|
Skal 2021 byde på en uddannelse?
|
Vi udbyder flere kompetencegivende uddannelser inden for forskellige fagområder. Vores klassiker er Mediatoruddannelsen, hvor vi efterhånden har uddannet mere end 600 mediatorer, og vores nyeste skud på stammen er Køberrådgiveruddannelsen, hvor vi med succes har gennemført første hold i 2020.
Bag kulisserne arbejder vi altid på at videreudvikle vores uddannelseskatalog, så vi fortsat kan tilbyde dig de bedste og mest relevante uddannelser.
2021 byder bl.a. på nedenstående uddannelser:
|
|
|
|
Mediatoruddannelsen - løsninger til fordel for alle parter
|
Hvorfor fortsætter mediation med at være i vækst, og hvorfor bruges det i flere og flere slags sager, f.eks. i IT-, entreprise- og familieretssager? Det er bl.a., fordi mediation er en meget effektiv og ressourcebesparende konfliktløsningsmetode, hvor fokus er at hjælpe partnerne til at finde en løsning i fællesskab.
Vil du også lære mediation, så du er rustet til effektiv konfliktløsning? Så skal du deltage på vores kompetencegivende Mediatoruddannelse, hvor du ud over at få teorien på plads også får intensiv praktisk træning i mediation.
Du kan deltage på vores næste hold, der starter den 1. februar, eller du kan vælge at tilmelde dig holdet, der har opstart den 13. september med fokus på bygge- og anlægssager. Begge strækker sig over tre moduler. Din pris som medlem er 39.000 kr.
|
|
|
|
|
Køberrådgiveruddannelsen – samlet juridisk fundament for arbejdet med bolighandler
|
Deltag på vores Køberrådgiveruddannelse, hvis du vil have et solidt og relevant juridisk fundament for at arbejde med køberrådgivning. Ud over det juridiske grundlag får du også indsigt i, hvordan de øvrige specialister i en bolighandel arbejder, og hvad landsdommeren har af erfaringer fra retten, hvis handlen ender der.
Uddannelsen har opstart den 13. april, består af to moduler fordelt på fire dage og giver dig 32 kursuslektioner.
Som medlem af Danske Advokater koster Køberrådgiveruddannelsen 18.995 kr., mens du skal give 14.995 kr., hvis du er medlem af Danske BOLIGadvokater eller er kollega eller ansat i et DBA medlemsfirma.
|
|
|
|
|
Masterclass - Erstatning og forsikring ved personskade
|
Uddannelsen for dig, der allerede er inde i personskaderetten, men gerne vil endnu mere i dybden med de mange problemstillinger på området.
Du behøver ikke være specialist eller kende alle områder lige godt, men du skal have alt det grundlæggende på plads og have aktuel og løbende praktisk erfaring med behandling af personskadesager enten på skadelidte- eller skadevoldersiden.
På uddannelsen bliver du undervist af en række højt specialiserede eksperter inden for de udvalgte fagområder, bl.a. advokater, professorer, læger m.fl..
Uddannelsen har opstart den 25. august og foregår over 3 moduler - 54 lektioner.
|
|
|
|
|
Bestyrelsesuddannelse - flere muligheder
|
Danske Advokater har indgået samarbejde med Board Governance om en række bestyrelsesuddannelser, som afløser den bestyrelsesuddannelse, vi har udbudt i en årrække.
Vi udbyder følgende uddannelser:
- AT HOME EDUCATION
Et fleksibelt online kursus, der har fokus på at give dig ny inspiration til bestyrelsesarbejdet. Du har mulighed for at tilegne dig den nyeste viden inden for værdiskabende og forretningsudviklende bestyrelsesarbejde - når det passer dig.
- BOARD ROOM
Et minikursus til dig, som har brug for hurtigt at blive sat ind i de grundlæggende opgaver og arbejdsmetoder, der sikrer, at bestyrelsen kan skabe dokumenterede resultater. Dette er første skridt på vejen mod at forstå adskillelsen mellem drift og bestyrelsesarbejde.
- STRATEGIC BOARD ROOM
Denne bestyrelsesuddannelse tager udgangspunkt i dig som individ, og hvordan du bedre kan bidrage til forretningsudvikling. Vi øger din bevidsthed om, hvordan du kan integrere dine ressourcer, egenskaber og erfaringer med moderne arbejdsmetoder. Vi introducerer dig for værdiskabende mekanismer og metoder, som gør dig i stand til at udføre arbejdet på en konkret og praktisk fremgangsmåde.
Uddannelsen består af 3 moduler af 2 dages varighed samt en afsluttende eksamen.
|
|
|
|
|
Har du forslag til nye kurser, gode undervisere m.v., så kontakt os endelig.
Med venlig hilsen
Dorte Carlsson
Medlems- og kursuschef
dca@danskeadvokater.dk
Danske Advokater
|
|
|
|
|
|
|