Virksomhedsøkonomi og regnskabsforståelse
Få viden og redskaber til at kunne yde en bedre, mere helhedsorienteret og proaktiv klientrådgivning og -sparring gennem indsigt i klientens økonomi og regnskaber. |
![]() |
Kurset kan også indgå som en del af vores uddannelse Forretningsorienteret Klientrådgivning. Læs mere her.
Udbytte: Du bliver introduceret til teori og værktøjer omhandlende indtægts-, omkostnings- og lønsomhedsbegreber. Vi ser bl.a. på, hvad det betyder at klassificere omkostninger i forhold til indtægter med henblik på at fordre lønsomhed- og risikostyringen i en virksomhed. Du bliver også introduceret til indholdet i en resultatopgørelse, likviditetsbeskrivelse og balance, herunder hvordan de hænger sammen med virksomhedens registreringssystem og det dobbelte bogholderi. Denne viden om virksomhedsøkonomi øger værdien af din rådgivning til fordel for klienten, da du opnår forståelse for klientens økonomiske situation og økonomiske handlerum.
Du lærer med undervisningen at kontekstualisere din rådgivning, så din juridiske ekspertise er omdrejningspunktet, mens din forståelse af en given virksomheds økonomi er rammen. Dermed føjer du et nyt perspektiv til din rådgivning, som giver dig mulighed for at øge klientens værdi af din rådgivning.
Baseret på din nye økonomi- og regnskabsforståelse, kan du styrke din juridiske rådgivning og yde forretningsorienteret sparring med klienten om muligheder for at udvikle og optimere forretningen.
Undervisningen sikrer dermed, at du er i stand til at rådgive din klient mere proaktivt og helhedsorienteret om nye økonomiske tiltag samt foretage analyser af virksomhedernes forskellige nøgletal for at kunne vurdere en given virksomheds præstationer.
Du får en værktøjskasse, som du ikke blot kommer til at kende, men hvis værktøjer du også vil få konkret erfaring med at bruge gennem undervisningen. Indholdet omfatter bl.a.:
- Viden om indtægts, omkostnings- og likviditetsbegreber
- Forskellige lønsomhedsbegreber og deres betydning for klientens virksomhed
- Indholdet i og sammenhængen mellem resultat, likviditet og balance
- Forskellige regnskabsopstillinger og deres styrker og svagheder for klienten
- Brugen af nøgletal
- Regnskabsanalyse.
Du bliver introduceret til en ”live case”, som gør det muligt for dig at arbejde med de nye værktøjer i praksis gennem undervisningen. Du skal foretage en økonomisk analyse af vores ”live case-virksomhed”, identificere regnskabsmæssige udfordringer samt give et bud på at løse disse bedst muligt ift. at optimere virksomhedens præstationer.
Undervisningen afsluttes med, at du arbejder med de forandringsmuligheder, du identificerer for live case-virksomhedens økonomiske situation.
Brugen af en live case øger dit udbytte af undervisning markant, er direkte overførbart til din klientrådgivning og giver dig dermed unik mulighed for at højne værdien af den rådgivning, du yder for dine klienter.
Efter undervisningen har du tilegnet dig viden og værktøjer, som du kan bruge direkte i din rådgivning, fx til at analysere dine klienters aktuelle regnskaber og til at lade klientens økonomi og regnskabsmæssige udfordringer indgå med vægt i din juridiske rådgivning af klienten. Din klient får dermed en skarpere og endnu mere kompetent rådgiver og betroet sparringspartner.
Kurset er designet som blended learning, hvor fire lektioner foregår online, og syv lektioner foregår fysisk i vores moderne undervisningslokaler på Vesterbrogade i København.
Bemærk: Kurset kan tages som en del af et samlet uddannelsesforløb i Forretningsorienteret Klientrådgivning. Læs mere her

Carsten Rohde
Institutleder og Professor ved Institut for Regnskab
Carsten Rohde, ph.d., er institutleder og professor ved Institut for Regnskab og Revision, Copenhagen Business School. Han har publiceret flere artikler og bøger om opbygning og anvendelse af såvel traditionelle som strategiske økonomi- og ledelsesstyringssystemer. Carsten har en omfattende erfaring fra praksis gennem rådgivning af og samarbejde med et stort udvalg af virksomheder af forskellig type, størrelse, branche og ejerform.
Advokater, advokatfuldmægtige, juridiske konsulenter og andre, der søger en bredere værktøjskasse og mere indgående viden om virksomhedsøkonomi og regnskabsforståelse.
Tid og sted
6. jun. 2023 kl. 09:00 - 16:00
Pris: kr. 12.995,00
Medlemspris: kr. 9.995,00
Priser er ekskl. moms
Danske Advokater, Valencia
Vesterbrogade 32
1620 København V
11 kursuslektioner