Velkommen  

Høringssvar

Danske Advokater og vores fagudvalg tilfører det politiske system vigtige input – både som faglige eksperter og som praktikere.


Vælg årstal for visning af alle høringssvar i et bestemt år.

Finanstilsynet har den 17. december 2018 sendt et udkast til forslag til lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) og lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af 5. hvidvaskdirektiv) i høring med anmodning om at modtage eventuelle bemærkninger.

22-01-2019
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) og lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af 5. hvidvaskdirektiv)

Finanstilsynet har den 17. december 2018 sendt et udkast til forslag til lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) og lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af 5. hvidvaskdirektiv) i høring med anmodning om at modtage eventuelle bemærkninger.

 

Høringen, der har været behandlet i Danske Advokaters fagudvalg for selskabsret, giver Danske Advokater anledning til følgende bemærkninger:

 

1. Generelle bemærkninger

 

Det fremgår af udkastet til lovforslag, at det gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU (herefter 5. hvidvaskdirektiv). Endvidere er der for at sikre en så direktivnær implementering af 4. hvidvaskdirektiv som muligt fundet anledning til at præcisere enkelte elementer i hvidvaskloven.

 

Det er Danske Advokaters opfattelse, at det bør fremgå udtrykkeligt de relevante steder i lovforslaget, hvor der er tale om præciseringer, som vedrører 4. hvidvaskdirektiv, og ikke ændringer, der vedrører implementering af 5. hvidvaskdirektiv.

 

 

 

 

2. Indberetning af uoverensstemmende oplysninger om reelle ejere (§ 1, nr. 20)

 

Der lægges med udkastet til lovforslag op til at indføre en pligt for virksomheder og personer omfattet af loven til hurtigst muligt at indberette uoverensstemmende oplysninger vedrørende deres kunders reelle ejere.

 

Lovbemærkningerne indeholder overvejelser vedrørende tidsbetingelsen, men de ses ikke at forholde sig til den situation, hvor uoverensstemmelsen beror på en fejl-registrering eller manglende opdatering, som kunden som den registrerede part selv kan og bør rette i Erhvervsstyrelsens register.

 

Danske Advokater finder, at der i disse situationer bør være mulighed for, at virksomheder og personer omfattet af loven undlader at foretage en indberetning af forholdet. Et eksempel kunne være, at en advokat gør sin klient opmærksom på forholdet, hvorefter klienten selv bringer de registreringsmæssige forhold i orden. 

 

3. Den præciserede undersøgelsespligt (§1, nr. 29).

 

Der lægges med udkastet til lovforslag op til at præcisere undersøgelses- og noteringspligten for virksomheder omfattet af loven, bl.a. ved at nyaffatte hvidvasklovens § 25, stk. 1, hvormed et nyt nr. 4 foreslås formuleret med et krav om, at baggrunden for og formålet med en transaktion skal undersøges, "hvis der ikke er et åbenbart økonomisk eller lovligt formål med transaktionen" (fremhævet her).

 

Det er Danske Advokaters opfattelse, at det bør præciseres yderligere i bemærkningerne, hvordan det nye krav om "åbenbart økonomisk eller lovligt formål" adskiller sig fra kravet om "klart økonomisk eller påviseligt lovligt formål" i den gældende § 25, stk. 1, eller om der er alene er tale om en sproglig ændring.

 

4. Dokumentation for opfølgning på whistleblower ordninger (§ 1, nr. 37)

 

Der lægges med udkastet til lovforslag op til at indføre et krav om, at virksomheder omfattet af loven på anmodning fra en tilsynsmyndighed skriftligt skal dokumentere, hvordan virksomheden eller personen har fulgt op på indberetninger til ordningen.

 

Det er dog ikke med udkastet til lovforslag klart, hvorvidt forpligtelsen alene omfatter den situation, hvor virksomheden bliver anmodet om dokumentation, eller om der også består en mere generel forpligtelse til løbende at sørge for, at opfølgning på indberetninger dokumenteres.

 

Danske Advokater foreslår, at dette præciseres, ligesom det bør overvejes, hvorvidt der i bemærkningerne kan gives eksempler på de forventninger, der er, til den efterspurgte dokumentation, ud over at den skal være skriftlig. Dette vil lette arbejdet med at tilrettelægge indholdet af de interne forretningsgange, som vil være nødvendige for at opfylde denne forpligtelse.

 

 

 

5. Rapporteringsforpligtelse til bestyrelsen vedrørende advarsler om hvidvask eller finansiering af terrorisme (§1, nr. 44)

 

a) Rapporteringsforpligtelsens anvendelsesområde

 

Med udkastet til lovforslag lægges der op til at indføre en eksplicit forpligtigelse til at rapportere advarsler om hvidvask eller finansiering af terrorisme til bestyrelsen eller den daglige ledelse i en virksomhed.

 

Rapporteringsforpligtelsen omfatter "advarsler om hvidvask eller terrorfinansiering modtaget fra andre".  Af bemærkninger fremgår følgende vedrørende fastlæggelse af advarsels-begrebet og dermed rapporteringsforpligtelsens anvendelsesområde:

 

"Ved en advarsel om hvidvask eller terrorfinansiering forstås enhver meddelelse fra andre, herunder de oplistede afsendere, som vedrører en viden eller mistanke om en tidligere, nuværende eller eventuelt kommende overtrædelse af reglerne om hvidvask og terrorfinansiering med forbindelse til virksomheden, dennes kunder, ansatte, koncernforbundne selskaber mv. (fremhævet her)"

 

Det er Danske Advokaters opfattelse, at det definerede anvendelsesområde for rapporteringsforpligtelsen kan give anledning til tvivl, idet det ikke er klart, hvor stor en grad af tilknytning forholdet skal have til virksomheden for at være omfattet af rapporteringsforpligtelsen, og hvor grænsen går i forhold til virksomhedens almindelige forpligtelser til at foretage undersøgelser af og underretninger om kunders mistænkelige transaktioner.

 

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at den nedre grænse for forhold omfattet af rapporteringsforpligtelsen er fastsat således:

 

"Meddelelser, der er åbenlyst grundløse, f.eks. hvor meddelelsen vedrører et forhold, som ikke er tilstrækkeligt konkret, eller hvor meddelelsen kommer fra en afsender som må formodes ikke at have indsigt i truslen om hvidvask eller terrorfinansiering, vil falde uden for advarselsbegrebet og dermed ikke indebære en rapporteringsforpligtelse."

 

Da rapporteringsforpligtelsen potentielt omfatter et stort antal situationer, bør Finanstilsynet søge at afgrænse anvendelsesområdet klarere, således at unødig rapportering i videst mulig omfang undgås.

 

b) Overvejelser om advarsler fra advokater

 

Af den foreslåede bestemmelses 1. pkt. i henholdsvis stk. 1 og 2 fremgår, at forpligtelsen omfatter advarsler "modtaget fra andre, herunder fra udenlandske myndigheder, eksterne revisorer og konsulenter samt whistleblowere (fremhævet her)". Det fremgår af bemærkningerne til denne del af lovforslaget (§ 1, nr. 44), at der ved begrebet konsulenter skal forstås: "enhver virksomhed eller person, som udfører tjenesteydelser for virksomheden i form af rådgivning eller lignende, herunder blandt andet advokater, og som ikke indgår i et ansættelsesforhold med virksomheden."

 

Efter denne definition omfatter rapporteringsforpligtelsen kun advarsler modtaget fra konsulenter, herunder advokater, der allerede udfører tjenesteydelser for virksomheden. For så vidt angår advokater, er denne tilgang i overensstemmelse med lovens anvendelsesområde i forhold til advokater, jf. § 1, stk. 1, nr. 14, som kræver, at der er etableret et klientforhold. Ifølge Advokatsamfundets vejledning til hvidvaskloven tilsiger en formålsfortolkning imidlertid, at advokaters underretningspligt efter § 26 også omfatter tilfælde, hvor et klientforhold – muligt på grund af mistanken – aldrig bliver etableret.

 

Danske Advokater finder, at det bør fastlægges, hvorvidt advarsler til den daglige ledelse og nøglepersoner modtaget fra advokater, som (endnu) ikke har udført eller påtaget sig at udføre tjenesteydelser for den pågældende virksomhed, eller som allerede er udtrådt af opdraget, også bør udløse den påtænkte rapporteringsforpligtelse.

 

6. Tekniske bemærkninger

 

Danske Advokater går ud fra, at Finanstilsynet, inden et lovslag fremsættes, sikrer, at forslaget indeholder alle nødvendige konsekvensændringer, hvilket ikke ses at være tilfældet i den udsendte høringsversion.

 

Danske Advokater skal endvidere bemærke, at udkastet indeholder en del sproglige fejl, herunder i form af slå- og stavefejl, og at der med fordel kan foretages en grundig korrekturlæsning inden fremsættelsen, herunder i de foreslåede bestemmelser.

 

Herudover bemærkes følgende:

 

Til § 1, nr. 22, bør lovforslaget indeholde en definition af ”mitigerende”, som ses at være et nyt begreb i hvidvasklovgivningen.
I § 1, nr. 47, § 46 d, stk. 1, 2. pkt., bør "vedtægten" erstattes med "trustens vedtægt".
På side 76 i udkastet bør ”kundekendskabsstandarder” defineres nærmere.
Affattelsen af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 3, stk. 2, ses ikke at stemme overens med indholdet af lovudkastets bemærkninger til denne bestemmelse. Efter Danske Advokaters  opfattelse er beskrivelsen i bemærkningerne den korrekte, og lovteksten bør derfor tilpasses i lyset heraf.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Jeanie Sølager Bigler
Retschef
jsb@danskeadvokater.dk 

 
kommentarer

 

Nyheder

KURSER

Charlotte Hvid Olavsgaard
Charlotte Hvid Olavsgaard | Specialkonsulent | 33 43 70 09 | cho@danskeadvokater.dk


Kontakt

Charlotte er specialkonsulent for Danske Insolvensadvokater, Danske Bestyrelsesadvokater og Ansættelsesadvokater samt sekretær for Danske Advokaters bestyrelse 

 

Hun deltager i det branchepolitiske arbejde, udarbejdelse af høringssvar mv. 

Læs mere…

Kontakt Charlotte Hvid Olavsgaard på tlf.

33 43 70 09