Velkommen  

Høringssvar

Danske Advokater og vores fagudvalg tilfører det politiske system vigtige input – både som faglige eksperter og som praktikere.


Vælg årstal for visning af alle høringssvar i et bestemt år.


30-11-2018
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af selskabsloven, lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Gennemførelse af ændringer i aktionærrettighedsdirektivet for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet akti

Erhvervsstyrelsen har den 26. oktober 2018 sendt et udkast til forslag til lov om ændring af selskabsloven, lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Gennemførelse af ændringer i aktionærrettighedsdirektivet for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab) i høring med anmodning om at modtage eventuelle bemærkninger.

 

Høringen, der har været behandlet i Danske Advokaters fagudvalg for henholdsvis selskabsret, ansættelsesret og kapitalmarkedsret, giver Danske Advokater anledning til følgende bemærkninger:

 

1. Indledende bemærkninger

 

Danske Advokater finder det positivt, at der iværksættes initiativer til forbedring af aktionærers mulighed for at udøve aktionærrettigheder cross-border og som i øvrigt øger gennemsigtigheden.

 

Især udøvelse af aktionærrettigheder cross-border har længe været problematisk. I Danmark er denne problematik særligt relevant henset til (i) det store antal udenlandske aktionærer (mere end 56% af alle børsnoterede aktier er på udenlandske hænder) og (ii) kravet om en ubrudt kæde af fuldmagter for at kunne udøve stemmeret på generalforsamlingen. I generalforsamlingssæsonen 2018 blev mere end 1/3 af de udenlandske fuldmagter erklæret ”ugyldige” på grund af manglende overholdelse af kravet om ubrudte fuldmagtskæder. Det havde efter Danske Advokaters opfattelse været hensigtsmæssigt, hvis Erhvervsstyrelsen også havde søgt at løse denne problemstilling i nærværende lovforslag.

 

Mulighederne for at øge gennemsigtigheden må med det foreliggende udkast forventes at blive øget. Det er efter Danske Advokaters opfattelse meget positivt, at Erhvervsstyrelsen har valgt ikke at begrænse selskabers mulighed for at anmode om oplysninger om aktionæridentitet til aktionærer med beholdninger på over 0,5%. Mange selskaber får i forvejen lavet analyser af deres aktionærsammensætning, hvilket de nye regler vil lette.

 

Danske Advokater er imidlertid bekymret for, at formidleres gebyrer for at besvare informationsanmodninger og for at viderelevere information til og fra aktionærer vil komme til at begrænse effekten af de nye regler betydeligt – især for mindre (retail) aktionærer og mindre børsnoterede selskaber. Danske Advokater har bemærket, at Erhvervsstyrelsen på dette område har valgt at minimumsimplementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj 2017 om ændring af direktiv 2007/36/EF for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab (ændringsdirektivet) frem for at sætte et decideret loft på gebyrerne eller pålægge formidlere at levere disse ydelser uden beregning.

 

2. Vederlag og nærtstående

 

Bestemmelserne i udkastets § 1, nr. 4 og 5, vedrører vederlagspolitik og vederlagsrapport samt transaktioner med nærtstående parter. Bestemmelserne implementerer artikel 9a (vederlagspolitik), artikel 9b (vederlagsrapport) og artikel 9c (transaktioner med nærtstående parter) i aktionærrettighedsdirektivet. Bestemmelserne skal efter udkastet implementeres i §§ 139, 139a, 139b og 139d i selskabsloven.

 

I forhold til den foreslåede § 139 i udkastet bemærkes det, at det ikke fremgår direkte af ordlyden, at aktionærerne skal godkende vederlagspolitikken indledningsvist, men alene at ”[a]ktionærerne stemmer om vederlagspolitikken på aktieselskabets generalforsamling ved enhver væsentlig ændring og mindst hvert fjerde år”.

 

For klarhedens skyld forslår Danske Advokater, at det præciseres, at vederlagspolitikken også skal godkendes indledningsvist. Danske Advokater foreslår på den baggrund, at § 139, stk. 2, affattes således:

 

”Stk. 2. Aktionærerne skal stemme om og godkende vederlagspolitikken på aktieselskabets generalforsamling. Herefter skal aktionærerne stemme om vederlagspolitikken på aktieselskabets generalforsamling ved enhver væsentlig ændring og mindst hvert fjerde år.”

 

Vederlagspolitikken skal ifølge udkastet redegøre for, hvordan ”aktieselskabets” medarbejderes løn og ansættelsesvilkår er taget i betragtning ved udarbejdelse af vederlagspolitikken. Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen omfatter ”medarbejdere” de lønmodtagere, der er ansat i ”de deltagende selskaber, berørte datterselskaber og bedrifter”. Danske Advokater opfordrer til, at betydningen og rækkevidden heraf præciseres, herunder særligt i forhold til om vurderingen skal ske på udstederniveau eller koncernniveau, og om udenlandske selskaber skal tages i betragtning.

 

Af udkastets § 1, nr. 4 (forslag til § 139b, stk. 3, nr. 2, i selskabsloven), fremgår det, at rapporten skal indeholde ”den årlige ændring i aflønningen, i aktieselskabets resultater og i den gennemsnitlige aflønning på grundlag af fuldtidsækvivalenter af andre ansatte i aktieselskabet end ledelsesmedlemmer [...]”.  Det bør efter Danske Advokaters opfattelse præciseres, om oplysningerne skal afgives på moderselskabs- eller koncernniveau, herunder om udenlandske selskaber skal tages i betragtning.

 

Efter udkastets § 1, nr. 4 (forslag til § 139b, stk. 5, i selskabsloven), skal selskabet forklare, hvordan der er taget hensyn til resultatet af generalforsamlingens vejledende afstemning om vederlagsrapporten. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at dette kun er relevant, hvis aktionærerne ikke godkender rapporten. Danske Advokater opfordrer til, at dette præciseres.

 

Danske Advokater foreslår, at ikrafttrædelsesreglerne præciseres, således at selskaber med kalenderåret som regnskabsår første gang vil skulle stemme om vederlagspolitikken på den ordinære generalforsamling i foråret 2020, mens vederlagsrapporten vil skulle til vejledende afstemning på den ordinære generalforsamling i 2021. Det bør efter Danske Advokaters opfattelse overvejes at indføre særlige overgangsregler for selskaber med skævt regnskabsår, så de har den fornødne tid til at tilpasse sig til de nye krav. Visse selskaber med skævt regnskabsår (f.eks. 1. maj – 30. april) vil efter den foreslåede ordlyd skulle fremsætte en tilpasset vederlagspolitik allerede på den ordinære generalforsamling i 2019, hvilket vil være tidligere end selskaber med kalenderåret som regnskabsår.

 

I udkastets § 1, nr. 4 (forslag til § 139d, stk. 2, i selskabsloven), angives visse tærskelværdier for offentliggørelse. I forhold til beregningen henviser bestemmelsen til aktieselskabets tal, mens bemærkningerne angiver, at beregningen skal ske ud fra koncerntal. Danske Advokater foreslår, at lovteksten tilpasses bemærkningerne.

 

Danske Advokater foreslår endvidere, at det i den foreslåede § 139d, stk. 4, præciseres, at de sædvanlige forretningsmæssige transaktioner skal ske på normale markedsvilkår, hvilket også følger af direktivteksten.

 

3. Facilitering af udøvelsen af aktionærrettigheder

 

3.1. Identifikation af aktionærer

Selskabsloven

I udkastets § 1, nr. 2 (forslag til § 49a i selskabsloven), har Erhvervsstyrelsen ikke lagt op til at medtage en definition af begrebet ”formidlere”. Det bør efter Danske Advokaters opfattelse overvejes at indsætte en definition i bestemmelsen, f.eks. i form af en henvisning til kapitalmarkedsloven eller aktionærrettighedsdirektivets bestemmelser.

Det er endvidere efter Danske Advokaters opfattelse relevant at præcisere i lovforslagets bemærkninger, hvilke formidlere selskabet kan, henholdsvis skal rette henvendelse til i medfør af den foreslåede § 49a, stk. 1 og 4, således at det fremgår, om det er enhver formidler, enhver formidler i en aktionærs ”kæde”, eller kun den formidler, der fremgår af selskabets ejerbog, der skal rettes henvendelse til.

Kapitalmarkedsloven

I udkastets § 2, nr. 3 (forslag til §§ 210c-d i selskabsloven), bør det efter Danske Advokaters opfattelse præciseres, hvornår en udsteder kan gå til én formidler og bede denne formidler om at indsamle information på alle selskabets aktionærer. I bemærkningerne til den foreslåede § 210c, stk. 1, anføres, at ”[…] en udsteder kan bede én formidler om at samle oplysningerne om aktionærernes identitet på vegne af udstederen”, hvilket indikerer, at en udsteder kan bede en hvilken som helst formidler om at indsamle alle oplysningerne, også selvom ingen (eller kun få) aktionærer holder aktier i dén udsteder gennem dén formidler. Hvis Erhvervsstyrelsen forudsætter, at der er begrænsninger i, hvilke formidlere en udsteder kan gå til, bør dette anføres udtrykkeligt i bemærkningerne. Danske Advokater går også ud fra, at der skal stå ”en formidler” og ikke ”én formidler”.

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv.

Der henvises til kommentarerne ovenfor. Bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser i kapitalmarkedslovens §§ 210c-d, lov om finansiel virksomhed §§ 101c-d, og lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv.  §§ 66c-d bør efter Danske Advokaters opfattelse være enslydende.

Endvidere skal henvisningerne i bemærkningerne til § 66d i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv. ændres fra ’”§101c-101j” til ”§§66c-66h”.

3.2. Videregivelse af information
Kapitalmarkedsloven

Det fremgår af bemærkningerne til § 210a, stk. 1, at pligten til at videresende information ”ikke finder anvendelse, når en udsteder sender oplysningerne eller en meddelelse, jf. stk. 1, direkte til alle sine aktionærer eller til en af aktionæren udpeget tredjepart”.

Danske Advokater finder, at det er uklart, hvornår dette krav reelt vil være opfyldt i praksis.

Erhvervsstyrelsen bør bl.a. præcisere, hvorvidt kravet vil være opfyldt for et børsnoteret selskab, som i henhold til vedtægterne indkalder til generalforsamling via hjemmesiden samt ”ved meddelelse til de aktionærer, der har anmodet derom” (f.eks. ved at registrere deres e-mailadresse hos selskabet eller ejerbogsføreren), hvilket må antages at være praksis blandt danske børsnoterede selskaber.

Det bør ligeledes præciseres, hvem der typisk vil være omfattet af ”en af aktionæren udpeget tredjepart”. Det bør f.eks. fremgå, om det vil omfatte den nominee, der er registreret i ejerbogen, hvorigennem aktionæren (indirekte) ejer aktier i udsteder.

Af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse fremgår det, at ”[o]m aktionærerne kan udøve deres rettigheder på en effektiv måde, afhænger især ved grænseoverskridende forhold i stort omfang af effektiviteten af den kæde af formidlere, som fører værdipapirkonti på vegne af aktionærer eller af andre personer. I kæden af formidlere, navnlig når der er tale om mange formidlere, videregives oplysninger ikke altid fra udstederen til dets aktionærer, og aktionærernes stemmer bliver ikke altid korrekt videregivet til udstederen”, og at ”[v]ideregivelse af oplysninger er en forudsætning for at lette udøvelsen af aktionærrettigheder”.

Danske Advokater finder det positivt, at udkastet til lovforslag understøtter en mere effektiv proces for udveksling af information mellem et selskab og dets aktionærer, herunder særligt videregivelse af indkaldelse til generalforsamling samt anmeldelse af deltagelse i og afgivelse af stemmer på generalforsamlingen.

I praksis er det dog primært det danske krav om en ”ubrudt kæde af fuldmagter” for at kunne udøve aktionærrettigheder cross-border gennem nominees, der udgør en hindring for udenlandske aktionærers udøvelse af aktionærrettigheder på danske selskabers generalforsamlinger.

Ejer en udenlandsk aktionær sine aktier gennem en nominee, kan aktionæren kun udøve sin stemmeret på en generalforsamling ved inden registreringsdatoen (i) at lade sig navnenotere (dvs. få nominee til at flytte aktierne fra et samledepot til et separat depot og derefter lade aktionæren navnenotere) eller (ii) at anmelde og dokumentere sin adkomst og derefter fremlægge skriftlig og dateret særskilt fuldmagt til nominee (i praksis kræves derfor en ubrudt kæde af fuldmagter fra den bagvedliggende aktionær gennem ejerkæden til den sidste nominee).[1] Begge muligheder er ”administrativt tunge, og afholder i praksis udenlandske aktionærer fra at søge indflydelse på en generalforsamling”.[2] Begge dele kræver, at aktionæren enten navnenoteres eller anmelder og dokumenterer sin erhvervelse og udsteder en fuldmagt til nominee'en.

Det havde efter Danske Advokaters opfattelse været hensigtsmæssigt, hvis Erhvervsstyrelsen også havde taget stilling til denne problemstilling, f.eks. ved at tillade en navnenoteret nominee at udøve (dele af) de forvaltningsmæssige rettigheder på vegne af en aktionær på samme måde, som nominee i dag kan udøve en aktionærs økonomiske rettigheder.[3]

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv.

Der henvises til kommentarerne ovenfor. Ordlyden af bestemmelserne i samt bemærkningerne til kapitalmarkedslovens §§ 210a-b, lov om finansiel virksomhed §§ 101e-f og lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv. § 66e-f bør efter Danske Advokaters opfattelse være enslydende.

Endvidere bør henvisningen til den foreslåede § 49a, stk. 1, i selskabsloven udgå i § 66e, stk. 1, nr. 1, da den foreslåede bestemmelse i selskabsloven vedrører aktionæridentifikation og ikke oplysninger, som en aktionær skal modtage.  

3.3. Bekræftelse af stemmeafgivning
Selskabsloven

I praksis afgives stemmer på én af følgende måder på en generalforsamling i et dansk børsnoteret selskab:

Som brevstemme: enten elektronisk (f.eks. via InvestorPortalen) eller på blanket, der indsendes med post eller e-mail.
Via instruksfuldmagt til bestyrelsen: enten elektronisk (f.eks. via InvestorPortalen) eller på blanket, der indsendes med post eller e-mail.
Via fuldmagt til tredjemand: enten elektronisk (f.eks. via InvestorPortalen), på blanket, der indsendes med post eller e-mail, eller som ad hoc fuldmagt.
På selve generalforsamlingen: enten elektronisk (elektronisk afstemningsløsning) eller på blanket (fysisk stemmeseddel).

 

Det følger af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i udkastets § 1, nr. 3 (forslag til § 104, stk. 4 og 5, i selskabsloven), at ”[a]ktionærernes rettigheder i medfør af stk. 4 og stk. 5 indtræder alene for de tilfælde, hvor stemmeafgivelsen foregår elektronisk. Anden form for stemmeafgivelse, f.eks. brevstemmer, er ikke omfattet af bestemmelsen”. Det bør efter Danske Advokaters opfattelse tydeliggøres, hvilke stemmer – og hvilke former for stemmeafgivelse – der omfattes af bestemmelsen. Bemærkningerne indikerer, at det kun er elektroniske stemmer, der er afgivet på selve generalforsamlingen via en elektronisk afstemningsløsning, der omfattes. Dette vil medføre, at f.eks. brevstemmer – på trods af, at de ofte afgives elektronisk (f.eks. via InvestorPortalen) – ikke omfattes. Bestemmelsen vil i så fald få begrænset betydning i praksis, idet kun få selskaber pt. anvender elektroniske afstemningsløsninger på deres generalforsamlinger.

Danske Advokater finder det positivt, at Erhvervsstyrelsen i den foreslåede § 104, stk. 5, lægger op til at fastsætte en frist for aktionærers fremsættelse af anmodning om bekræftelse på medtælling/registrering af de afgivne stemmer, og vi finder i den forbindelse, at 4 uger er tilstrækkeligt.

I udkastet til lovtekst angives fristen til ”4 uger efter generalforsamlingen”, mens den i bemærkningerne angives til ”4 uger efter stemmeafgivelsen”. Efter Danske Advokaters opfattelse bør teksten ensrettes for at undgå tvivl i de tilfælde, hvor stemmeafgivelsen foregår før generalforsamlingen, herunder via brevstemme.

Det følger af bemærkningerne til den foreslåede § 104, stk. 5, at ”Aktionærernes rettigheder i medfør af […] stk. 5 indtræder alene for de tilfælde, hvor stemmeafgivelsen foregår elektronisk”. Det bør for at undgå lovgivning i bemærkningerne efter Danske Advokaters opfattelse fremgå udtrykkeligt af lovteksten, at stk. 5 kun finder anvendelse på elektroniske stemmer.

Det bemærkes dog, at det af aktionærrettighedsdirektivets artikel 3c, stk. 2, fremgår, at det skal være muligt for ”aktionæren eller en tredjepart, som aktionæren har udpeget, efter generalforsamlingen som minimum efter anmodning [at] modtage en bekræftelse på, at deres stemme er blevet gyldigt registreret og medtalt af selskabet, medmindre disse oplysninger allerede er tilgængelige for dem”. Dette suppleres af præambelbetragtning nr. 10, hvoraf det fremgår, at ”[d]erudover bør hver aktionær, der stemmer på en generalforsamling, mindst have mulighed for efter generalforsamlingen at kontrollere, om vedkommendes stemme er blevet gyldigt registreret og medtalt af selskabet”. Dette indikerer, at aktionærrettighedsdirektivets artikel 3c, stk. 2, finder anvendelse på alle stemmer og ikke blot stemmer, der afgives elektronisk. I praksis vil dette dog efter Danske Advokaters opfattelse være svært at håndtere, idet de fleste børsnoterede selskaber ikke gennemfører egentlige afstemninger på generalforsamlingen.

3.4. Lettelse af udøvelse af aktionærrettigheder
Kapitalmarkedsloven

I udkastets § 2, nr. 3 (forslag til § 210e i kapitalmarkedsloven), har Erhvervsstyrelsen valgt en tekstnær implementering af aktionærrettighedsdirektivets artikel 3c, stk. 1, som blot suppleres af en henvisning i bemærkningerne til den delegerede forordning.

En bestemmelse om at ”iværksætte de nødvendige ordninger” for at facilitere udøvelsen, jf. den foreslåede § 210e, stk. 1, nr. 1, vil efter Danske Advokaters opfattelse blive svær at implementere i praksis uden nærmere vejledning, og den vil formentlig derfor i praksis få mere karakter af at være en ”soft law”-anbefaling/målsætning. Det havde derfor været hensigtsmæssigt, hvis Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet i forbindelse med implementeringen havde taget stilling til, hvordan udøvelse af aktionærrettigheder skal eller kan faciliteres.

I bemærkningerne til den foreslåede § 104, stk. 4, anføres, at ”[f]ormålet med § 210 e, stk. 2, er at forpligte en formidler til at videreformidle bekræftelsen på modtagelsen af stemmen til en generalforsamling eller bekræftelsen på, at stemmen er gyldigt registreret og medtalt”.  Dermed ser det ud til at være forudsat, at formidlernes videresendelse af bekræftelse på stemmeafgivning efter den foreslåede bestemmelse i selskabslovens § 104, stk. 4, udvides til også at omfatte bekræftelser efter selskabslovens § 104, stk. 5, i det tilfælde, hvor formidleren har formidlet en anmodning om at modtage en sådan bekræftelse.

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv.

Der henvises til kommentarerne ovenfor. Ordlyden af og bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser i kapitalmarkedslovens § 210e, lov om finansiel virksomhed § 101g og lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv. § 66g bør efter Danske Advokaters opfattelse være enslydende.

4. Gennemsigtighed – Udkastets § 2, nr. 2, § 3, nr. 2-4 (ekskl. §§ 101 c-g), § 4 (ekskl. §§ 66 c-g) og §§ 5-10

 

Bestemmelserne i udkastets § 2, nr. 2, § 3, nr. 2-4 (ekskl. §§ 101 c-g), § 4 (ekskl. §§ 66 c-g) og §§ 5-10 vedrører lov om finansiel virksomhed (§ 3), lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv. (§ 4), lov om investeringsforeninger (§ 5), lov om tilsyn med firmapensionskasser (§ 6), lov om arbejdsmarkedets tillægspension (§ 7) og lov om lønmodtagernes dyrtidsfond (§ 8).

 

Bestemmelserne i udkastets § 3, nr. 2-4 (ekskl. §§ 101 c-g), § 4 (ekskl. §§ 66 c-g) og §§ 5-10 vedrører de respektive operatørers pligt til at udarbejde og offentliggøre en politik for aktivt ejerskab, henholdsvis hvordan disses investeringsstrategi og gennemførelse heraf er i overensstemmelse med deres forpligtelser.

 

Udkastene til de pågældende bestemmelser er i det væsentlige implementering af aktionærrettighedsdirektivets artikel 3g-3j. Da der er tale om en nærmest ordret implementering af direktivteksten, giver udkastet ikke på dette punkt anledning til væsentlige bemærkninger.  Danske Advokater har dog nedenstående bemærkninger.

 

Rådgivende stedfortræder

Med udkastets § 3, nr. 2, indføres en række nye bestemmelser i lov om finansiel virksomhed. I udkastets § 5, stk. 1, nr. 70, er en rådgivende stedfortræder defineret således:

 

”Rådgivende stedfortræder: En finansiel virksomhed, der på et erhvervsmæssigt og kommercielt grundlag analyserer oplysninger fra børsnoterede selskaber og, hvis det er relevant, andre oplysninger med henblik på at give investorer mulighed for at træffe informerede beslutninger i forbindelse med stemmeafgivelse i de pågældende selskaber ved at tilvejebringe undersøgelser, rådgivning eller anbefalinger, der vedrører udøvelsen af aktionærernes stemmerettigheder.”

 

Definitionen svarer til aktionærrettighedsdirektivets artikel 2, litra g. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at ”Det kan f.eks. være at levere investeringsanalyser m.m. om selskaber med henblik på at give kunden eller investorerne et så oplyst grundlag som muligt at træffe investeringsbeslutninger på”. Det er Danske Advokaters opfattelse, at aktionærrettighedsdirektivets ordlyd umiddelbart alene omfatter analyser, der udarbejdes med henblik på stemmeafgivelse, og ikke analyser der udarbejdes med henblik på at træffe investeringsbeslutninger. Hvis det er hensigten, at definitionen af en rådgivende stedfortræder skal omfatte mere end definitionen i aktionærrettighedsdirektivet, anbefaler vi, at dette fremgår udtrykkeligt.

 

Rådgivende stedfortrædere er i praksis ikke finansielle virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed. Det bør derfor overvejes, hvorvidt den foreslåede regulering tillige bør indsættes i f.eks. kapitalmarkedsloven eller selskabsloven for at sikre, at alle rådgivende stedfortrædere omfattes.

 

Kapitalforvalteres politik for aktivt ejerskab

I udkastets § 3, nr. 3, foreslås det i § 101a, stk. 3, at en kapitalforvalter én gang årligt skal offentliggøre, hvordan forvalterens politik for aktivt ejerskab er blevet gennemført, herunder en generel beskrivelse af stemmeafgivelse og en redegørelse for de væsentligste afstemninger og forvalterens brug af rådgivende stedfortræders tjenesteydelser. Tilsvarende anføres i udkastet til § 3, nr. 1, vedrørende § 159, stk. 3, i § 4, nr. 3, vedrørende § 66a, stk. 3, i § 5, nr. 1, vedrørende § 108a, stk. 3, i § 6, nr. 2, vedrørende § 57a, stk. 3, i § 7, nr. 1, vedrørende § 26d, stk. 3, og i § 8, nr. 1, vedrørende § 6e, stk. 3.

 

Det foreslås i de nævnte bestemmelser, at offentliggørelsen af, hvorledes politikken for aktivt ejerskab er blevet gennemført, skal ske ”én gang årligt”. Det bør efter Danske Advokaters opfattelse overvejes at præcisere, hvornår offentliggørelsen skal ske. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis offentliggørelsen sker i naturlig forlængelse af regnskabsårets udløb, og hvis offentliggørelsen sker i fast kontinuitet forstået sådan, at offentliggørelsen sker indenfor samme tidsinterval hvert år. Det kan på det grundlag overvejes, om offentliggørelsen skal fikseres til at ske i forbindelse med offentliggørelsen af den pågældende operatørs årsregnskab eller anden naturlig begivenhed vedrørende operatørens aktiviteter, der retter sig mod offentligheden.

 

Den rådgivende stedfortræders rapport om anvendelse af adfærdskodeks

I udkastets § 3, nr. 3, foreslås det i § 101i, stk. 1, at den rådgivende stedfortræder én gang om året skal aflægge rapport om anvendelse af adfærdskodekset. Det bemærkes hertil, at det efter aktionærrettighedsdirektivets artikel 3j, nr. 1, ikke er et krav, at rapporten ”aflægges” én gang årligt, men alene at der aflægges en rapport, som ajourføres én gang årligt, hvis der er ændringer. Med henblik på ikke at forøge de administrative byrder for rådgivende stedfortrædere anbefaler Danske Advokater, at lovforslaget på dette punkt bringes i overensstemmelse med direktivteksten.

 

Tekniske bemærkninger

I udkastets § 3, nr. 3, vedrørende en ny § 101 j, stk. 2, er der henvist til § 322 lov i om finansiel virksomhed. Da bestemmelsen i § 322 i lov om finansiel virksomhed er blevet ophævet, forudsætter Danske Advokater, at henvisningen rettelig skal være til den foreslåede § 101 i.

 

I udkastets § 3, nr. 4, vedrørende § 160, stk. 2, anføres vedrørende investering ”diskretionært eller gennem et investeringsinstitut”. Ordlyden bør i overensstemmelse med aktionærrettighedsdirektivet artikel 3h, stk. 2, være ”diskretionært for hver enkelt kunde eller gennem et investeringsinstitut”.

 

5. Ikrafttrædelsesbestemmelser

 

Den delegerede forordning, hvori der er fastsat såvel formater som deadlines for videresendelse af information, besvarelse af aktionæridentitetsanmodninger, mv., får først virkning den 3. september 2020. Det vil være hensigtsmæssigt at præcisere, i hvilken grad Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet forudsætter, at de i den delegerede forordning fastsatte formkrav og tidsfrister skal efterleves i perioden mellem den 10. juni 2019 og 3. september 2020.

6. Omkostninger
Kapitalmarkedsloven

Aktionærrettighedsdirektivet giver mulighed for at pålægge formidlere ikke at tage gebyrer for levering af serviceydelser i relation til facilitering af udøvelse af aktionærrettigheder, videregivelse af information og besvarelse af aktionæridentifikationsanmodninger. Erhvervsstyrelsen har valgt ikke at udnytte denne mulighed.

Som omtalt indledningsvis er vi hos Danske Advokater bekymret for, at dette valg vil komme til at begrænse effekten af de foreslåede regler, at bestemmelserne i praksis vil være mindre effektive, idet især mindre (retail) aktionærer og mindre børsnoterede selskaber formentlig vil afholde sig fra at benytte sig af de nye muligheder som følge af de omkostninger, der vil være forbundet dermed.

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv.

Der henvises til kommentarerne ovenfor. Ordlyden af og bemærkningerne til kapitalmarkedslovens § 210f, lov om finansiel virksomhed § 101h og lov om forvaltere af alternative investeringsfonde § 66h bør efter Danske Advokaters opfattelse være enslydende.

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Jeanie Sølager Bigler
Retschef
jsb@danskeadvokater.dk

 

[1] Selskabsloven med kommentarer, 2014, p. 205, Forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (LFF2008-2009.1.170) og Betænkning om modernisering af selskabsretten (2008.1498)

[2] Betænkning om modernisering af selskabsretten (2008.1498)

[3] Dette ville være muligt under det nuværende aktionærrettighedsdirektiv (art. 13)

 
kommentarer

 

Nyheder

KURSER

Charlotte Hvid Olavsgaard
Charlotte Hvid Olavsgaard | Specialkonsulent | 33 43 70 09 | cho@danskeadvokater.dk


Kontakt

Charlotte er specialkonsulent for Danske Insolvensadvokater, Danske Bestyrelsesadvokater og Ansættelsesadvokater samt sekretær for Danske Advokaters bestyrelse 

 

Hun deltager i det branchepolitiske arbejde, udarbejdelse af høringssvar mv. 

Læs mere…

Kontakt Charlotte Hvid Olavsgaard på tlf.

33 43 70 09