Velkommen   (0 bonuspoint)

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 

Nu kan du søge om optagelse til forårssemestret 2019 på tænketanken Justitia og Danske Advokaters akademi for jurastuderende.

05-11-2018
Justitia Akademi åbner op for ansøgere!

Nu kan du søge om optagelse til forårssemestret 2019 på tænketanken Justitia og Danske Advokaters akademi for jurastuderende.

 

På Justitia Akademi vil der blive sat fokus på nogle af retsstatens grundlæggende byggesten som frihedsrettigheder, retssikkerhed og domstolsprøvelse. Du vil få indsigt og viden om nogle af de samfundsmæssige aktuelle forhold på området. Og du vil blive rustet til selv at kunne tage aktiv del i den juridiske samfundsdebat.

 

Kurset løber over tre weekender spredt over ét semester. Her vil du møde et udvalg af landets førende juridiske eksperter og praktikere.

 

Første weekend handler om retsstatens fundament. Både i forhold til den retlige ramme og det praktiske retsliv, men også den mere filosofiske og idehistoriske baggrund. Ydermere perspektiveres til lande uden en retsorden og afsluttes med en decideret politisk debat om behovet for en ny grundlov.

 

Anden weekend har fokus på aspekter af retssikkerhed, når der dykkes ned i to specifikke retsområder, nemlig udlændingeret og strafferet. I løbet af weekenden sættes et kritisk blik på udviklingen inden for retssikkerhed gennem oplægsholdere og debattører, der både har et stærkt juridisk og en mere praktisk eller politisk indsigt.

 

Tredje weekend fokuserer på terrorbekæmpelse i indland og udland. Terrorbekæmpelse rejser en række retssikkerhedsmæssige spørgsmål og overvejelser, ligesom dansk deltagelse i internationale missioner gør det. Igennem både juridiske oplæg og indspark fra virkeligheden sætter vi fokus på disse spørgsmål og grundlæggende dilemmaer.

 

Justitia Akademi er gratis, men kræver, at du er studerende på kandidatdelen af en af landets jurauddannelser. Ansøgningsfristen for forårssemesteret er 1. december 2019. Du kan læse mere om akademiet, se det fulde program og se, hvordan du søger om optagelse på www.justitiaakademi.dk.

 

Din ansøgning skal indeholde en motiveret ansøgning for, hvorfor du vil gå på Justitia Akademiet, CV samt karakterudskrifter. Ansøgningen skal sendes til justitiaakademi@justitia-int.org. Der er kun plads til 25 studerende hvert semester. Justitia udvælger efter ansøgningsfristen de 25 studerende, og du vil således kunne forvente svar om, hvorvidt du er optaget i starten 2019.

 
kommentarer

 

Sider

KURSER

Del
Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | T: +45 33 43 70 19&E: sma@danskeadvokater.dk

Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation og public affairs. 
 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve.


Du er altid velkommen til at ringe til Søren Møller Andersen, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne.

Læs mere…

Kontakt Søren Møller Andersen på tlf.

33 43 70 19