7. oktober 2025
Lovprogram 2025/2026 – fagudvalg om hvidvask
Folketinget har vedtaget en ny § 38 b i hvidvaskloven, som forpligter advokater til fra 1. januar 2026 at indhente ID oplysninger på alle reelle ejere af midlerne på klientkontoen og stille dem til rådighed for pengeinstituttet, uden advokaten derved bryder sin tavshedspligt. Hvidvasklovens § 38 b er den 8. oktober 2025 blevet genfremsat med nye bemærkninger som § 13 i L 12 2025/26. Bemærkningerne vil gøre det nemmere at håndtere ID-oplysninger, når klienten er en juridisk person.
Høringer:
Ændring af lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, hvidvaskloven, betalingsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Gennemførelse af direktiv om tilsyn med investeringsselskaber, ændring af prospektafgifter og afgiftsbestemmelsen for benchmarkadministratorer, fastsættelse af regler om gennemsigtighed i gebyrer og vilkår for indløsning og behandling af betalingstransaktioner med et betalingsinstrument m.v.)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en række tilpasninger af den finansielle lovgivning som følge af justeringer i EU-reguleringen.
