Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.


02-06-2023
Ledelseskurser tæller nu med i din obligatoriske efteruddannelse

Når du nu og fremover går på kurser inden for bl.a. ledelse og forretningsforståelse, kan du forvente, at disse kurser godkendes til at tælle med som din obligatorisk efteruddannelse på 54 lektioner fordelt over tre år.

 

Advokatrådet ændrer nemlig praksis og blåstempler nu efteruddannelseskurser inden for blandt andet ledelse og forretningsforståelse. Det skal imødekomme de ændringer, advokatrollen har undergået, siden reglerne om obligatorisk efteruddannelse trådte i kraft.

 

Danske Advokater har løbende været i dialog med Advokatsamfundet om dette og hilser ændringerne meget velkomne. Kursuschef hos Danske Advokater Jens Steffensen udtaler: ”Vi er rigtig glade for de nye regler, der imødeser den moderne advokats rolle, hvor forretningsforståelse og ledelse er centrale omdrejningspunkter.”

Læs mere om reglerne hos Advokatsamfundet

 

Danske Advokater udbyder en række kurser med fokus på dette område, bl.a. vores nye uddannelse Forretningsorienteret klientrådgivning.

Se alle vores kurser om ledelse og forretningsforståelse.


Jens Steffensen
Jens Steffensen | Kursuschef | 33 43 70 14 | jst@danskeadvokater.dk


Kontakt

Jens er vores kursuschef, der udvikler nye kurser og har kontakt med nye og eksisterende undervisere. Han står også for markedsføring af vores kursusudbud.

Læs mere…

33 43 70 14