Velkommen   (0 bonuspoint)

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 

Danske Advokater deltager igen i år på Folkemødet. I samarbejde med en række medlemsvirksomheder afholder vi arrangementer i Røgeriets Debattelt fredag den 15. juni.

22-05-2018
Deltag i Danske Advokaters arrangementer på Folkemødet 2018

Danske Advokater deltager igen i år på Folkemødet. I samarbejde med en række medlemsvirksomheder afholder vi arrangementer i Røgeriets Debattelt fredag den 15. juni.

 

Vi håber at se dig til de spændende debatter, der begynder kl. 10.30.

 

Programmet ser således ud:

 

10.30 – 11.30 afholder Kromann Reumert debatarrangement under overskriften:

Har Danmark brug for et FBI?

Den rette politimodel for behandling af kompliceret kriminalitet diskuteres i mange lande. Med udgangspunkt i de seneste norske erfaringer, drøfter vi for og imod indførelsen af en mere centraliseret model for behandling af sagerne. Vi rejser samtidig spørgsmål, om den private retshåndhævelse bør indrømmes en større plads i strafferetten end tilfældet er i dag.

 

Paneldeltagere:

Henning Thiesen, formand, Djøf
Jens Henrik Højbjerg, rigspolitichef, Rigspolitiet
Kim Haggren, underdirektør, DI
Hans Jakob Folker, partner, Kromann Reumert

 

12.00 - 13.00 afholder Dahl Advokatpartnerselskab debatarrangement under overskriften:

Hvordan sikrer vi åbenhed og lige vilkår i offentlige udbud?

Mange leverandører oplever, at de deltager i offentlige udbudsprocesser, hvor resultatet stort set er givet på forhånd, eller hvor udbyderen gør mange ”krumspring” for at opnå et bestemt resultat. Udover at der spildes en masse samfundsressourcer, så er der krav om, at udbud ikke må skræddersyes til en bestemt løsning/leverandør - men holder det i praksis? Er reglerne ”for stive”, eller bør offentlige myndigheder være (endnu) mere åbne over for løsninger, de ikke selv havde set på forhånd? Vi sætter fokus på dette højaktuelle emne, senest eksemplificeret ved en større sag ved Klagenævnet for Udbud, hvor Bispebjerg Hospital blev dømt for at favorisere en bestemt tilbudsgiver.

 

Paneldeltagere:

Bente Lykke Sørensen, chef, bolig- og projektudvikling i Aarhus Kommune
Michael Aastrup Jensen, MF (V), tidl. borgmester i Randers
Peter Stenholm, direktør, Danske Byggeri
Louis Becker, partner, Henning Larsen Architects A/S
Thomas Grønkær, advokat, partner, Dahl Advokatfirma
Anette Kusk, advokat (H), partner, Dahl Advokatfirma

 

13.30 - 14.30 afholder Kromann Reumert debatarrangement under overskriften:

Den danske arbejdsmarkedsmodel

Danmark har en lang tradition for at regulere arbejdsmarkedets vilkår gennem overenskomster indgået mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. Nutidens udfordringer på arbejdsmarkedet er imidlertid anderledes, end da modellen blev skabt i slutningen af det 19. århundrede. Vi debatterer, med afsæt i Ryan Air, Uber, EU-reglernes indtog og de seneste forløb på det offentlige arbejdsmarked, om modellen er gearet til arbejdsmarkedet nu og i fremtiden.

 

Paneldeltagere:

Ejner K. Holst, næstformand, LO        
Gordon Ørskov Madsen, formand for Overenskomstudvalget, Danmarks Lærerforening  
Peter Stenholm, direktør, Danske Byggeri
Jens Lund Mosbek, partner, Kromann Reumert

 

15.00-16.00 afholder Danske Advokater debatarrangemnet under overskriften:

Hvordan bekæmpes digitale krænkelser, trusler og chikane?

Ulovlig deling af intime billeder, trusler og chikane er desværre blevet hverdag i en digital tidsalder. Hvad sker der med vores digitale kultur? Hvordan får vi udviklingen vendt, og hvad kan man stille op som offer?

 

Paneldeltagere:

Miriam Michaelsen, advokat og partner, NJORD Law Firm
Thomas Ploug, professor i IT-etik, Aalborg Universitet
August Kristian Gjede, COO & Co-founder, Kvalifik
Søren Møller Andersen, chef for kommunikation og PA, Danske Advokater
Caroline Stage, medlem af borgerrepræsentationen (Venstre), Borgerrepræsentationen Københavns Kommune

 

Vi håber, vi ses!

Læs mere om Folkemødeprogrammet her

Se også vores film om Folkemødet

 

 

 

 
kommentarer

 

Sider

KURSER

Del
Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | T: +45 33 43 70 19&E: sma@danskeadvokater.dk

Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation og public affairs. 
 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve.


Du er altid velkommen til at ringe til Søren Møller Andersen, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne.

Læs mere…

Kontakt Søren Møller Andersen på tlf.

33 43 70 19