Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Danske Advokaters behandling af personoplysninger for dig, der er beskæftiget i en virksomhed, der er medlem

Danske Advokater er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig.

 

Formålet med behandlingen og grundlaget herfor:

Vi behandler dine oplysninger med henblik på at kunne orientere medlemsvirksomhedernes ansatte om relevant nyt fra branchen af både faglig og forretningsmæssig karakter samt orientere om nye medlemsfordele, herunder bl.a. gratis arrangementer, hvilket vi formidler i vores generelle nyhedsmail, som sendes til dig hver uge.

 

Grundlaget for denne orientering er baseret på en interesseafvejning, idet vi har en interesse i, at flest muligt ansatte i medlemsvirksomheder får glæde af det arbejde, vi som forening udfører i medlemmernes interesse. Ønsker du imidlertid ikke at modtage disse generelle nyhedsmails, kan du altid framelde dig udsendelsen via ”Min Profil”.

 

Vi udsender også kursusmails med konkrete kursustilbud, hvor deltagelse forudsætter betaling. På ”Min Profil” kan du selv markere, hvilke kursusmails du ønsker at modtage. Du kan også angive en række faglige interesseområder, idet vi på sigt vil skræddersy sammensætningen af kursusmails til den enkelte modtagers præferencer.

 

Deltager du i meritgivende kurser og seminarer mv. udbudt af Danske Advokater eller en specialforening, som administreres af Danske Advokater, behandler vi oplysninger herom, så du senere kan dokumentere din kursusdeltagelse efter reglerne om obligatorisk efteruddannelse. Du kan se din kursushistorik for det løbende år samt de seneste 9 år på ”Min Profil” på hjemmesiden. Dette svarer til 3 perioder af obligatorisk efteruddannelse. 

 

Kategorier af oplysninger:

Vi behandler kun almindelige, arbejdsrelaterede personoplysninger om dig, som enten du eller din arbejdsgiver har givet os. Oplysningerne omfatter navn, firmanavn, firmaadresse, e-mail, telefon, titel og bestallingsdato. Du afgør selv, om telefonnummeret skal være firmaets hovednummer, dit direkte nummer eller mobilnummer.

 

Modtagere af dine personoplysninger

Vi videregiver ikke uden dit samtykke dine oplysninger til andre dataansvarlige med henblik på disses anvendelse af dine oplysninger til egne formål, herunder markedsføring. De kontaktoplysninger, du har valgt at give os ved indmeldelsen, gøres dog tilgængelige for offentligheden via foreningens hjemmeside via funktionen ”Find advokat”.

 

Overførsel af oplysninger til tredjelande

Vi overfører ikke dine oplysninger til dataansvarlige eller databehandlere i lande udenfor EU/EØS, uden at vi har sikret os, at der er et behørigt overførselsgrundlag efter databeskyttelsesforordningen.

 

Hvor stammer oplysningerne fra?

De oplysninger, vi behandler om dig, stammer for det meste fra dig selv. Dit navn og din arbejdsmail kan dog stamme fra din arbejdsgiver, hvis denne har valgt at oplyse os dette. Endelig får vi oplysninger fra Advokatsamfundet, når en person opnår advokatbestalling, eller når en bestallingshavende advokat flytter.

 

Hvor længe gemmes oplysningerne?

Oplysningerne gemmes som udgangspunkt i 5 år efter sidste aktivitet på din profil.

 

Kursushistorik for alle kurser i Danske Advokaters og eventuelle specialforeninger regi gemmes dog for de seneste 10 år (løbende år + 9 år bagud). Denne historik opretholdes i den enkelte deltagers interesse, idet den gør det nemmere at opfylde indberetningspligten over for Advokatsamfundet.

 

Du kan bede os om at slette dine oplysninger tidligere, i det omfang vi ikke er forpligtet til at gemme oplysningerne for at overholde bogføringsloven mv.

 

Dine rettigheder som registreret

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.

 

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger. Du kan f.eks. få indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig, ved at logge ind på din personlige profil på www.danskeadvokater.dk.

 

Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet. Dette kan du selv gøre på ”Min Profil”.

 

Ret til sletning

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

 

Ret til begrænsning af behandling

Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

 

Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.

 

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)

Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

 

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

 

Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

 

Nyheder

KURSER

Ulrikke W. Krogbeck
Ulrikke W. Krogbeck | Vicedirektør for medlemsservice og brancheudvikling | uwk@danskeadvokater.dk


Kontakt

Ulrikkes overordnede opgave er at få engagerede medlemmer og skabe værdi af medlemskabet af Danske Advokater.


Sammen med sin afdeling skal hun finde ud af, hvad medlemmer og kunder vil have, og hvordan Danske Advokater kan udvikle branchen sammen med dem. 

Læs mere…

33 43 70 13