Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.


14-09-2021
Ny formand for Danmarks Skatteadvokater

Advokat Christian Bachmann har den 13. september 2021 meddelt, at han træder tilbage som formand for Danmarks Skatteadvokater og Danske Advokaters skattefaglige udvalg, men forbliver i bestyrelsen indtil næste ordinære generalforsamling.

 

Danske Advokater vil gerne takke for det mangeårige samarbejde, hvor hele advokatbranchen har nydt godt af den ildhu og det engagement, hvormed Christian har kæmpet for retssikkerheden. Nu fortsætter han indsatsen i Advokatrådet og som formand for Advokatrådets Skatteudvalg.

 

Danmarks Skatteadvokaters bestyrelse har enstemmigt udpeget advokat Jakob Skaadstrup Andersen som formand for Danmarks Skatteadvokater og Danske Advokaters fagudvalg for skatteret. Den nye formand udtaler:

 

”Foreningen har over 200 medlemmer og er i god gænge. Som frivillig forening forsøger vi at skabe værdi for medlemmerne, blandt andet gennem kurser og efteruddannelse. Derudover søger foreningen at øge retssikkerheden for skatteyderne, dels ved aktivt at komme med forslag til konkrete forbedringer og påpege uhensigtsmæssigheder, dels ved løbende kommentering af lovforslag og dialog med skattemyndighederne. Denne linje vil vi fortsætte. På foreningens vegne takker jeg Christian Bachmann for hans store indsats gennem 10 år. Han er en ildsjæl, hvis hjerte banker for retssikkerheden”.


Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | 33 43 70 19 sma@danskeadvokater.dk


Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation, presse og public affairs.  

 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve. 

 

Du er altid velkommen til at ringe til Søren, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne. 

Læs mere…

33 43 70 19