Juridisk assistent/processekretær søges til vores insolvensafdeling i Esbjerg

Hos CLM Advokater søger vi en dygtig og engageret juridisk assistent/advokatsekretær til vores afdeling for proces- og insolvensret med base på vores kontor i Esbjerg. Du bliver en del af et erfarent og fagligt stærkt team med højt specialiserede jurister, hvor du får mulighed for at assistere på komplekse sager inden for insolvens- og retssagsbehandling. Du ville primært skulle assistere de pt. to advokater, der beskæftiger sig med insolvensproces, hvorfor proceserfaring og kendskab til retssagsportalen, minretssag, absolut er en fordel.

Om dig:

  • Du er grundig, struktureret og tager ansvar for dine opgaver
  • Du trives i et dynamisk miljø og tager initiativ til både opgaver og løsninger
  • Du er åben og imødekommende og vil gerne bidrage til fællesskabet – både fagligt og socialt
  • Du er nysgerrig, videbegærlig og kan lide at arbejde i en travl og afvekslende hverdag

Hvem er vi? CLM Advokater ApS er stiftet i maj 2025 af Corna Levin Munch - en af Danmarks førende insolvensadvokater. Vi er et specialiseret advokatkontor med kernekompetencer inden for insolvensret og insolvensproces, og vi arbejder med nogle af landets mest komplekse konkursboer og rekonstruktioner. Vores team består af engagerede medarbejdere, som arbejder tæt sammen i en kultur præget af faglighed, gensidig respekt og bæredygtig udvikling – både menneskeligt og miljømæssigt. Vi prioriterer højt specialiseret juridisk rådgivning med kommerciel forståelse, og vi tror på værdien af samarbejde på tværs af titler og kompetencer. Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning og CV hurtigst muligt til tss@clmadvokater.dk. Vi indkalder til samtaler løbende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Administrationschef Trine S. Sandgaard på telefon +45 25 42 84 90.

Dato for indtryk: 31. oktober 2025
Virksomhed
CLM Advokater ApS
Adresse
Bavnehøjvej 5, 6700 Esbjerg
Ansøgningsfrist
29. november 2025
Arbejdssted
Syddanmark
Kontakt os