24. oktober 2025
Opdateret AMLR-vejledning: Nye præciseringer om ansvar og registrering
Danske Advokater har opdateret vores vejledning om AMLR (Anti-Money Laundering Regulation) med fokus på, hvordan hvidvaskforordning (EU) 2024/1624 påvirker advokatvirksomhedernes daglige drift. Opdateringen indeholder præciseringer og uddybninger af vejledningsteksten til artikel 15 og artikel 27.
I den reviderede vejledning til artikel 15 tydeliggøres det, at det strafferetlige ansvar for overholdelsen af forordningen ligger hos advokatvirksomheden selv – og ikke kan overdrages til hverken indehavere eller medarbejdere. Samtidig fastholdes det, at den enkelte advokat fortsat bærer det faglige ansvar for, at KYC-processer (”Know Your Client”) gennemføres korrekt og i overensstemmelse med reglerne og god advokatskik.
I vejledningen til artikel 27 gives der desuden en mere detaljeret beskrivelse af, hvilke oplysninger der fremover skal registreres, når virksomheden har klienter omfattet af artikel 20, stk. 1, litra d – altså kunder, der er genstand for målrettede finansielle sanktioner.
Den opdaterede vejledning giver jer som advokatvirksomhed et klarere grundlag for at tilpasse jeres interne procedurer og sikre korrekt efterlevelse af de nye krav.
Du kan læse vejledningen i sin helhed her - kun for medlemmer

Vil du modtage nyheder fra Danske Advokater i din indbakke?
Tilmeld dig vores nyheds- og kursusmail og få kurser, arrangementer, jobopslag og forskellige brancherelevante nyheder i din indbakke.