Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.


14-01-2022
Advokater på Folkemødet 2022 – vil I være med?

Den danske advokatbranche har meget at byde på. På Folkemødet har branchen en enestående mulighed for at vise, at advokatbranchen er tilgængelig og i øjenhøjde.

 

Danske Advokater og Advokatsamfundet er i 2022 gået sammen om at leje et telt på Folkemødet den 16. – 19. juni 2022 i Allinge.

 

I teltet skal vi vise noget af alt det, som advokatbranchen står for – fra retssikkerhed til værdien af uafhængig rådgivning.

 

Og ingen gør det bedre end advokaterne selv. Vi vil derfor gerne tilbyde advokater, advokatkontorer, advokatforeninger mv. muligheden for at sætte emner til debat med det omkringliggende samfund på en nem måde. I skal blot dække de direkte omkostninger til evt. fortæring, teknisk assistance eller særlige ønsker.

 

I vælger selv temaet, men vi hjælper jer naturligvis med at komme i mål med jeres budskaber. Indholdet skal blot kunne leve op til Folkemødets kriterier for debatter og være foreneligt med Danske Advokater og Advokatsamfundets værdier.

 

Er du interesseret, så send en mail til vicedirektør Ulrikke Krogbeck på uwk@danskeadvokater.dk. Som udgangspunkt holdes der arrangementer af ca. en times varighed, og I må meget gerne angive, hvis I har særlige ønsker til dag og/eller tidspunkt.

 

Pladserne udbydes efter ”først til mølle”.


Ulrikke W. Krogbeck
Ulrikke W. Krogbeck | Vicedirektør for medlemsservice og brancheudvikling | uwk@danskeadvokater.dk


Kontakt

Ulrikkes overordnede opgave er at få engagerede medlemmer og skabe værdi af medlemskabet af Danske Advokater.


Sammen med sin afdeling skal hun finde ud af, hvad medlemmer og kunder vil have, og hvordan Danske Advokater kan udvikle branchen sammen med dem. 

Læs mere…

33 43 70 13