17. november 2025

Banker melder ud om ID fra samleklientkontoen

Flere banker er ved at finde deres ståsted i forhold til ID-oplysninger fra samleklientkontoen. Danske Advokater anbefaler derfor, at I som advokatvirksomhed kontakter jeres bank og hører, hvordan jeres bank kan og vil modtage ID-oplysninger fra samleklientkontoen pr. 1. januar 2026.

Advokater skal fra den 1. januar 2026 indhente ID på alle klienter, der har midler stående på en samleklientbankkonto, og videregive ID-oplysningerne til det pengeinstitut, hvor advokaten har sin samleklientbankkonto.

Det er klienten, som advokaten skal indhente ID på, uanset hvem der foretager indbetalingen. Det er ikke den fulde kundekendskabsprocedure, som skal udføres. Der skal alene indhentelse af ID og kontrol af identiteten, jf. hvidvasklovens § 38 b, stk. 2.

Bankerne har ikke en fælles platform til at modtage ID-oplysninger igennem, men flere banker har nu indikeret over for deres advokatklienter, i hvilken form de ønsker at modtage ID-oplysninger fra samleklientkontoen.

Kontakt jeres bank

Danske Advokater opfordrer derfor til, at I kontakter jeres bank, hvis I ikke allerede har gjort det. Det er også en god ide at tale med leverandørerne af jeres it-system, så systemerne kan håndtere bankernes krav.

Læse mere om de kommende regler om ID-oplysninger fra samleklientkonto her, hvor I også finder links til vejledninger og en forberedelsesliste forud for ikrafttrædelsen.

Charlotte Hvid Olavsgaard
Juridisk konsulent
Danske Advokater
Charlotte er juridisk konsulent for fagudvalgene for ansættelsesret, bestyrelsesarbejde, databeskyttelse, hvidvask og it-ret. Hun deltager i det branchepolitiske arbejde, udarbejdelse af høringssvar mv, og så er hun ansvarlig for Danske Advokaters AI-arbejdsgruppe.
Vil du modtage nyheder fra Danske Advokater i din indbakke?

Tilmeld dig vores nyheds- og kursusmail og få kurser, arrangementer, jobopslag og forskellige brancherelevante nyheder i din indbakke.

Kontakt os