Direktørnetværk for forretningsudvikling

Direktørnetværk for forretningsudvikling

Senest opdateret: 16. januar 2025

Dette netværk er for direktører fra mindre og mellemstore advokatvirksomheder, som alle sidder med ansvar for både drift og forretningsudvikling.

Der kommer heldigvis flere og flere direktører og ledere i advokatbranchen med en anden baggrund end advokater, og flere af dem arbejder i segmentet af mellemstore advokatvirksomheder eller for advokatkæderne.

Det er ofte personer, som er ansat med et klart opdrag om at udvikle forretningen. Ofte er de dog alene om at have ledelses- og strategikasketten på, og de har ikke en gruppe medarbejdere at støtte sig til i dagligdagen, men står for det meste udviklingsarbejde selv.

Netværkets formål skal være at samle direktører fra mindre og mellemstore advokatvirksomheder, som alle sidder med ansvar for både drift og forretningsudvikling.

Der skal være mulighed for sparring, erfaringsudveksling og opdatering med nyeste viden inden for relevante emner – alt sammen med respekt for, at der er tale om konkurrenter – også i Konkurrencelovens forstand

Medlemmer

Netværket henvender sig til de ansatte direktører og ledere, som ikke er advokater. Medlemmerne arbejder med drift og forretningsudvikling i mindre- og mellemstore advokatvirksomheder og er ”hands-on” på de mange forskellige ledelsesmæssige udfordringer, en advokatvirksomhed byder på.

Drift af netværket

Danske Advokater faciliterer netværket og fungerer som sekretariat. Vi planlægger møderne på baggrund af input fra medlemmerne. Deltagerne betaler ikke for at være med i netværket, men møderne holdes som udgangspunkt på skift i virksomhederne, som selv dækker mødeomkostningerne. 

Kontakt

Vil du høre mere, så ring eller skriv til David Meyer på 33 43 70 16 eller dhm@danskeadvokater.dk

David Hedegaard Meyer
Chefanalytiker