It-rådgivning
Senest opdateret: 17. december 2024
Steen kan blandt andet hjælpe med:
Valg af advokatsystem og systemleverandør
Valg af it-system ved etablering, fusion, udskiftning af udstyr m.v.
Driftsparametre ved outsourcing og cloud-løsninger
Webbaserede internetløsninger: websites, intranet og extranet
Internetteknologier: e-mail, chat og søgemaskineoptimering
Digital signatur og krypteringsteknologi
It-sikkerhed - vejledning til optimering af driftsstabilitet og oppetider
Rådgivning i forbindelse med sikker kommunikation-løsninger
Hjælp i forbindelse med Domstolsstyrelsens online løsninger: Minretssag.dk, Minskiftesag.dk og Tinglysning.dk
Vejledning om nye legal tech-teknologier som fx automatiserede dokumenter, kunstig intelligens (AI) m.m.
Pris
Konsulentrådgivningen koster kr. 1.300,- pr. time ekskl. moms for medlemmer af Danske Advokater og for ikke-medlemmer kr. 2.600,- pr. time ekskl. moms. Transport efter statens takst, som pt. er kr. 3,79 pr. km med korteste afstand fra enten Steens bopæl nord for Aarhus eller fra Vesterbrogade 32 i København.
Om Steen
Steen Hermansen er uddannet svagstrømsingeniør med speciale i medicoteknik. Siden 1996 har han arbejdet i advokatbranchen med at rådgive advokatvirksomheder ved køb af nyt it-system, fusioner, etablering af filialer, udvidelse af kapacitet og opgradering af ressourcer og it-sikkerhed. Steen har også hjulpet med ibrugtagning af ny teknologi inden for digitalisering, legal tech og andre it-relaterede emner i advokatbranchen.
Steen varetager Danske Advokaters interesser ved at sidde i Følgegruppen for Digital Tinglysning hos Tinglysningsretten. Han er i tæt dialog med systemejerne hos Domstolsstyrelsen på det civile sagssystem Minretssag.dk og sidder med i Domstolsstyrelsens følgegruppe for straffe- og skifteprogrammet med udrulning af Minskiftesag.dk.
Derudover repræsenterer Steen Danske Advokater i Datatilsynets kontaktudvalg for Erhvervslivet og PET's Erhvervsnetværk.
Hos Danske Advokater er Steen facilitator på Hvidvaskarbejdsgruppen under Danske Advokaters Fagudvalg om Hvidvask, vores netværk Tinglysningsforum og AI-arbejdsgruppen.