Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.


28-09-2021
Minretssag.dk opdateres: Overhold frister på onsdag før kl. 18:00

Sagsportalen for civile sager Minretssag.dk opdateres og er derfor ikke tilgængelig onsdag aften den 29. september fra kl. 18:00 til torsdag den 30. september kl. 8:00.

Du kan se rettelser ved opdatering af Minretssag.dk samt udestående fejl og mangler her

 

Det drejer sig om mindre rettelser på bl.a. adviseringer, som ikke er optimale i dag. Domstolsstyrelsen har besluttet, at der skal kigges med friske øjne på hele opsætningen af adviseringsmails fra sagsportalen. Vi har fået at vide, at der i den kommende tid vil blive afholdt nogle workshops hos Domstolsstyrelsen om et nyt setup. Vi vil invitere medlemmer med, så I brugere kan bidrage med ønsker til det optimale setup af adviseringer på sager på sagsportalen Minretssag.dk.

 

Hvis nedbrud eller manglende tilgængelighed af sagsportalen Minretssag.dk giver dig problemer med at overholde en frist på en sag eller andet, så husk altid at dokumentere årsagen til problemet ved fx skærmbilleder af problemet samt at maile dine dokumenter til retten med kopi til modparten.

 

Det vil altid være en judiciel afgørelse i den konkrete sag, om en frist ikke er blevet overholdt korrekt. Såfremt du står i en situation, hvor det var tekniske problemer, der gav problemer med overholdelse af en frist, hører vi gerne fra dig.

 

Vores digitaliseringschef Steen Hermansen har løbende møder med forretningsejerne af det civile sagssystem i Domstolsstyrelsen. Vi har her påpeget de risici, der kan opstå ved driftsproblemer eller nedetid af sagsportalen Minretssag.dk som den 6. september, hvor et lyslederkabel blev ødelagt ved en jordprøveboring, og sagsportalen ikke var tilgængelig i et døgn. Læs mere her


Steen Hermansen
Steen Hermansen | Digitaliseringschef | 33 43 70 21 | she@danskeadvokater.dk


Kontakt

Steen rådgiver medlemsvirksomheder i køb af it, har kendskab til leverandørerne af it-systemer og er i tæt dialog med domstolene ved udrulning af nye digitaliseringsprojekter.


Han er vores spidskompetence vedrørende it-relaterede emner som den digitale retsproces, digital tinglysning, sikker mail med retterne, ejendomsdatarapporter, cloud computing m.m.


Steen afholder løbende undervisning inden for it-relaterede emner.

Læs mere…

33 43 70 21