GDPR-netværk
Senest opdateret: 2. oktober 2025

GDPR er i konstant udvikling
GDPR er et område i hastig udvikling, hvor nye regler, afgørelser og praksis løbende stiller krav til, at du holder dig opdateret. Netværket hjælper dig med at følge udviklingen tæt, så du kan styrke din rådgivning og håndtering af databeskyttelse i praksis.
I netværket deltager advokater og jurister fra både små og store advokatvirksomheder. Denne sammensætning giver en unik dynamik, hvor forskellige erfaringer, udfordringer og perspektiver bringes i spil. Det betyder, at du både får indsigt i, hvordan GDPR håndteres i større organisationer med komplekse strukturer, og hvordan mindre kontorer arbejder med de samme regler i en mere praktisk og hands-on tilgang. Diversiteten blandt deltagerne styrker udbyttet for alle og sikrer en værdifuld erfaringsudveksling på tværs af virksomhedsformer og specialer.
Hvem henvender GDPR-netværket sig til?
Netværket er målrettet dig, der arbejder med den interne GDPR i advokatvirksomheden. Her kan du få ny inspiration, sparring og viden, der styrker din rolle i arbejdet med databeskyttelse.
Du skal dog være medlem af Danske Advokater.
Erfaringsudveksling og vidensdeling
Netværket er et forum, hvor du kan dele dine egne erfaringer, diskutere udfordringer og få inspiration fra andre, der arbejder med GDPR. Sammen holder vi fokus på de områder, hvor reglerne ændrer sig, og hvor praktiske problemstillinger fylder i hverdagen.
I GDPR-netværket er der særligt fokus på den interne GDPR-håndtering i advokatvirksomheder. Deltagerne er med til at sætte dagsordenen, så emnerne afspejler de konkrete behov og udfordringer i praksis.
Derudover er der et begrænset antal pladser i netværket, hvilket sikrer et fortroligt forum med høj grad af tillid og mulighed for at drøfte følsomme problemstillinger i trygge rammer.
I GDPR-netværket får du:
viden om, hvordan andre organiserer arbejdet med GDPR og løser konkrete problemstillinger.
faglige oplæg fra eksperter og praktikere
konkrete værktøjer og cases, du kan bruge i din rådgivning
sparring og erfaringsudveksling om konkrete udfordringer.
et stærkt, fagligt fællesskab med fokus på GDPR.
Mød facilitatoren

Pris | 6.500 kr. ekskl. moms pr. år |
Tre årlige gå-hjem-møder | |
Møderne afholdes hos netværksdeltagernes virksomheder eller online. |

Aktuelle kurser