Velkommen  

Høringssvar

Danske Advokater og vores fagudvalg tilfører det politiske system vigtige input – både som faglige eksperter og som praktikere.


Vælg årstal for visning af alle høringssvar i et bestemt år.

Erhvervsstyrelsen har den 21. december 2015 sendt udkast til forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love (Gennemførelse af ændringer af revisordirektivet og valgmuligheder i forordningen om særlige krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden) i høring. Udkastet til lovforslag (herefter lovforslaget) har været behandlet i en række af Danske Advokaters fagudvalg. Danske Advokater har nedenstående bemærkninger til lovforslaget.

19-01-2016
Ændring af revisorloven m.fl.

Erhvervsstyrelsen har den 21. december 2015 sendt udkast til forslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love (Gennemførelse af ændringer af revisordirektivet og valgmuligheder i forordningen om særlige krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden) i høring.

 

Udkastet til lovforslag (herefter lovforslaget) har været behandlet i en række af Danske Advokaters fagudvalg.

 

Danske Advokater har nedenstående bemærkninger til lovforslaget.

 

Generelle bemærkninger

Efter Danske Advokater opfattelse er det af afgørende betydning for tilliden til virksomheders regnskaber, at revisionen af regnskaberne har en høj kvalitet og bliver udført med den fornødne omhu og grundighed. Dette gælder i udpræget grad for virksomheder af interesse for offentligheden, idet sådanne virksomheder har mange interessenter (virksomhedens ejere, virksomhedens ansatte, virksomhedens leverandører, herunder som kreditgivere, virksomhedens långivere, SKAT som kreditor osv.), ligesom de kan have stor samfundsmæssig betydning både lokalt og nationalt. For disse virksomheder har det en særlig stor betydning, at regnskaberne er retvisende. Hvis de finansielle markeder og kreditgivere mister tilliden til, at de aflagte regnskaber er retvisende, kan det få meget store negative samfundsmæssige konsekvenser.

 

Revisorer, der påtager sig at revidere regnskaberne for sådanne virksomheder af interesse for offentligheden, varetager og påtager sig således en meget væsentlig samfundsmæssig rolle, når de påtegner regnskaberne.

 

Den finansielle krise, der begyndte i 2007, har vist, at der har været mangler forskellige steder i virksomhedernes finansielle rapportering. Når der henses til, at skatteyderne i EU-landene efter finanskrisens indtræden har understøttet den finansielle sektor med ganske betydelige beløb, er det efter Danske Advokaters opfattelse fuldt berettiget og nødvendigt, at Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget forordning 537/2014 (herefter forordningen) og direktiv 2014/56/eu (herefter ændringsdirektivet). Danske Advokater havde imidlertid gerne set, at de oprindelige forslag fra Europa-Kommissionen ikke var blevet udvandet så meget, som det er tilfældet. Derfor kan Danske Advokater heller ikke støtte den rene minimumsimplementering, som lovforslaget lægger op til. Er der områder, hvor en overimplementering er på sin plads, skal dette gøres åbent og transparent under hensyntagen til de politiske målsætninger. Regeringen har f.eks. selv valgt at foreslå en overimplementering, når det gælder omfanget af erklæringer omfattet af reglerne, hvilket Danske Advokater i øvrigt er enige i.

 

Det er bekymrende, at erfaringerne fra finanskrisen er fortrængt så hurtigt, som det synes at være tilfældet. Efter Danske Advokaters opfattelse er der grund til at gå længere end minimumsimplementering på dette meget væsentlige samfundsmæssige område.

 

Revisionsmarkedet i Danmark er karakteriseret ved en fortsat konsolidering, som har resulteret i tre store revisionsvirksomheder, der sidder på en betydelig del af det samlede marked for revisionsydelser. Herudover sælger disse revisionsvirksomheder en række ikke-revisionsydelser til de reviderede virksomheder. Efter disse tre store virksomheder kommer der tre mellemstore revisionsvirksomheder. Både de store og mellemstore revisionsvirksomheder deltager i store internationale netværk. Det danske marked er således kendetegnet ved at have en høj grad af koncentration. Som Europa-Kommissionen har påpeget i forordningen, har ønsket været, at revisionsmarkedet blev åbnet for de mindre revisionsvirksomheder med bedre konkurrence til følge.

 

Efter Danske Advokaters opfattelse har en så høj grad af koncentration nogle negative konsekvenser. Der synes i de senere år at have været en tendens til, at prisen på den egentlige revisionsydelse har nået et endog meget lavt niveau. Denne meget intense konkurrence på markedet for egentlige revisionsydelser har den samfundsmæssigt uønskede sideeffekt, at konkurrencen på markedet for ikke-revisionsydelser, som revisionsvirksomhederne udfører i dag, ikke er optimal. Årsagen hertil synes at være, at udbud af revisionsopgaverne til lav pris ikke udelukkende er med det formål at tjene begrænset på selve revisionsopgaven, men snarere at få adgang til at tjene flere penge på det mere lukrative marked med at rådgive den reviderede virksomhed. Det bemærkes, at det har meget store negative samfundsmæssige konsekvenser, når store internationale revisionsvirksomheder/-netværk går konkurs, hvilket f.eks. skete med Arthur Andersens globale kollaps som følge Enron skandalen, hvor der netop var problemer med revisors uafhængighed som følge af revisors salg af ikke-revisionsydelser til Enron.

 

Regeringens forslag til modernisering af revisorloven er efter Danske Advokaters opfattelse problemfyldt af flere grunde:

 

Der kan som sagt være gode grunde til at gå længere end minimumsimplementering, hvis specifikke danske hensyn taler herfor. Det er ikke i tilstrækkeligt omfang afspejlet i lovforslaget.
 

Revision er ikke kun et anliggende for ejerne af en virksomhed, der opnår besparelsen ved den forenklede revision. Beskyttelseshensynet ved ordentlig revision rækker langt bredere til alle virksomhedens interessenter.
 

Den særlige danske erhvervsstruktur medfører, at internationale sammenligninger fører til et misvisende billede. Eksempelvis rækker kredsen af børsnoterede virksomheder betydeligt længere i Sverige.
 

De nyligt indførte regler om erhvervsdrivende fonde trækker i retning af øget offentlig kontrol og tilsyn. Lovforslaget går i den modsatte retning for alle de fondsejede virksomheder.
 

Corporate Governance anbefalingerne, som også tillægges en vis vægt udover de børsnoterede selskaber, fremhæver at ”En uafhængig og kompetent revision er væsentlig for bestyrelsens arbejde”.
 

Lovforslaget går en anden vej end reguleringen af USA baserede koncerner, hvor deres datterselskaber i EU og i Danmark skal opfylde de amerikanske Sarbanes-Oxley regler, som går imod en sammenblanding af selvkontrol i revisionsfirmaerne, hvor revisor ikke må blåstemple eller forsvare forretningsmæssige rådgivning for klienten.

Dette uddybes nedenfor.

Virksomheder af interesse for offentligheden

Efter artikel 2, nr. 13, i 8. direktiv som ændret ved ændringsdirektivet defineres virksomheder af interesse for offentligheden på følgende måde:

 

”a) virksomheder, der er underlagt en medlemsstats lovgivning og har udstedt omsættelige værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked i en medlemsstat i den i artikel 4, stk. 1, nr. 14), i direktiv 2004/39/EF anvendte betydning

 

b) kreditinstitutter som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU, og som ikke er omhandlet i artikel 2 i nævnte direktiv

 

c) forsikringsselskaber som defineret i artikel 2, stk. 1, i direktiv 91/674/EØF, eller

 

d) virksomheder, som af medlemsstaterne er udpeget som virksomheder af interesse for offentligheden, f.eks. virksomheder med særlig offentlig relevans på grund af arten af deres aktiviteter, deres størrelse eller antallet af medarbejdere”

 

Efter lovforslagets § 1, nr. 4, indsættes § 1 a som en ny bestemmelse i revisorloven. Efter § 1 a, stk. 1, nr. 3, defineres virksomheder af interesse for offentligheden på følgende måde:

 

”a) Virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-land eller et EØS-land, og

 

b) Finansielle virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra a, b og e, i lov om finansiel virksomhed.”

 

Det fremgår ikke af bemærkningerne til lovforslaget, hvad der nærmere forstås ved begrebet ”værdipapirer”. Danske Advokater bemærker, at det kan overvejes at præcisere i bemærkningerne til lovforslaget, om begrebet skal fortolkes i overensstemmelse med begrebet i værdipapirhandelslovens § 2.

 

Det bemærkes endvidere, at det kan overvejes at anvende samme terminologi, som der er anvendt i årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 4, der i stedet for ”værdipapirer” anvender ordlyden ”kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer”, så det forståelsesmæssigt klart fremgår, at begrebet ikke kun omfatter kapitalandele.

 

Efter Danske Advokaters opfattelse ligger det uden for enhver tvivl, at omsættelige værdipapirer omfatter både aktier, gældsbeviser, obligationer o.lign.

 

I direktiv 2004/39/EF (MiFID I) artikel 4, stk. 1, nr. 18, er omsættelige værdipapirer defineret som:

 

”De kategorier af værdipapirer, der kan omsættes på kapitalmarkedet (bortset fra betalingsinstrumenter), som f.eks.:

 

a) aktier i selskaber og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber, partnerskaber og andre foretagender, samt aktiebeviser

b) obligationer og andre gældsinstrumenter, herunder beviser for sådanne værdipapirer

c) alle andre værdipapirer, hvormed ovennævnte værdipapirer kan erhverves eller sælges, eller som afregnes kontant, med et beløb, hvis størrelse fastsættes med værdipapirer, valutaer, rentesatser eller afkast, råvareindekser samt andre indekser og mål som reference”

 

Den danske oversættelse af MiFID I er lidt misvisende, da ”transferable securities”, er oversat til værdipapirer, der kan omsættes på kapitalmarkedet, og ikke til begrebet ”omsættelige værdipapirer”. Der er dog tale om omsættelige værdipapirer, og det engelske begreb ”transferable securities” anvendes i både ændringsdirektivet til revisordirektivet og MiFID I.

 

I dansk ret er definitionen af omsættelige værdipapirer implementeret i § 2 i lov om værdipapirhandel. Denne definition svarer til definitionen i MiFID I. Værdipapirhandelslovens § 2, stk. 1, nr. 1, har følgende ordlyd:

 

”Omsættelige værdipapirer (bortset fra betalingsinstrumenter), der kan handles på kapitalmarkedet, herunder

 

a) aktier i selskaber og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber, partnerskaber og andre foretagender, samt aktiebeviser,

b) obligationer og andre gældsinstrumenter, herunder beviser for sådanne værdipapirer, og

c) alle andre værdipapirer, hvormed værdipapirer nævnt under litra a eller b kan erhverves eller sælges, eller som afregnes kontant med et beløb, hvis størrelse fastsættes med værdipapirer, valutaer, rentesatser eller afkast, råvareindeks samt andre indeks og mål som reference”

 

Definitionen af virksomheder af interesse for offentligheden ændres med lovforslaget i forhold til den indirekte gældende definition i revisorlovens § 21, stk. 3, idet definitionen indsnævres til de mindstekrav, som ændringsdirektivet angiver.

 

Med lovforslaget formindskes antallet af virksomheder af interesse for offentligheden fra ca. 800 til ca. 385.

 

Efter Danske Advokaters opfattelse er det et politisk spørgsmål, om definitionen af virksomheder af interesse for offentligheden alene skal følge de minimumsregler, som ændringsdirektivet angiver. Ved afklaringen af dette spørgsmål må der ske en afvejning af forskellige hensyn. På den ene side er der hensyn at tage til de virksomheder, der omfattes af definitionen. Disse virksomheder pålægges byrder, som andre virksomheder ikke er pålagt. På den anden side er der også et vægtigt hensyn at tage til alle de interessenter, der på den ene eller anden måde har en interesse i virksomheder af interesse for offentligheden.

 

Efter Danske Advokaters opfattelse er den med lovforslaget foreslåede definition for snæver, herunder synes skillelinjen mellem virksomheder af interesse for offentligheden og andre virksomheder ikke at afspejle de samfundsmæssige hensyn. Efter Danske Advokaters opfattelse kan der stilles berettiget spørgsmål ved, hvorfor store fondsejede virksomheder og store andelsvirksomheder er undtaget fra definitionen på virksomhed af interesse for offentligheden, når en mindre virksomhed, der har optaget kapitalandele til handel på et reguleret marked, automatisk er omfattet af definition.
 

Efter Danske Advokaters opfattelse har de store og mellemstore statsejede selskaber, jf. tabel 1.1. i statens ejerskabspolitik fra april 2015, en væsentlig samfundsmæssig interesse – ikke mindst fordi investeringerne bygger på skattefinansiering, og fordi en del af selskaberne er i konkurrence med rent private selskaber.

 

Danske Advokater har noteret sig pkt. 6.2. i samme rapport fra Finansministeriet, hvor følgende fremgår:

 

”6.2 Revision

Revisionen i et selskab er en afgørende kontrolfunktion for selskabets interessenter. Det gælder særligt i forhold til selskabets årsrapport, hvor revisionen er med til at sikre, at der gives et retvisende billede af selskabets forhold.

 

Det er bestyrelsen, der er ansvarlig for, at revisionen er uafhængig, kompetent og retvisende, og det er bestyrelsen, der godkender revisionsaftalen og revisionshonoraret. Der skal derfor løbende være dialog mellem bestyrelsen og revisor for at sikre, at revisors opgaver er klart definerede, og at der sker en systematisk afrapportering fra revisor til bestyrelsen. Det er vigtigt, at der ikke kan opstå tvivl om en revisors uafhængighed. Derfor må en revisor i et statsligt selskab ikke påtage sig konsulentopgaver, der ikke ligger i naturlig forlængelse af den lovpligtige revision, i et omfang, der er uforholdsmæssigt stort i forhold til revisionshonoraret.”

 

Boks. 6.2

Anbefalinger om revision

• Bestyrelsen skal sikre en regelmæssig dialog og informationsudveksling mellem revisor og bestyrelsen.

• Bestyrelsen og revisor indgår en revisionsaftale inklusiv fastlæggelse af det tilhørende revisionshonorar, eventuelt på baggrund af indstilling fra revisionsudvalget.

• En revisor i et statsligt selskab må ikke påtage sig konsulentopgaver, der ikke ligger i naturlig forlængelse af den lovpligtige revision, i et omfang, der er uforholdsmæssigt stort i forhold til revisionshonoraret.”

 

Lovforslaget modvirker efter Danske Advokaters opfattelse de intentioner, der fremgår af publikationen ”Statens ejerskabspolitik”.

 

Statslige aktieselskaber udgår af definitionen af virksomheder af interesse for offentligheden. De vil derfor ikke længere være omfattet af definitionen, alene fordi de er statslige, men nogle statslige aktieselskaber – det gælder f.eks. Dong Energy A/S og Sund & Bælt Holding A/S – vil imidlertid fortsat kunne være omfattet af definitionen, hvis de fortsat har obligationer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-land eller et EØS-land.

 

Efter Danske Advokaters opfattelse bør andre statslige aktieselskaber omfattes af definitionen af virksomheder af interesse for offentligheden. Betydelige statslige aktieselskaber må anses at være ”virksomheder med særlig offentlig relevans på grund af arten af deres aktiviteter, deres størrelse eller antallet af medarbejdere”, jf. artikel 2, nr. 13, litra d.

 

Regeringsgrundlaget anfører, at der skal skabes stabile rammer for statslige selskaber. Der skal gennemføres ”en analyse af den interne statslige organisering af ejerskabsvaretagelsen for at vurdere, om denne kan styrkes”. Lovforslaget trækker efter Danske Advokaters opfattelse tilsyneladende i den modsatte retning.

 

Noget tilsvarende kan siges om kommunale fællesskaber m.v., der også udgår af definitionen. Danske Advokater har fsva. kommuner m.v. noteret sig bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3, hvoraf det fremgår, at bl.a. artikel 4 og 5 i forordningen forventes at skulle finde tilsvarende anvendelse for revisionen af kommuner, kommunale fællesskaber og regioner.

 

Fsva. de finansielle virksomheder under Finanstilsynets tilsyn, der i dag (indirekte) defineres som virksomheder af interesse for offentligheden, men som med lovforslaget ikke længere defineres som sådanne virksomheder, bemærker Danske Advokater, at det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at Finanstilsynets inspektionsfrekvens kan antages at blive revurderet. Efter Danske Advokaters opfattelse kan dette tyde på, at lovgiver med den ene hånd fjerner en byrde, som Finanstilsynet – formentlig helt med rette – genindfører med den anden hånd. Efter Danske Advokaters opfattelse kan det tale for, at alle de finansielle virksomheder, der i dag er virksomheder af interesse for offentligheden, også bliver det fremover.

 

Endelig udgår virksomheder, der i to på hinanden følgende regnskabsår overstiger to eller flere af følgende kriterier: a) en medarbejderstab på 2.500 personer, b) en balancesum på 5 mia. kr. eller c) en nettoomsætning på 5 mia. kr., af definitionen på virksomheder af interesse for offentligheden. Uanset at der for flere af disse virksomheder ikke er investorhensyn at tage, er Danske Advokater imidlertid af den opfattelse, at sådanne store virksomheder kan have en væsentlig samfundsmæssig betydning. Det gælder dels i relation til beskæftigelse, da visse store virksomheder har stor betydning for beskæftigelsen og erhvervsudviklingen overalt i Danmark – også uden for hovedstadsområdet og det østjyske erhvervsbælte som de traditionelle vækstområder. Dels i relation til investorer som pensionskasser og lignende, der investerer betydelige midler.

 

Efter Danske Advokaters opfattelse bør meget store virksomheder, der ikke har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-land eller et EØS-land, omfattes af definitionen af virksomheder af offentlig interesse. Flere store danske andelsejede og fondsejede virksomheder har udstedt obligationer, der enten er optaget til handel på et reguleret marked i EU eller optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet. En virksomhed, der har optaget obligationer til handel på et reguleret marked i et EU-land, omfattes af definitionen på en virksomhed af interesse for offentligheden, jf. den foreslåede bestemmelse i § 1 a, stk. 1, nr. 3, litra a. Efter Danske Advokaters opfattelse bør sådanne meget store virksomheder, der dels har betydelig omsætning, dels har stor betydning i lokalområderne, være omfattet af definitionen af virksomheder af interesse for offentligheden, uanset om de har udstedt obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked eller ej. Om finansieringen er tilvejebragt på den ene eller anden måde bør ikke være afgørende for, om de skærpede krav til revisors uafhængighed finder anvendelse eller ej. Den væsentligste forskel mellem et reguleret marked og en multilateral handelsfacilitet er mængden af regler, der påhviler udstederen. Det bemærkes i den forbindelse, at når markedsmisbrugsforordningen træder i kraft den 3. juli 2016, vil forskellen mellem de to markedsformer blive mindre.

 

Efter Danske Advokaters opfattelse løser store offentlige virksomheder som f.eks. DSB og forsyningsselskaberne væsentlige samfundsopgaver. Meget taler for, at sådanne virksomheder også omfattes af definitionen af virksomheder af interesse for offentligheden, således at de skærpede krav til revisors uafhængighed finder anvendelse. Danske Advokater skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at DSB i 2011 var involveret i en sag, hvor den daværende (og nuværende) transportminister i Trafikudvalget 2010-11, TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1275, udtalte følgende:

 

”…

Jeg vil i den forbindelse gerne have, at vi fremover, når revisor udpeges, gør det til en betingelse, at den statsautoriserede revisor ikke samtidig kan påtage sig konsulentopgaver for virksomhedens direktion. Jeg ønsker altså en klar adskillelse af revisionsopgaven og øvrige opgaver. Formålet er at sikre økonomisk uafhængighed af koncernen og at revisor er fuldt ud opmærksom, og at der er tale om en kontrolopgave for ejeren og for bestyrelsen.”

 

Efter Danske Advokaters opfattelse vil det skabe mere klare linjer, hvis en sådan adskillelse af revisionsopgaver og rådgivningsopgaver sker via lovgivning og ikke blot gøres til en betingelse i forbindelse med fastlæggelse af revisionsopdragets udstrækning.

 

I øvrigt bemærkes det, at reglerne i offentlighedsloven finder anvendelse på virksomhed, der udøves af f.eks. elforsyningsvirksomheder, naturgasforsyningsvirksomhed og kollektive varmeforsyningsvirksomheder. Når sådanne virksomheder er omfattet af offentlighedsloven, er det efter Danske Advokaters opfattelse oplagt, at de også bør defineres som virksomheder af interesse for offentligheden og dermed omfattes af de skærpede krav til revisors uafhængighed.

 

Om de gældende størrelseskriterier i § 21, stk. 3, nr. 5, er passende, kan diskuteres. Men Danske Advokater er af den helt klare opfattelse, at en kommende definition af virksomheder af interesse for offentligheden bør indeholde et størrelseskriterium, således som den gældende revisorlovs § 21, stk. 3, nr. 5, også gør. Danske Advokater bemærker i den forbindelse, at Revisorkommissionen har foreslået en forhøjelse af omsætnings- og balancekriterierne fra de nuværende 5 mia. kr. til 7 mia. kr., hvilket synes at være en fornuftig regulering af grænserne.

 

Revisors uafhængighed – generelt

Revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant, når revisor afgiver revisionspåtegninger på regnskaber og udtaler sig om ledelsesberetninger i henhold til årsregnskabsloven. Ligeledes er revisor offentlighedens tillidsrepræsentant, når revisor afgiver andre erklæringer med sikkerhed, der ikke udelukkende er bestemt til hvervgiverens eget brug.

 

Efter Danske Advokaters opfattelse er det væsentligt for tiltroen til revisor som samfundets tillidsrepræsentant, at revisor og revisionsvirksomheden til enhver tid er uafhængig af den virksomhed, som revisor reviderer.

 

Efter lovforslagets § 1, nr. 29-35, foretages der en række ændringer i reglerne om revisors uafhængighed.

 

Revisors uafhængighedsregler vedrører alene erklæringsopgaver, hvorimod de ikke gælder for ikke-revisionsydelser. Uafhængighedsreglerne er grundlæggende ikke egnede til tage højde for, at revisor udfører ikke-revisionsydelser. En revisor forbryder sig således hverken mod lovregler elle etiske regler ved f.eks. at yde rådgivning til begge parter i en transaktion. Dette betyder, at interessekonflikter kan og vil opstå.

 

Om revisor i øvrigt kommer i strid med uafhængighedsreglerne, er i første omgang overladt til revisor selv at vurdere. Efter Danske Advokaters opfattelse havde det været mere hensigtsmæssigt at foretage en mere generel udstrækning af forbuddet mod at udføre ikke-revisionsydelser, jf. forordningens artikel 5, til at gælde for alle virksomheder. Hvis der indføres en objektivering af uafhængighedsreglerne ved at indføre et generelt forbud mod, at revisor og revisionsvirksomheden udfører ikke-revisionsydelser for erklæringsklienter, vil der – ved siden af styrkelsen af revisors uafhængighed – blive en mere retfærdig og lige konkurrence på markedet for rådgivningsydelser. Med et generelt forbud fjerner man den ”kontaktfordel”, som revisor har i dag. Danske Advokater kan i den forbindelse henvise til, at forskning udført af professor Bent Warming-Rasmussen, jf. f.eks. Revision & Regnskabsvæsen nr. 9 (2008) og International Journal of Auditing 13: 141-162 (2009)), har vist, at det er velbegrundet at indføre et sådant forbud, idet f.eks. udførelse af skatterådgivning og juridisk rådgivning bringer revisors uafhængighed i fare.

 

Bestemmelserne om revisors uafhængighed fortolkes på meget forskellig vis i de enkelte medlemslande af EU. Det er et derfor et skridt i den rigtige retning, at forordningen objektiverer uafhængighedsreglerne ved at opstille en liste over forbudte ikke-revisionsydelser.

 

Det bemærkes, at den amerikanske kongres tilbage i 2002 som følge af Enron skandalen vedtog en ændring af Securities Exchange Act, hvor revision og rådgivning i vid udstrækning blev adskilt. Med Sarbanes-Oxley Act blev der nedlagt forbud mod, at revisor i selskaber omfattet af Securities Exchange Act kunne udføre en række nærmere definerede ikke-revisionsydelser.

 

Som et eksempel på at det ikke er uproblematisk for revisors uafhængighed, at revisor udfører ikke-revisionsydelser for den reviderede virksomhed, kan nævnes den situation, hvor revisor – efter at være valgt som en virksomheds lovpligtige revisor – for samme virksomhed påtager sig f.eks. at føre en skatte- eller afgiftssag under anvendelse af en no-cure-no-pay / good-cure-good-pay afregningsmetode. Hvis der bliver stor forskel på revisionshonoraret og det succesafhængige rådgivningshonorar, kan revisors uafhængighed blive bragt i fare. Herudover vil anvendelse af no-cure-no-pay / good-cure-good-pay også give nogle skævheder i konkurrencesituationen, som lovgiver bør overveje hensigtsmæssigheden af.

 

Et andet eksempel på at det ikke er uproblematisk, når revisor udfører ikke-revisionsydelser for erklæringsklienter, er revisors pligt til at indberette ulovlige aktionærlån til Erhvervsstyrelsen. Hvis der eksempelvis er udarbejdet en konstruktion (blandt andet efter råd fra virksomhedens revisor), der er i strid med forbuddet om aktionærlån (ulovlig sikkerhedsstillelse), og denne konstruktion efterfølgende af en anden rådgiver karakteriseres som ulovlig, vil det så betyde, at revisors uafhængighed er bragt i fare? Hvis det i eksemplet antages, at sikkerhedsstillelsen fjernes, og der ikke gøres anmærkning om den, sandsynligvis fordi revisor konkluderer, at sikkerhedsstillelsen – efter revisors opfattelse – har været på markedsmæssige vilkår, og derfor ikke i strid med forbuddet mod ulovlig aktionærlån, vil det så være uproblematisk, at revisor efterfølgende ikke indberetter aktionærlånet. Tilsvarende vil revisor skulle revidere egen rådgivning, hvis revisor har rådgivet aktivt om skatteoptimeringsmodeller og efterfølgende skal revidere, om der er afsat korrekt skat i regnskabet. Der kan i denne situation opstå risiko for manglende kontrol med heraf følgende risiko for provenutab for staten.

 

Revisors uafhængighed – udnyttelse af optionerne i artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 537/2014

Efter forordningens artikel 5, stk. 1, må en revisor eller et revisionsfirma (herefter revisor), der udfører lovpligtig revision af en virksomhed af interesse for offentligheden, ikke udføre en række nærmere definerede ikke-revisionsydelser for den reviderede virksomhed m.v. Forbuddet gælder også medlemmer af revisors netværk.

 

Forordningens artikel 5 udmønter de bevæggrunde, som er anført i pkt. 8 i præamblen:

 

”Revisorers, revisionsfirmaers eller netværksmedlemmers udførelse af visse andre ydelser end lovpligtig revision (ikke-revisionsydelser) for en revideret virksomhed kan være til skade for deres uafhængighed. Derfor er det hensigtsmæssigt at forbyde udførelsen af visse ikke-revisionsydelser såsom skattemæssige ydelser, konsulent- eller rådgivningsaktiviteter for den reviderede virksomhed, for dens modervirksom-hed og for de virksomheder, den kontrollerer i Unionen.”

 

Forordningens udgangspunkt er, at eksempelvis revisors udførelse af skatterådgivningsopgaver for den reviderede virksomhed svækker revisors uafhængighed. Dette udgangspunkt er som ovenfor nævnt understøttet af forskning på området.

 

Efter forordningens artikel 5, stk. 2, er der tillagt medlemsstaterne en mulighed for også at forbyde andre ikke-revisionsydelser end dem, der er nærmere defineret i stk.1., hvis disse ydelser anses at udgøre en trussel mod revisors uafhængighed.

 

Efter artikel 5, stk. 3, kan medlemsstaterne tillade, at revisor alligevel kan levere visse af de forbudte ikke-revisionsydelser, der er nærmere defineret i stk. 1. En række betingelser skal være opfyldt for at disse ikke-revisionsydelser alligevel kan tillades.

 

Efter lovforslagets § 1, nr. 36, foreslås der i revisorloven indsat en ny bestemmelse som § 24 a. Efter bestemmelsen i § 24 a, stk. 1, kan en revisor eller revisionsvirksomhed, der reviderer virksomheder af interesse for offentligheden, udføre en række skatte- og vurderingsydelser for revisionskunden og dens moder- og dattervirksomheder, uanset at forordningen som udgangspunkt opstiller et forbud mod sådanne ydelser. Efter bestemmelsen i § 24 a, stk. 2, er der en række betingelser for udførelse af opgaver efter stk. 1, jf. forordningens artikel 5, stk. 3.

 

Med lovforslagets § 1, nr. 36, og forslaget om indsættelse af § 24 a, udnyttes den option, der er i forordningens artikel 5, stk. 3.

 

Uanset forordningens udgangspunkt fraviger lovforslaget forordningen ved at tillade følgende skatterelaterede opgaver/ydelser:

 

Udarbejdelse af skatteblanketter

Udpegelse af offentlige tilskud og skatteincitamenter

Bistand i forbindelse med skattekontroller

Beregning af direkte og indirekte skat og udskudt skat

< >< >< >”Begrænsningerne i revisorers udførelse af ikke-revisionsydelser vil skabe lige vilkår for andre tjenesteudbydere, primært SMV'er, f.eks. advokater, konsulenter, it-leverandører, skatterådgivere osv. Dette mere konkurrenceprægede miljø bør resultere i lavere priser for de virksomheder, der gør brug af disse ydelser.”

 

Konklusionen er således, at det vil skabe en bedre konkurrence på markedet, hvis der indføres forbud mod, at den reviderende revisor udfører ikke-revisionsydelser.

 

Danske Advokater bemærker i øvrigt, at der er betydelig usikkerhed om udstrækningen af de forbudte ikke-revisionsydelser, som defineres i forordningens artikel 5, stk. 1, 2. led, herunder de ikke-revisionsydelser, der foreslås tilladt med den foreslåede bestemmelse i § 24 a, stk. 1. Der synes således ikke at være fuldstændig overensstemmelse mellem den danske oversættelse af forordningen og den engelske version af denne.

 

Ved alene at læse den danske oversættelse af forordningen efterlades man som læser med en betydelig tvivl om, hvad der nærmere skal forstås ved de forbudte ydelser.

 

Efter den foreslåede § 24 a, stk. 1, nr. 1, er skatteydelser relateret til […] tilladte ikke-revisionsydelser, uanset at forordningen som udgangspunkt opstiller et forbud mod, at revisor udfører disse ydelser for revisionsklienter. Det bedes præciseret, om der ved brug af ordet ”skatte” er ment, at f.eks. bistand i forbindelse med en momskontrol eller udførelse af momsrådgivning er forbudte ikke-revisionsydelser, der ikke er omfattet af den foreslåede lempelsesbestemmelse i § 24 a.

 

Danske Advokater antager, at der med den foreslåede bestemmelse i § 24 a, stk. 1, nr. 1, litra d, er ment, at revisor f.eks. må beregne momstilsvaret for en virksomhed af interesse for offentligheden. På tilsvarende vis som transfer pricing er indirekte skatter som moms transaktionsbaserede og har derfor en direkte effekt på den reviderede virksomheds regnskab. Efter forordningen er skatteydelser relateret til told en forbudt ikke-revisionsydelse. Efter Danske Advokaters opfattelse bør noget tilsvarende gøre sig gældende for indirekte skatter, således at revisor hverken må rådgive herom eller beregne størrelsen af disse.

 

Det er ligeledes uklart, hvilken rækkevidde ”bistand i forbindelse med skattekontroller”, jf. den foreslåede § 24 a, stk. 1, nr. 1, litra c, har. Skal ”skattekontrol” alene forstås som SKATs behandling, indtil der foreligger en afgørelse om ændring af den skattepligtige indkomst? Eller er rækkevidden længere, således at der også kan ydes bistand fra revisors side i forbindelse med en administrativ klagesag ved Landskatteretten? Ligeledes er det uklart, hvordan ordet ”bistand” skal forstås. Er der tale om bistand med at tilvejebringe en sags faktum, eller er der også tale om bistand med at udarbejde påstande og argumentation for den reviderede virksomhed?

 

Lovforslagets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 24 a omtaler ikke, om transfer pricing ydelser er omfattet af bestemmelserne i stk. 1, nr. 1. Efter Danske Advokaters opfattelse er det udelukket, at revisor efter undtagelsesbestemmelsen kan rådgive om transfer pricing.

 

Pkt. 8 i præamblen til forordningen har følgende ordlyd:

 

”Revisorers, revisionsfirmaers eller netværksmedlemmers udførelse af visse andre ydelser end lovpligtig revision (ikkerevisionsydelser) for en revideret virksomhed kan være til skade for deres uafhængighed. Derfor er det hensigtsmæssigt at forbyde udførelsen af visse ikkerevisionsydelser såsom skattemæssige ydelser, konsulent- eller rådgivningsaktiviteter for den reviderede virksomhed, for dens modervirksomhed og for de virksomheder, den kontrollerer i Unionen. Ydelser, der indebærer en rolle i den reviderede virksomheds ledelse eller beslutningstagning, vil kunne omfatte styring af arbejdskapital, levering af finansielle oplysninger, optimering af forretningsprocesser, likviditetsstyring, transfer pricing, skabelse af effektive forsyningskæder og lignende. Ydelser i forbindelse med finansiering, kapitalstruktur og kapitalallokering og den reviderede virksomheds investeringsstrategi bør forbydes, bortset fra ydelser som kundelegitimation, afgivelse af støtteerklæringer i forbindelse med den reviderede virksomheds prospekter og andre erklæringsydelser.”

 

Efter forordningens artikel 5, stk. 1, 2. led, litra b, er ”ydelser, der har indflydelse på den reviderede virksomheds ledelse eller beslutningstagning” en forbudt ikke-revisionsydelse. Sammenholdt med præamblens pkt. 8 må det således antages, at revisor ikke må udføre transfer pricing ydelser for en revisionsklient, idet der er tale om en ydelse, der ikke falder ind under optionen i forordningens artikel 5, stk. 3. Efter Danske Advokaters opfattelse bør lovforslagets bemærkninger præciseres, således at det tydeligt fremgår, at alle former for transfer pricing ydelser ikke er omfattet af lempelsesbestemmelsen, men derimod er forbudte ikke-revisionsydelser efter forordningens artikel 5, stk. 1, 2. led, litra b.

 

Herved bringes der også overensstemmelse mellem reglerne i skattekontrolloven

§ 3 B, stk. 8, om revisorerklæringer vedr. transfer pricing dokumentation. Skattekontrolloven blev i 2013 ændret vedrørende transfer pricing, og der blev indført en bekendtgørelse om revisorerklæring i visse sager om transfer pricing. SKAT kan efter disse regler pålægge en virksomhed i visse tilfælde at indhente en revisorerklæring fra en revisor, som ikke er selskabets normale revisor eller den revisor, der har udarbejdet transfer pricing dokumentationen. Der er således allerede i eksisterende (skatte)regler krav om, at den reviderende revisor ikke kan erklære sig på transfer pricing området.

 

Af debatten på EU-niveau fremgår det, at transfer pricing i mange tilfælde på væsentlig måde påvirker ledelsens beslutningstagning. Dette gør sig f.eks. gældende for så vidt angår allokeringen af skattepligtig indkomst på tværs af landene, fastlæggelse af forretningsmodeller (udflytning af produktion, outsourcing, beslutning om hvor ejerskab af immaterielle aktiver skal placeres, brug af agenter ctr. egne salgsselskaber, etc.), stillingtagen til skattesager med meget store beløb involveret såvel som Europa- Kommissionens seneste tiltag omkring statsstøtte. I de tilfælde, hvor en rådgiver specifikt fremhæver og anbefaler særligt fordelagtige prisfastsættelsesmodeller incl. forventede økonomiske konsekvenser heraf og samtidig udelukker andre mindre fordelagtige, men fuldt ud anvendelige prisfastsættelsesmetoder mv., er det vanskeligt at få øje på, hvordan revisor kan opretholde sin uafhængighed og forholde sig kritisk hertil, hvis revisor samtidig har rådgivet om de samme spørgsmål.

 

Der kan videre henvises til Europa-Kommissionens ”Q&A – Implementation of the New Statutory Audit Framework” fra september 2014, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

 

“What is the meaning of the expression "any part in the management or decision-making" used in Article 5 of the Regulation?

 

Services that involve taking "any part in the management or decision-making of the entity" include working capital management, providing financial information, business process optimisation, cash management, transfer pricing, creating supply chain efficiency and the like.”

 

De seneste år har Europa-Kommissionen rejst en række sager omkring statsstøtte. Flere af disse udspringer af transfer pricing og vidner således også om problematikken og behovet for, at revisor i sådanne tilfælde skal være i stand til at forholde sig kritisk og uafhængig.

 

Danske Advokater skal endvidere opfordre til, at det i lovforslagets bemærkninger præciseres nærmere, om der overhovedet eksisterer skatteydelser, der kan betragtes som en integreret del af revisionsydelsen, og som således ikke er omfattet af forordningens artikel 5, stk. 1, 2. led, og den foreslåede bestemmelse i § 24 a, stk. 1.

 

Danske advokater skal ligeledes opfordre til, at det i lovforslagets bemærkninger præciseres nærmere, hvordan de i § 24 a, stk. 1, opregnede ydelser forholder sig til IFACs Code of Ethics for Professional Accountants.

 

Det følger af pkt. 9 i præamblen til forordningen, at hvis skatte- og værdiansættelsesydelser indebærer aggressiv skatteplanlægning, bør de ikke betragtes som ubetydelige. En revisor eller et revisionsfirma bør derfor ikke udføre sådanne ydelser for den reviderede virksomhed, uanset at der gøres brug af optionen i forordningens artikel 5, stk. 3. Efter Danske Advokater kunne det være formålstjenligt, hvis lovforslagets bemærkninger indeholdt et eksempel på rådgivning om aggressiv skatteplanlægning.

 

Det kunne ligeledes være formålstjenligt med et eller flere eksempler på anvendelsen af den foreslåede bestemmelse i § 24 a, stk. 2, herunder dels eksempler på, hvornår ydelserne i stk. 1 er ubetydelige, eller hver især eller samlet ikke påvirker de reviderede regnskaber direkte, dels eksempler på, hvornår ydelserne i stk. 1 ikke er ubetydelige eller hver især eller samlet påvirker de reviderede regnskaber direkte.

 

Forordningens artikel 5, stk. 1, 2. led, litra g, opregner en række forbudte ikke-revisionsydelser i form af visse juridiske ydelser, der dels synes at have et samspil med den foreslåede § 24 a, dels har en række tvivlsspørgsmål, der bør afklares.

 

Forordnings artikel 5, stk. 1, 2. led, litra g, nr. i

Den første af de forbudte ikke-revisionsydelser i artikel 5, stk. 1, 2. led, litra g, er ”juridiske ydelser i forbindelse med generel rådgivning”. Dette begreb giver efter Danske Advokaters opfattelse ikke umiddelbart megen vejledning eller mening. Enhver, der har behov for at få juridisk rådgivning, har et konkret problem, der kræver konkret rådgivning.

 

I den engelske oversættelse af forordningen anvendes termen ”legal services, with respect to the provision of general counsel”. Navnlig i større virksomheder er ”general counsel” en stillingsbetegnelse for den person, der leder virksomhedens juridiske afdeling. Opgaverne for “general counsel” er navnlig at overvåge og identificerede de juridiske problemstillinger, der måtte opstå i virksomheden, hvilket kan spænde ganske vidt. Advokater fra advokatvirksomheder har på den anden side – i hvert fald historisk – varetaget de mere komplicerede juridiske opgaver, som virksomheden måtte have. Over tid har der været en udvikling i retning af, at ”general counsel” i større multinationale virksomheder også løser de mere komplicerede juridiske opgaver internt i virksomhederne.

 

Efter Danske Advokaters opfattelse synes det at være evident, at revisor ikke må indgå i et ansættelsesforhold med virksomheden, hvor revisor varetager opgaven som ”general counsel”, jf. den foreslåede bestemmelse i § 24 c. Dette bedes bekræftet.

 

Det må efter Danske Advokaters opfattelse også antages, at revisor heller ikke må varetage opgaverne som ”general counsel” på udliciteret basis, hvilket også bedes bekræftet.

 

Danske Advokater er imidlertid usikker på, om der kan sluttes modsætningsvis til bestemmelsen, således at revisor må udføre de mere komplicerede juridiske opgaver, som i hvert fald historisk ikke har været varetaget af ”general counsel”. Efter Danske Advokaters opfattelse harmonerer en sådan modsætningsslutning imidlertid meget dårligt med forordningens formål om at forbedre revisors uafhængighed, hvis revisor kan udføre juridiske ydelser for virksomheder af interesse for offentligheden uden nogen form for reel begrænsning. Det bedes derfor uddybet, hvordan bestemmelsen skal afgrænses.

 

Forordnings artikel 5, stk. 1, 2. led, litra g, nr. ii

Danske Advokater er ligeledes i tvivl om rækkevidden af ”juridiske ydelser i forbindelse med forhandling på vegne af den reviderede virksomhed”. Hvad, der nærmere ligger heri, er uklart.

 

Det bedes præciseret i lovforslagets bemærkninger, om der er grænseflader til den foreslåede § 24 a.

 

Forordningens artikel 5, stk. 1, 2. led, litra g, nr. iii

Danske Advokater er også i tvivl om rækkevidden af termen juridiske ydelser i forbindelse med ”tvistløsning i en forsvarende rolle”.

 

Efter retsplejelovens regler er det ikke muligt for en revisor at fungere som partsrepræsentant og procesfuldmægtig for en revisionsklient, hvis denne ønsker at anlægge sag ved domstolene eller bliver sagsøgt. Hvis bestemmelsen alene skal ses i denne sammenhæng, må den anses at have begrænset effekt, da der allerede i dag i dansk lovgivning er et forbud mod, at revisor optræder som partsrepræsentant og procesfuldmægtig ved retssagsbehandling for danske domstole.

 

Danske Advokater lægger derfor til grund, at revisor gerne må bistå i skattesager, når bistanden alene omhandler udredning af faktuelle oplysninger, herunder hvorledes forskellige poster er bogført og indgår i det reviderede regnskab. Dvs. en bistand, der ligger i naturlig forlængelse af revisors opgaver med at revidere regnskabet, og hvor revisor agerer i sin sædvanlige rolle som samfundets tillidsrepræsentant.

 

Det synes derimod uklart, om revisor, som samfundets tillidsrepræsentant, må agere i en advokerende rolle med kundens interesser i fokus. 

 

Den engelske oversættelse af bestemmelsen har følgende ordlyd: ”legal services, with respect to acting in an advocacy role in the resolution of litigation”.

 

Den danske oversættelse synes ikke at være helt så klar som den engelske oversættelse.

 

“Acting in an advocacy role” må betragtes som et af advokatens kerneområder, hvor advokaten fungerer som partsrepræsentant og optræder på vegne af en klient ved at varetage korrespondance og mundtlige forhandlinger for klienten med henblik på at fremme klientens interesser bedst muligt.

 

Efter den engelske oversættelse skal ”acting in an advocacy role” være ”in the resolution of litigation”. ”Litigation” oversættes normalt som retssager, men den danske oversættelse synes at gå videre, da den anvender ordet ”tvistløsning”, der må betragtes som noget mere, idet anden form for tvistløsning end den, der finder sted ved domstolene, også kan omfattes. Det kunne f.eks. være voldgift eller mediation, ligesom behandling ved administrative klageorganer som f.eks. Landsskatteretten også kan anses for omfattet.

 

Efter Danske Advokaters opfattelse harmonerer det bedst med forordningens formål om at forbedre revisors uafhængighed, at revisor ikke får adgang til at fungere som partsrepræsentant, idet en sådan repræsentation helt eller delvist kan være i revisors egen interesse, hvis revisor tidligere i forløbet har foretaget beregninger, ydet rådgivning m.v.

 

Det bedes derfor præciseret i lovforslaget, om revisor efter bestemmelsen er afskåret fra at optræde som partsrepræsentant for virksomheder af interesse for offentligheden i sager ved Landsskatteretten.

 

Efter Danske Advokaters opfattelse vil revisor også udøve ”acting in an advocacy role”, når revisor forhandler bødestraf med SKAT på vegne af en revisionsklient. Her fungerer revisor som partsrepræsentant for virksomheden og har til opgave at finde de argumenter, som kan mildne straffen for virksomheden m.fl. Det bedes i lovforslaget præciseret om sådan interessevaretagelse er i overensstemmelse med revisorlovens regler. Dels for så vidt angår virksomheder af offentlighedens interesse. Dels for så vidt angår alle andre virksomheder.

 

70 pct. grænsen

Efter forordningens artikel 4, stk. 2, begrænses honoraret for en revisor, der udfører andre ikke-revisionsydelser end de, som efter artikel 5 er forbudt, til højst 70 pct. af gennemsnittet af de honorarer, der er betalt i de seneste tre på hinanden følgende regnskabsår for revisionen af den reviderede virksomhed m.fl.

 

Der er efter bestemmelsen i forordningen tillagt medlemsstaterne en mulighed for undtagelsesvist at tillade, at revisor fritages for kravene i en periode på højst to regnskabsår.

 

Efter den foreslåede bestemmelse i § 24 b udnyttes denne option.

 

Efter Danske Advokaters opfattelse bør denne option ikke udnyttes. Hvis revisor overskrider 70 pct. grænsen, er det efter Danske Advokaters opfattelse ensbetydende med, at revisors uafhængig er bragt i fare.

 

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at Erhvervsstyrelsen undtagelsesvist kan fritage for begrænsningen i forordningens artikel 4, stk. 2, og at ”fritagelsen er tænkt forbeholdt enkeltstående tilfælde. Der kan f.eks. være tale om tilfælde, hvor revisors

manglende deltagelse i udførelsen af en opgave ellers ville medføre væsentlig skade for virksomheden”. Efter Danske Advokaters opfattelse bør det præciseres nærmere ved eksempler i lovforslagets bemærkninger, hvornår en sådan væsentlig skade kan anses at foreligge, samt at dette bør være en absolut undtagelse.

 

Straffebestemmelser

Efter Danske Advokaters opfattelse bør den foreslåede bestemmelse i lovforslagets

§ 1, nr. 102, hvor revisorlovens § 54, stk. 1, nyaffattes, ændres således, at det fremgår, at overtrædelse 70 pct. grænsen i forordningens artikel 4, stk. 1, og overtrædelse af forordningens artikel 5, stk. 1, om forbudte ikke-revisionsydelser medfører, at straffesanktionen for en overtrædelse står i fornuftigt forhold til det opnåede salær for revisionsvirksomheden. Udover almindelig bødestraf bør en overtrædelse af artikel 4, stk. 1, være salærfortabende fsva. den del af salæret, der overskrider 70 pct. Tilsvarende bør overtrædelse af artikel 5, stk. 1, være salærfortabende for revisionsvirksomheden fsva. angår salær for udførelse af forbudte ikke-revisionsydelser.

 

Tilsyn

Danske Advokater kan bifalde den forenkling og effektivisering, som lovforslaget lægger op til på tilsynsområdet. Ligeledes kan det bifaldes, at tilsynet med revisorer effektiviseres og gøres mere risikobaseret.

 

Begrænsningsreglen på omsætning

Efter lovforslagets § 1, nr. 38, ophæves 20 pct. reglen i revisorlovens § 26, stk. 1, Efter Danske Advokaters opfattelse giver en formel og klar regel bedre mening end revisors eget skøn. Dette gælder særligt, når en stor del af omsætningen kan hidrøre fra rådgivning og ikke revision.

 

Anvendelsesområde

Lovforslaget opretholder den gældende overimplementering for så vidt angår revisorlovens anvendelsesområde. Efter revisorlovens § 1, stk. 2, finder loven anvendelse på både revisionspåtegninger og andre erklæringer med sikkerhed. Efter EU-retten er Danmark imidlertid alene forpligtet til lade reglerne gælde revisionspåtegninger.

Danske Advokater kan tilslutte sig, at denne overimplementering bibeholdes, fordi den giver god mening. Efter Danske Advokaters opfattelse bør en minimumsimplementering vige, når klare samfundshensyn taler for det, hvilket er tilfældet med andre erklæringer med sikkerhed.

 

 

Udnævnelse af revisor

Det fremgår af lovforslagets § 2, nr. 4, at der foreslås indsat følgende nye bestemmelse i selskabslovens § 144:

 

”Stk. 2. Bestemmelser i selskabets vedtægter eller i anden aftale, der begrænser generalforsamlingens valg af en eller flere godkendte revisorer, der skal revidere selskabets årsregnskab, samt eventuelle suppleanter for disse, til bestemte kategorier af eller lister over revisorer eller revisionsfirmaer, er ugyldige.”

 

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, at den foreslåede § 144, stk. 2, gennemfører forbuddet mod begrænsning af generalforsamlingens valg af revisor i 8. selskabsdirektivs artikel 37, stk. 3, for danske kapitalselskaber.

 

Artikel 37, stk. 3 er sålydende:

 

”Enhver kontraktbestemmelse, som begrænser valgmulighederne for generalforsamlingen af aktionærer eller medlemmer af den reviderede virksomhed i henhold til stk. 1 til bestemte kategorier af eller lister over revisorer eller revisionsfirmaer med hensyn til udpegelse af en bestemt revisor eller et bestemt revisionsfirma, som skal udføre den lovpligtige revision af denne virksomhed, er forbudt. Eventuelle eksisterende klausuler er ugyldige.”

 

I bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4 anføres:

 

”Derimod vil en vedtægtsbestemmelse om, at selskabet skal revideres af ”en statsautoriseret revisor”, give generalforsamlingen et så frit valg inden for en meget stor gruppe (i juni 2015 er 1950 aktive revisorer godkendt som statsautoriserede), at en sådan bestemmelse ikke anses for omfattet af forbuddet.”

 

Danske Advokater skal påpege, at en bestemmelse i selskabets vedtægter eller i en ejeraftale, hvorefter selskabets årsregnskaber skal revideres af ”en statsautoriseret revisor” netop synes at være en bestemmelse, der begrænser valgmulighederne for valg af revisor til en bestemt kategori, og dermed vil være i strid med artikel 37, stk. 3 i 8. selskabsdirektiv.

 

Danske Advokater skal i øvrigt anmode om tilkendegivelse af, hvorvidt en bestemmelse i selskabets vedtægter eller i en ejeraftale, hvorefter udnævnelse af selskabets revisor – uanset ejerforhold – kræver enstemmighed eller anden kvalificeret majoritet mellem selskabets kapitalejere, er i strid med den foreslåede bestemmelse i selskabslovens § 144, stk. 2.

 

Efter Danske Advokaters opfattelse er en sådan bestemmelse ikke udtryk for en begrænsning af generalforsamlingens valg af en eller flere godkendte revisorer, men derimod udtryk for en gyldig stemmeretsaftale.

 

---ooOoo---

 

Den korte overskridelse af høringsfristen beklages.

 

Med venlig hilsen

Paul Mollerup
Adm. Direktør
pmo@danskeadvokater.dk

hhk
 
kommentarer

 

Nyheder

KURSER

Exception in template (designs/paragraph/KontaktboxDobbel.cshtml): System.InvalidOperationException: Sequence contains no elements
   at System.Linq.Enumerable.Single[TSource](IEnumerable`1 source)
   at CompiledRazorTemplates.Dynamic.baefdebda.Execute()
   at RazorEngine.Templating.TemplateBase.RazorEngine.Templating.ITemplate.Run(ExecuteContext context)
   at RazorEngine.Razor.Parse[T](String razorTemplate, T model, String cacheName)
   at Dynamicweb.Rendering.Template.Output()
@{ /**/ var newsid = Dynamicweb.Input.Request("NewsId"); var initialer = ""; var contactFound = false; var image = ""; var imagetext = ""; var header = ""; var id = GetValue("ParagraphID"); var text = ""; var intro = ""; var link = ""; var isMobile = GetGlobalValue("Global:Device.IsMobile"); Dynamicweb.Content.Paragraph paragraph = null; if (!string.IsNullOrEmpty(newsid)) { initialer = Dynamicweb.Modules.News.NewsItem.GetNewsList(newsid).Single().NewsInitials; } if (!string.IsNullOrEmpty(initialer)) { paragraph = Dynamicweb.Content.Paragraph.GetParagraphsBySql("SELECT * FROM Paragraph WHERE ParagraphImageMouseOver like '%" + initialer + "@danskeadvokater.dk%' AND ParagraphPageID = '18897'").Single(); } if (paragraph != null) { image = "/Files/Billeder/" + paragraph.Image; header = paragraph.Header; intro = paragraph.ImageMouseOver; link = paragraph.ImageUrl; text = paragraph.Text; imagetext = paragraph.ImageCaption; } else { image = GetString("ParagraphImageClean"); header = GetString("ParagraphHeader"); intro = GetString("ParagraphImageLinkAlt"); link = GetString("ParagraphImageLinkClean"); text = GetString("ParagraphText"); imagetext = GetString("ParagraphImageText"); } } <!--Personal info(Vcard)--> <div class="personalinfo doppio"> @if (!string.IsNullOrWhiteSpace(image)) { <img src="@image" alt="@header" /> } <div class="vcard" id="vcard_@id"> @intro <br /><a href="@link" title="@link"><span id="mailto">@link</span></a> </div> </div> <script>$(document).ready(function(){vcard(@id);});</script> <!--PersonalProfil--> <div class="personprofil @initialer"> <h3>Kontakt</h3> @text <a title="L&aelig;s mere" class="doppio viewmoretoggle_personprofil" href="javascript:void(0);">L&aelig;s mere&hellip;</a> <div class="contacttel"> <p class="tel doppio"> @if (!string.IsNullOrEmpty(isMobile)) { <a href="tel:@imagetext"> @imagetext </a> } else { @imagetext } </p> </div> </div>