|
|
|
Læs direktørens blog: Når man smykker sig med lånte fjer…
|
Titlen advokat er en afgørende markør for kunderne. Så ved man, at man får uafhængig rådgivning, og at vedkommende er uddannet advokat, har en bestalling, er underlagt tilsyn og skal efterleve de advokatetiske regler. Desværre oplever vi fra tid til anden, at personer eller virksomheder bruger advokattitlen, selvom de ikke er berettiget til det.
Det er naturligvis vildledning af kunderne, og det tager vi meget alvorligt hos Danske Advokater. Som regel kontakter vi den, der uretmæssigt gør brug af titlen, for at få det stoppet. Virker det ikke, henvender vi os til Advokatsamfundet eller Forbrugerombudsmanden – alt afhængig af misbrugets karakter.
|
|
|
|
|
|
Se den opdaterede hvidvaskvejledning for advokatvirksomheder
|
Det er den enkelte sagsbehandlende advokat, der er ansvarlig for, at hvidvasklovens regler overholdes.
Dette omfatter både de klientvendte aktiviteter som fx gennemførelse af kundekendskabsprocedurer og de virksomhedsinterne pligter som udarbejdelse og løbende opdatering af de dokumenter, der er nævnt i lovens § 7 og 8.
|
|
|
|
|
|
Kontantforbuddet i hvidvaskloven er nu nedsat til 20.000 kr.
|
I Hvidvasksekretariatets anden kvartalsrapport for 2021 fremgår det, at grænsen for brug af kontanter til betaling for varer og tjenester pr. 1. juli er sat ned fra 50.000 til 20.000 kr.
Den nye beløbsgrænse er fastsat under hensyn til på den ene side, at borgerne bevarer adgangen til at benytte sig af kontantbetaling, og på den anden side den risiko for hvidvask, der er forbundet med store kontantbetalinger.
|
|
|
|
|
|
Deltag i vores nye konference: Compliance-Dagen
|
Danske Advokater sætter fokus på compliance i advokatvirksomheder med en ny og spændende heldagskonference, Compliance-Dagen.
Dagens program byder på indlæg fra relevante aktører, og så har du mulighed for at møde nøje udvalgte leverandører af compliance-løsninger.
Du kan høre om emnerne:
- Risikovurdering i en GDPR-kontekst v/ Henning Mortensen, formand for Rådet for Digital Sikkerhed
- Hvidvaskspecifikke tilsyn v/ Christian Bruselius Beck, Advokatsamfundet
- Hvidvaskreglerne i praksis: straf og compliance v/ Jakob Dedenroth Bernhoft og Hans Fogtdal, partnere i Fraud React
- Advokater og databeskyttelse v/ Frederik Siegumfeldt, kontorchef i Datatilsynet
Vi sørger naturligvis for fuld forplejning inkl. en afsluttende netværksbuffet. Alt dette får du for kun 500 kr. ekskl. moms
Konferencen afholdes tirsdag den 31. august i København.
|
|
|
|
|
|
Advokatens muligheder for digital jonglering med de civile sager
|
Digitalisering er rykket ind i retssalene, og der er masser af muligheder og udfordringer for advokaten. Brug de mange tekniske muligheder både under sagens forberedelse og under hovedforhandlingen i retssalen! Hør mere om dette på Danske Advokaters Fagdag den 16. september.
Underviserne på dette indlæg er retspræsident Elisabet Michelsen, Retten i Lyngby, og digitaliseringschef Steen Hermansen, som begge har været med fra starten mht. udvikling af den digitale civile retsproces og frem til ibrugtagning af sagsportalen Minretssag.dk. De deler ud af deres viden om de mange digitaliseringstiltag ved domstolene på denne gennemgang af de digitale muligheder med civile sager.
Du får praktiske fif og nyttig viden, fra du anlægger eller modtager en sag på sagsportalen med indlæsning og sortering af dokumenter samt dannelse af en samlet fil/ekstrakt i sagen og frem til, at du står i retssalen og selv benytter de digitale muligheder i din sagsfremstilling, under afhøringerne og proceduren.
|
|
|
|
|
|
|
Du kan opdatere din profil eller framelde nyhedsmails her
|
|
|