Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.


11-04-2023
Hvis jeg kan hjælpe en ukrainsk advokat, er min tid givet godt ud

Danske Advokater og Advokatsamfundet har i samarbejde etableret en mentorordning for de ukrainske advokater, der er flygtet til Danmark.

 

Advokat, Pia Skovgaard Lind, fra advokatfirmaet Bird & Bird, er en af de danske advokater, der har valgt at blive mentor for en ukrainsk advokat.   

 

”Hvis jeg kan hjælpe en – i mit tilfælde – mand og hans familie med at få en god og tryg tilværelse i Danmark, er min tid godt givet ud”, lyder det fra Pia Skovgaard Lind, der håber på at kunne bidrage med viden om det danske arbejdsmarked.

 

”Jeg forestiller mig, at der er nogle kulturelle forskelle, som jeg måske kan hjælpe ham med at afmystificere. Derudover håber jeg at kunne hjælpe ham med at finde et arbejde, hvor hans faglige kompetencer kan komme i spil”, uddyber hun.

 

Pia Skovgaard Lind regner også med, at hun selv kan lære noget af forløbet.

 

”Ham jeg er mentor for er - udover at være uddannet advokat – også uddannet med en kandidatgrad inden for offentlig administration, og han har drevet selvstændig advokatvirksomhed i Ukraine siden 2019. Han har derfor en bred juridisk erfaring, og mit klare indtryk er, at han står på spring for at få lov til at rådgive igen”, siger hun og afslutter:

 

”Hvor mentorforløbet fører hen, det må tiden vise, men forhåbentlig kan jeg videregive nogle af de erfaringer og den viden, jeg har om det danske erhvervsliv og den danske advokatbranche”.


Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | 33 43 70 19 sma@danskeadvokater.dk


Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation, presse og public affairs.  

 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve. 

 

Du er altid velkommen til at ringe til Søren, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne. 

Læs mere…

33 43 70 19