Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.


09-03-2023
Danske Advokater foreslår straks-pakke til domstolene

Sammen med en række andre organisationer kommer Danske Advokater nu med et opråb til politikerne. Landets domstole er nu så presset, at der er behov for en politisk straks-pakke for at afhjælpe de alt for lange ventetider.

 

Konkret foreslår organisationerne blandt andet, at retterne her i 2023 skal have tilført lige så mange penge som i 2022. Samtidig skal de hidtidige ekstrabevillinger til såkaldt bunkebekæmpelse gøres permanente, og omprioriteringsbidraget – som er en tilbagevendende besparelse – skal væk.

 

Bag forslaget om en straks-pakke står Den Danske Dommerforening, HK Stat, Dommerfuldmægtigforeningen, Advokatsamfundet og Danske Advokater. Alle har de repræsentanter med i det såkaldte Rørdam-udvalg, som for tiden arbejder på at analysere og komme med forslag til, hvordan presset på domstolene kan lettes.

 

”Jeg håber meget, at politikerne vil lytte, for vi står i en akut situation, hvor de alt for lange ventetider hos domstolene simpelthen ikke rimer på retssikkerhed. Det er ikke rimeligt, at borgere skal vente så længe på at få afklaret deres sager”, lyder det fra Danske Advokaters formand, Jesper Rothe.

 

Forslaget om en straks-pakke er sendt til justitsminister Peter Hummelgaard (S)

 

Læs hele forslaget her


Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | 33 43 70 19 sma@danskeadvokater.dk


Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation, presse og public affairs.  

 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve. 

 

Du er altid velkommen til at ringe til Søren, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne. 

Læs mere…

33 43 70 19