Straffe- og skifteprogrammet
Senest opdateret: 11. maj 2026

Straffesagsportalen
Straffesagsportalen gik i luften i maj 2026 og er frivillig at benytte for advokater indtil september 2026.
Portalen samler sagsmateriale og sagsinformation digitalt og giver dig blandt andet overblik over egne straffesager, kommende retsmøder og adgang til dokumenter fra retten. Frem til september 2026 videreudvikler Domstolsstyrelsen portalen med nye funktioner, blandt andet kommunikation med retten, salæranmodninger og overblik over frister. Domstolsstyrelsen opfordrer derfor advokater til allerede nu at teste løsningen og bidrage med input til den videre udvikling.
Læs også Straffesager bliver digitale: Det skal advokater vide
Læs mere hos Domstolsstyrelsen, hvor du også finder vejledning
Alle skifteretter bruger nu ”Minskiftesag.dk”
På denne side kan du finde vejledninger til, hvordan du bruger domstolenes skifteportal minskiftesag.dk, hvis du er kontaktperson eller bobestyrer i en dødsboskiftesag, eller hvis du vil anmelde krav og tilgodehavender, registrere afdødes aktiver og effekter eller oprette en forespørgsel til skifteretten.
Domstolsstyrelsens afsnit "Minskiftesag.dk vejledninger"
Du skal bruge domstolenes skifteportal i tvangsopløsningssager
Her kan du finde vejledninger til, hvordan du bruger Skifteportalen via minskiftesag.dk, når du er blevet udpeget som likvidator i en tvangsopløsningssag.
Domstolsstyrelsens afsnit ”Tvangsopløsning”
Tildeling af kollegaers adgang til sager
Du benytter MitID Erhverv til login på Minskiftesag.dk, hvor du kan se dine egne sager og fremsøge andre, der er tilknyttet under virksomhedens CVR-nr. Du kan som bobestyrer / likvidator tildele andre medarbejdere adgang. Det er også muligt at tildele en kollega rollen som ”Administrator”, hvilket giver han eller hun adgang til at administrere din profil for dig, herunder at tildele eller fjerne en kollegas sagsadgang.
Domstolsstyrelsen FAQ for likvidatorer
API-tilslutning til Skifteportalen
Der er mulighed for systemintegration med dit eget it-system, da Domstolsstyrelsen stiller en API til rådighed. Forhør dig hos din advokatsystemleverandør om mulighederne.
