Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.


26-01-2023
Vi ønsker at biintervenere i sag om aldersdiskrimination

Advokat Allan Ohms fra Forum Advokater har stævnet Domstolsstyrelsen, fordi han som udpeget retsmægler står til at blive fyret på sin 70-års fødselsdag. Det skyldes, at der i en bekendtgørelse fra netop Domstolsstyrelsen er en regel om, at man automatisk skal stoppe som retsmægler, når man fylder 70 år.
 

”Danske Advokater ønsker at biintervenere i sagen, for vi er enige med Allan Ohms i, at bestemmelsen om, at advokater, der virker som retsmæglere, skal stoppe, når de er 70 år, er i strid med reglerne om forskelsbehandling på grund af alder. En tilsvarende aldersgrænse er ophævet på andre områder, hvor advokater er beskikket, og vi mener ikke, at der er hjemmel til at opretholde denne undtagelse. Sagen er vigtig og helt principiel for os”, understreger Danske Advokaters formand Jesper Rothe og tilføjer:
 

”I en tid, hvor ventetiderne hos domstolene eksploderer, er der mere end nogensinde før brug for retsmægling. Ved at håndhæve en aldersgrænse på 70 år afskriver man nogle af de mest erfarne retsmæglere, som virkelig kan bidrage til at afvikle civile sager, som er indbragt for domstolene. Bekendtgørelsen fra Domstolsstyrelsen er derfor både skæv juridisk og samfundsmæssigt, hvilket jeg også har påpeget i pressen”, siger han.
 

Hvis du har abonnement på Politiken, kan du læse mere om sagen her.


Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | 33 43 70 19 sma@danskeadvokater.dk


Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation, presse og public affairs.  

 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve. 

 

Du er altid velkommen til at ringe til Søren, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne. 

Læs mere…

33 43 70 19