Vi er rigtig glade for, at vi fra den 10. maj igen kan byde jer fysisk velkommen på vores kurser og uddannelser i hele landet.
Dette vil vi gerne fejre med en genåbningsrabat til alle ansatte i vores medlemsvirksomheder, som tilmelder sig et fysisk kursus eller en uddannelse, der afholdes inden 30. juni 2021. For at opnå genåbningsrabatten skal du tilmelde dig inden den 17. maj 2021.
Vi giver dig:
- 20% rabat på medlemsprisen på alle kurser, som afholdes inden den 30. juni 2021
- Et gratis heldagskursus med i købet, når du tilmelder dig en af vores uddannelser, som har opstart inden den 30. juni 2021
Vi følger fortsat forsamlingsforbuddet, og derfor vil der være et begrænset antal fysiske pladser på hvert kursus. Er du allerede tilmeldt et kursus, vil du få direkte besked, hvis der er en udfordring i forhold til dette.
Vil du hellere deltage online, kan dette ske på de fleste af de kurser, vi afholder i vores egne lokaler på Vesterbrogade 32 i København. Du skal blot ved tilmelding skrive, at du ønsker at deltage online i kommentarfeltet.
Vi sørger naturligvis for, at alle forholdsregler bliver taget i forhold til afstand m.v., dette gælder også fremvisning af gyldigt coronapas ved ankomst, så du kan trygt møde op.
Læs mere om tilbuddet her, hvor du også kan se betingelserne for at opnå rabatten.
Vi glæder os til at se dig igen!