Nyheder

En advokat er altid klientens mand. Og kun klientens mand. Sådan skal det naturligvis være. Vi kan ikke have falske lodder i et ordentligt retssamfund. Når en kunde møder titlen advokat, kan man være sikker på, at vedkommende er uddannet advokat, er uafhængig, og at vedkommende skal følge de advokatetiske regler og er underlagt kontrol. En revisor er derimod samfundets tillidsrepræsentant. En revisor skal ikke forsvare, men derimod råbe vagt i gevær over for omverdenen, hvis der er rod i regnskaberne. De fleste kan nok se det usunde i, hvis man på samme tid både kontrollerer en virksomhed og rådgiver virksomheden mod samfundet. Kasketforvirring er aldrig godt. Det vidner et utal af erhvervsskandaler om.

Gravid og jomfru?

Jeg nævner det fordi, FSRs nye adm. direktør i flere tiltrædelsesinterview fremhæver, at advokater og revisorer står i samme ringhjørne. Advokater samarbejder godt med revisorerne i dagligdagen, og på brancheniveau har vi også et godt samarbejde, og det vil vi fortsat have, og de venlige toner fra revisorernes nye direktør kvitterer jeg naturligvis positivt for, men det er nødvendigt at holde tungen lige i munden, når vi taler om revisorernes ønske om at gennemføre konkurrenceøkonomernes teoretisk baserede forslag. Både FSR og Konkurrencerådet understreger, at retssikkerhed er vigtigt, og at eventuelle ændringer skal ske i respekt for retssikkerheden. Problemet er bare, at ingen har kunnet anskueliggøre, hvordan man kan give køb på advokaters uafhængighed uden at svække forbrugernes retssikkerhed. Det er lige så svært som at opstille en formel for, hvordan man både kan være gravid og jomfru på samme tid. Det er derfor, at advokater er reguleret verden over – ikke for at beskytte advokater – men for at beskytte forbrugerne. I UK har man forsøgt sig med deregulering. Konsekvensen har ikke været lavere priser, så hvorfor gamble med retssikkerheden? Lad os derfor droppe teoretiske antagelser om retssikkerhed og forholde os til den virkelige verden.

Retssikkerhed – også uden for retssale

Man kan læse, at revisorernes nye førstemand ”søger politiske venner” til at løfte en lobby-dagsorden, hvor han tegner et billede af, at revisorer reviderer, advokater går i retten, og så er resten ”bare” almindelige konsulentopgaver. Retssikkerhed er ikke noget, der kun gælder i en retssal. Når man køber et hus, skal man være sikker på, at ens rådgiver ikke spiller på to heste. Når man sælger sin virksomhed, skal man være sikker på, at ens rådgiver ikke spiller på to heste. Og sådan kunne jeg blive ved. Revisorer må både rådgive og revidere konkurrenter. Advokater må ikke have interessekonflikter, og vi har i øvrigt en tonstung tavshedspligt. Det er også værd at holde sig for øje, at en revisor kun er reguleret fra Christiansborg inden for sin revisorgering. Når en revisor laver fx skatterådgivning, er vedkommende ikke underlagt lovgivning. Og sådan kunne jeg blive ved – bare for stilfærdigt at pointere, at revisorer og advokater er grundlæggende forskellige, er reguleret helt forskelligt og spiller hver deres vigtige rolle i samfundet. Det skal man huske på, når man diskuterer teoretiske økonomiske gevinster ved deregulering, der ikke er evidens for i den virkelige, praktisk verden. 

Med venlig hilsen

Paul Mollerup