De advokatetiske regler - E-learning 2022
Kurset indeholder en systematisk gennemgang af reglerne med særlig vægt på interessekonfliktsreglerne.
Alle advokater og advokatfuldmægtige skal have kendskab til de advokatetiske regler. Derfor udbyder Danske Advokater med støtte fra Dreyers Fond et E-learningkursus, som giver dig mulighed for at blive undervist digitalt. Kurset indeholder en systematisk gennemgang af reglerne med særlig vægt på interessekonfliktsreglerne. Formålet er at du skal opnå større klarhed om reglerne og anvende mindre tid på håndtering af især interessekonfliktsspørgsmål i praksis.
Kurset består af:
- en videopræsentation, hvor de nye regler systematisk gennemgås
- materiale, som ligeledes foreligger i elektronisk form
- nogle dilemmaer, som du skal forholde sig til
Du vil få mulighed for at kommentere på andres indlæg, ligesom Lars Lindencrone Petersen vil kommentere på indlæg.
Fordelen ved undervisningsformen er, at du kan:
- gennemføre kurset, uanset hvor du befinder dig
- følge kurset på det tidspunkt, der passer dig bedst
- dele kurset op og gå tilbage, hvis der er et punkt, du ønsker at se igen
Kurset kræver ingen tekniske færdigheder. Du får ved oprettelsen tildelt en personlig kode til kurset. Din adgang er unik, og når du har været i gennem hele kurset og deltaget i dilemma-diskussionerne, får du tilsendt et kursusbevis.
Skulle du have problemer med kurset, står Flexcompetence, som har udviklet kurset for Danske Advokater, til rådighed med support.
Lars Lindencrone Petersen
Lars Lindencrone Petersen er en af vores mest alsidige undervisere. Han underviser især inden for rekonstruktion, forældelse og proces og advokatetik, men også gerne i andre emner. Lars er vores mest benyttede underviser. Han er medlem af foreningens etikudvalg. Herudover har Lars tidligere stor erfaring fra domstolene. Lars er videnpartner hos Bech-Bruun.
Kurset er relevant for alle, der arbejder i advokatbranchen, herunder advokater, advokatfuldmægtige, jurister samt sekretærer og sagsbehandlere. Kurset kræver ingen tekniske færdigheder.
Pris: kr. 1.500,00
Medlemspris: kr. 750,00
Priser er ekskl. moms
4 kursuslektioner