusionen fra Økonomisk Ugebrevs chefredaktør, Morten W. Langer, i en kommentar i Økonomisk Ugebrev Ledelse den 18. marts 2016 om regeringens forslag til en ny lempelig revisorlov. I kommentaren og den uddybende artikel ”Revisorlov præget af overimplementeringsangst” problematiserer Morten W. Langer den rene minimumsimplementering, som der lægges op til i lovforslag L146, der skal 1. behandles i Folketinget torsdag den 31. marts 2016.

Ét af kritikpunkterne går på revisorernes adgang til at levere ikke-revisionsydelser til erhvervslivet. Her lægger lovforslaget op til, at revisionsfirmaerne får lov til at fortsætte med at levere anden rådgivning til børsnoterede selskaber, som ligger over den nye EU-grænse på 70% af revisionshonoraret – på grund af overgangsregler og dispensationer

”Som Danske Advokater påpeger i sit tankevækkende høringssvar er priserne på basal lovpligtig revision blevet konkurreret så meget ned, at det er den sideordnede ’anden rådgivning’, revisionshusene tjener pengene på. Det er en ekstrem farlig udvikling, fordi revisionshusene så kan have en tendens til at være alt for ukritiske og uden den nødvendige integritet i revisionen, så de lever op til lovens krav om at være ’offentligheden tillidsrepræsentant’. Altså vi skal kunne stole på de regnskaber, som revisorerne har givet en blank påtegning, ” påpeger Morten W. Langer i kommentaren i Økonomisk Ugebrev Ledelse.

Økonomisk Ugebrev Ledelse bemærker, at Danske Advokater med sit kritiske høringssvar står lidt uden for ”fællesskabet” af revisorer og virksomheder, som ”tilsyneladende kun tænker i markedsandele, omsætning og omkostninger”.

Ifølge Økonomisk Ugebrev Ledelse rammer Danske Advokater problemstillingen ”spot on” i sit høringssvar, der ikke kan støtte den rene minimums-implementering, som regeringens lovforslag lægger op til. Eksempelvis med henvisning til Danske Advokaters understregning i høringssvaret af, at ”det er bekymrende, at erfaringerne fra finanskrisen er fortrængt så hurtigt, som det synes at være tilfældet. Efter Danske Advokaters opfattelse er der grund til at gå længere end minimumsimplementering på dette meget væsentlige samfundsområde”.

Læs også bloggen fra Danske Advokaters administrerende direktør, Paul Mollerup, hvori han konstaterer, at ”hvis lovudkastet bliver til lov, som det ligger, har vi ikke lært meget af finanskrisen”.

 
kommentarer

 

Sider

KURSER

Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | 33 43 70 19 sma@danskeadvokater.dk


Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation, presse og public affairs.  

 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve. 

 

Du er altid velkommen til at ringe til Søren, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne. 

Læs mere…

Kontakt Søren Møller Andersen på tlf.

33 43 70 19