Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.


08-11-2021
Få inspiration og viden om de digitale muligheder i din advokatvirksomhed

Hos Danske Advokater vil vi gerne udbrede kendskabet til de mange teknologiske muligheder, der kan lette arbejdet i alle størrelser af advokatvirksomheder. Det gælder både de simple løsninger, der er enkle at implementere for den lille og mellemstore advokatvirksomhed, men også de mere komplekse muligheder for de virksomheder, der ønsker at udvikle og tilpasse deres egen digitale transformation.

 

Derfor afholder vi den 30. november 2021 legaltech-konferencen ”Tech-tarium”, hvor du på en overskuelig måde kan få indsigt i, hvad der sker på den teknologiske front i advokatbranchen såvel som i andre brancher i Danmark.

 

Konferencen er for alle ansatte i advokatbranchen, og uanset om du i forvejen har teknisk indsigt, eller du bare er nysgerrig, kan du få relevant viden og inspiration med dig hjem.

 

Dagen byder på følgende indlæg:

  • Stine Reesen fra Knowit Experience holder et oplæg hvor vi ser på, aktuelle trends og tendenser, og hvem vi måske kan lære noget af. Der er drøn på virksomhedernes digitale transformation i disse år. Fælles for de gode cases er, at fokus ligger på mennesket og ikke teknologien.
  • Peter Istrup fra Horten Advokatpartnerselskab fortælle om, at det at programmere aftaler ikke er helt ukompliceret, og smart contracts og blockchains indeholder potentielt en række funktionaliteter, der på visse punkter synes at adskille smart contracts fra traditionelle aftaler.
  • Thomas Nørmark fra NTT DATA giver os en inspirations-talk om potentialet bag big data og kunstig intelligens. Med udgangspunkt i konkrete cases fra Danmark giver han sine bud på, hvordan dataanvendelse og kunstig intelligens kan understøtte mennesket på en lang række områder.


Du kan desuden møde en række udvalgte leverandører, som præsenterer deres teknologiske løsninger på forskellige områder. Mød bl.a. DCR Solutions, Dokumenter.dk, Pingo, Proceedy, Visiodocs og Unik.

 

Vi håber at fylde Valencia hos Danske Advokater til en masse spændende og indholdsrig dag. Se programmet og tilmeld dig her

 

Medlemsprisen er kun 995 kr. for hele dagen, og du får 3 kursuspoint for din deltagelse.

 

Konferencen er kun for advokater og ansatte i virksomheder, der er medlemmer af Danske Advokater eller personer, der har en servicepakke.

 

 


Steen Hermansen
Steen Hermansen | Digitaliseringschef | 33 43 70 21 | she@danskeadvokater.dk


Kontakt

Steen rådgiver medlemsvirksomheder i køb af it, har kendskab til leverandørerne af it-systemer og er i tæt dialog med domstolene ved udrulning af nye digitaliseringsprojekter.


Han er vores spidskompetence vedrørende it-relaterede emner som den digitale retsproces, digital tinglysning, sikker mail med retterne, ejendomsdatarapporter, cloud computing m.m.


Steen afholder løbende undervisning inden for it-relaterede emner.

Læs mere…

33 43 70 21