Forretningsorienteret klientrådgivning
Få udvidet dit rådgivningsområde og bliv godt klædt på til at påtage dig rollen som betroet, forretningsorienteret sparringspartner for dine klienter.
Skræddersyet til dig, der er advokat eller jurist.
I alt 55 kursuslektioner
Danske Advokater udbyder i samarbejde med Advokurser en fleksibel forretningsorienteret uddannelse, som er tilpasset advokatbranchens udfordringer. Førende undervisere og professorer fra Copenhagen Business School udfordrer dig personligt såvel som professionelt og giver dig nye færdigheder og viden, som vil gøre dig til en endnu bedre rådgiver.
Download information om uddannelsen her.
Uddannelsen er stadig åben for tilmelding
Design din egen uddannelse
Et uddannelsesforløb består af fem valgfrie kurser ud af seks mulige. Dermed giver uddannelsen dig mulighed for at fokusere og udvikle dig inden for de områder, der bedst matcher din klientbase
og dine karriereambitioner. Du designer forløbet og bestemmer varigheden heraf - så længe du har gennemført de fem kurser inden for to år.
De korte, men intensive kurser er planlagt som blended learning-undervisning, hvor fire lektioner finder sted online mens syv lektioner undervises fysisk. Kombinationen af online og klassisk undervisningsamt casestudier skaber et fleksibelt, dynamisk og udfordrende læringsmiljø.
Alle kurser kan også tages som enkeltstående kurser.
Efter uddannelsen kan du – afhængig af de moduler, du vælger:
- Identificere strategiske udviklingsmuligheder i klientens aktuelle situation
- Definere og rådgive om udviklingsmuligheder i klientens forretningsmodel
- Analysere klientvirksomhedens aktuelle økonomi
- Identificere og udfordre klientens aktuelle tilgang til sine kunder og rådgive i forbindelse hermed
- Analysere dine klienters regnskaber og lade klientens økonomi og regnskabsmæssige udfordringer indgå i din juridiske rådgivning
- Yde forretningsorienteret sparring med klienten om muligheder og risici forbundet med digitale transformationer.
Du bliver med andre ord solidt klædt på til at påtage dig rollen som forretningsorienteret sparringspartner og betroet sparringspartner for klienten og en endnu bedre og mere helhedsorienteret juridisk rådgiver.
18. april 2024 - 11 lektioner/kursuspoint (4 online / 7 fysisk)
Strategi og strategisk udvikling
Du bliver introduceret til teori og værktøjer til at arbejde med og rådgive om strategi og strategisk udvikling med udgangspunkt i de markeder, dine klienter agerer i.
Læs hele kursusbeskrivelsen her
Underviser: Thomas Ritter
7. maj 2024 - 11 lektioner/kursuspoint (4 online / 7 fysisk)
Forretningsudvikling og -modeller
Du lærer at kontekstualisere din rådgivning, så din juridiske ekspertise er omdrejningspunktet, mens din forståelse for klientens virksomhed, forretningsmodel og markedsvilkår er rammen.
Læs hele kursusbeskrivelsen her
Underviser: Mogens Bjerre
6. juni 2023 eller 28. maj 2024 - 11 lektioner/kursuspoint (4 online / 7 fysisk)
Virksomhedsøkonomi og regnskabsforståelse
Du bliver introduceret til teori og værktøjer omhandlende indtægts-, omkostnings- og lønsomhedsbegreber. Vi ser bl.a. på, hvad det betyder at klassificere omkostninger i forhold til indtægter med henblik på at fordre lønsomhed- og risikostyringen i en virksomhed.
Læs hele kursusbeskrivelsen her
Underviser: Carsten Rohde
10. oktober 2023 eller 24. oktober 2024 - 11 lektioner/kursuspoint (4 online / 7 fysisk)
Klientens kundefokus og servicebaserede forretningsmodel
Du lærer at kontekstualisere din rådgivning, så din juridiske ekspertise er omdrejningspunktet, mens din forståelse for klientens virksomhed, forretningsmodel og markedsvilkår er rammen.
Læs hele kursusbeskrivelsen her
Underviser: Mogens Bjerre
25. oktober 2023 eller 5. november 2024 - 11 lektioner/kursuspoint (4 online / 7 fysisk)
Økonomi- og ledelsesstyringsværktøjer
Du bliver introduceret til teori og værktøjer for at forstå virksomhedens økonomi- og ledelsesstyringssystemer, herunder hvilke ledelsesstyringsmekanismer der typisk kan anvendes i virksomheder i forskellige markedssituationer og med forskellige strukturer.
Læs hele kursusbeskrivelsen her
Underviser: Carsten Rohde
21. november 2023 eller 3. december 2024 - 11 lektioner/kursuspoint (4 online / 7 fysisk)
Digitale transformationer
Du får indsigt i, hvordan datadrevne forretningsmodeller, herunder platforme, ændrer markedet. Du lærer om betydningen af netværkseffekter, data og forbrugeradfærd og får en generel begrebsforståelse, som du kan bruge som afsæt i din juridiske rådgivning til gavn for dine klienter.
Læs hele kursusbeskrivelsen her
Underviser: Jan Trzaskowski
Praktiske oplysninger
Uddannelsen kurser er forhåndsgodkendt som lovpligtig efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige af Advokatsamfundet. Hvert kursus tæller 11 lektioner, og et samlet uddannelsesforløb tæller 55 lektioner.
Priser og tilmelding
For at gennemføre uddannelsen, skal du vælge 5 ud af 6 kurser – se tilmeldingsblanketten nedenfor. Ved at tilmelde dig uddannelsen får du en samlerabat svarende til 10 procent pr. modul.
Priser
Pris for hele uddannelsen (5 selvvalgte moduler) inkl 10 procent samlerabat:
Medlem hos DAD /ADVOKurser: 44.975 kr.
Standardpris (ikke-medlemmer): 58.475 kr.
Pris pr. kursus:
Medlem hos DAD /ADVOkurser: 9.995 kr.
Standardpris (ikke-medlemmer): 12.995 kr.

Jan Trzaskowski
Juraprofessor ved CBS og Aalborg Universitet
Jan Trzaskowski er juraprofessor ved CBS og Aalborg Universitet. I mere end 25 år har han beskæftiget sig med juridiske og regulatoriske aspekter af informationsteknologi med særligt fokus på databeskyttelsesret, markedsret og grundrettigheder. For tiden fokuserer han på samfundsmæssige konsekvenser af informationsteknologi og regulering af datadrevne forretningsmodeller. Aktuel med bogen Your Privacy Is Important to Us! – Restoring Human Dignity in Data-Driven Marketing (2021).

Mogens Bjerre
Lektor på Institut for Afsætningsøkonomi på Copenhagen Business School (CBS)
Mogens Bjerre, erhvervsforsker og ph.d., er lektor på Institut for Afsætningsøkonomi på Copenhagen Business School (CBS) siden 2005. Inden da arbejdede Mogens som management konsulent i mere end 10 år. Mogens har skrevet adskillige bøger om bl.a. franchising, mærkevarebegrebet, trade marketing, key account management, strategisk relationsmarkedsføring og organisationers købsadfærd. Seneste skud på stammen er Morgendagens Salg & Salgsledelse samt Sales Governance. Han underviser på CBS’ MBA-uddannelser, HD Strategisk Salg & Marketing. Derudover er han bestyrelsesmedlem i en række virksomheder og fonde.

Carsten Rohde
Institutleder og Professor ved Institut for Regnskab
Carsten Rohde, ph.d., er institutleder og professor ved Institut for Regnskab og Revision, Copenhagen Business School. Han har publiceret flere artikler og bøger om opbygning og anvendelse af såvel traditionelle som strategiske økonomi- og ledelsesstyringssystemer. Carsten har en omfattende erfaring fra praksis gennem rådgivning af og samarbejde med et stort udvalg af virksomheder af forskellig type, størrelse, branche og ejerform.

Thomas Ritter
Professor of Market Strategy and Business Development, DEPARTMENT OF STRATEGY AND INNOVATION
Thomas Ritter er professor i markedsstrategi og forretningsudvikling ved Copenhagen Business School. Han har udviklet modeller og værktøjer for at analysere en virksomheds strategi og dens forretningsmodel samt til at opnå bedre kundeforståelse og optimale kunderelationer. Hans arbejde er publiceret i førende videnskabelige tidsskifter (f.eks. Industrial Marketing Management, Journal of Produkt Innovation Management og Journal of Business Venturing) og i anerkendte erhvervsmedier (f.eks. Harvard Business Review, California Management Review, MIT Sloan Management Review). Thomas underviser på CBS Bestyrelsesuddannelser, MBA programmer og Executive Master programmer, og han er rådgiver til virksomheder vedrørende strategi og forretningsudvikling.
Skræddersyet til dig, der er advokat eller jurist.
Tid og sted
6. jun. 2023 kl. 09:00 - 21. nov. 2023 kl. 16:00
Pris: kr. 58.475,00
Medlemspris: kr. 44.975,00
Priser er ekskl. moms
Danske Advokater, Valencia
Vesterbrogade 32
1620 København V
55 kursuslektioner