Nye regler om samleklientkonto og ID-oplysninger
Senest opdateret: 18. november 2025
Det er klienten, som advokaten skal indhente ID på, uanset hvem der foretager indbetalingen. Der skal er ikke udføres fulde kundekendskabsprocedurer, men alene indhentelse af ID og rimelige foranstaltninger til kontrol af identiteten, jf. hvidvasklovens § 38 b, stk. 2.
Det betyder i praksis, at hvidvasklovens anvendelsesområde udvides, så der ud over de eksisterende sager, som fx ejendoms- og virksomhedshandler, også skal indhentes oplysninger om klienter med penge på samleklientbankkontoen. Dette gælder også ved retssager, inkasso og andre sagstyper, der normalt ikke er omfattet af hvidvaskloven.
De oplysninger, der skal indhentes, er:
For fysiske personer: fulde navn og CPR. nr. (eller fødselsdato for personer uden CPR. nr.)
For juridiske personer: navn og CVR nr. (eller tilsvarende registreringsnummer).
Der skal ikke indhentes oplysninger om ejer- og kontrolstruktur for juridiske personer.
Oplysningerne skal ligesom i øvrige hvidvasksager bekræftes, hvilket kan ske ved indhentelse af kopi af pas, kørekort, sundhedskort, MitID, nationalt ID eller lignende dokumenter for fysiske personer, og oplysninger fra et selskabsregister, f.eks. CVR, for juridiske personer.
Indhentelsen skal ske senest samtidig med, at pengene indsættes på samleklientbankkontoen. Det kan derfor være en fordel at indhente ID-oplysningerne allerede, når advokaten ved, at der i en sag vil blive indsat penge på samleklientbankkontoen.
ID-oplysningerne skal videregives til pengeinstituttet uden ugrundet ophold, efter at pengene indbetales. Dette er som udgangspunkt samme dag.
Hvis der i en sag indsættes penge af flere omgange på samleklientbankkontoen, skal advokaten ved hver indbetaling stille ID-oplysninger og kontroldokumenter til rådighed for pengeinstituttet. Det er dog ikke nødvendigt at indhente nye oplysninger eller gennemføre ny kontrol, hvis de tidligere indhentede oplysninger fortsat er aktuelle og gyldige.
Det er op til pengeinstituttet, hvilken løsning de vælger til levering af ID-oplysningerne.
Der skal ikke indhentes oplysninger om klienter, der allerede har penge stående på samleklientbankkontoen, når lovændringen træder i kraft den 1. januar 2026.
Henvisninger til lov og vejledninger om hvidvasklovens § 38 b
Folketinget har vedtaget en ændring af hvidvaskloven, som forpligter advokater til fra 1. januar 2026 at indhente ID-oplysninger på alle reelle ejere af midlerne på klientkontoen og stille dem til rådighed for pengeinstituttet, uden at advokaten derved bryder sin tavshedspligt. Det sker med en ny § 38 b i hvidvaskloven, jf. § 4 i lov nr. 712 af 20. juni 2025.
Hvidvasklovens § 38 b er den 8. oktober 2025 blevet genfremsat med nye bemærkninger som § 13 i L 12 2025/26, som vil gøre det nemmere at håndtere ID-oplysninger, når klienten er en juridisk person. Du kan læse det fremsatte lovforslag her.
Ordlyden af det nyfremsatte § 38 b i hvidvaskloven er uændret, men der er ændret i bemærkninger, så der fortsat vil være krav om at indhente og kontrollere identitetsoplysninger for alle fysiske personer og juridiske personer, men at kravet nu ikke vil omfatte de juridiske personers reelle ejere (fysiske personer). Der vil med lovforslaget alene skulle indhentes oplysninger på den juridiske person som fx navn og cvr-nummer.
Det er muligt at læse det oprindelige lovforslags bemærkninger på FT.dk, hvor lovforslaget blev fremsat som § 4 i L 193 og blev vedtaget som § 4 i L 193 B, da lovforslaget blev delt under folketingsbehandlingen.
Erhvervsministeren har under lovarbejdet givet svar på en række uddybende spørgsmål om ID-oplysninger og samleklientkonto. Vi kan særligt henvise til spørgsmål og svar nr. 2-10 og 14-16, som kan læses på FT.dk her.
Advokatsamfundet, Danske Advokater og FinansDanmark er i tæt dialog om de praktiske konsekvenser af lovændringen.
Advokatsamfundet har oprettet en side om de nye regler for brug af samleklientkonti. Her finder du bl.a. Q&A om de nye regler på klientkontoområdet.
Vi opfordrer alle til at følge den praksis og de vejledninger, der er gældende i dag. Det er også en god ide at have styr på de interne processer i advokatvirksomheden. Vi har lavet en liste til inspiration til, hvordan I allerede nu kan forberede jer på de kommende regler.
