Velkommen  

Kursusbeskrivelse

Facebook LinkedIn Twitter Gem i din kalender 2023-06-08 09:00:00 2023-06-08 16:00:00 Europe/Copenhagen GDPR og medarbejdere (ej tilmeldt) GDPR og medarbejdere, Tilmeld på: https://www.danskeadvokater.dk/Default.aspx?ID=22318&ProductId=PROD2855 Djøf Møde & Event - Nørre Voldgade 106, 1358 København K Udskriv

GDPR og medarbejdere

Du får et overblik over, hvordan du og din organisation overholder reglerne i forhold til behandling af medarbejderdata. I løbet af dagen ser du eksempler på de problemstillinger, du skal være særligt opmærksom på i dit daglige arbejde med persondata.


Kursusbeskrivelse

Kurset gennemgår kravene til lovlig behandling af medarbejderes personoplysninger. Du får indblik i de almindelige persondataretlige overvejelser, som du skal gøre dig i en personalesag fra ansættelse til fratrædelse.

Vi dykker ned i spørgsmål som: Må vi bruge billeder af medarbejdere til markedsføring? Må vi kontrollere, hvornår de kommer og går? Hvor meget må vi fortælle tillidsrepræsentanten? Hvad må vi sige til kollegerne om en afskedigelse?

Du får praktiske råd og eksempler, så du kan håndtere alle medarbejderdata korrekt – både de klassiske data, som følger direkte af ansættelsesforholdet, og de data, der følger af nye teknologiske muligheder og brug af SoMe. Du bliver opmærksom på krævede politikker og procedurer, og du lærer at vurdere og gennemføre den løbende pligtige tilpasning i din organisation. Hvis du er rådgiver, får du et sikkert grundlag for at rådgive dine klienter eller din organisations medlemmer.

På kurset får du:

  • indblik i GDPR og databeskyttelseslovens krav til håndtering af medarbejderdata
  • viden om de persondataretlige problemstillinger, som har betydning for ansættelses- og arbejdsretten, fx ved afskedigelser og kontrolforanstaltninger
  • overblik over de væsentligste regler og den nyeste praksis på området
  • praktiske råd til at håndtere de persondataretlige spørgsmål, som er relevante for medarbejdere
  • Omdrejningspunktet er, hvordan du bruger og håndterer personoplysninger om medarbejdere før, under og efter ansættelsesforholdet.


Kurset bliver udbudt i samarbejde med Djøfs Kurser & Uddannelser.

Underviser
Rami Chr. Sørensen

Rami Chr. Sørensen

Advokat


Rami rådgiver om løn- og ansættelsesvilkår, herunder opsigelser og fratrædelsesaftaler og har omfattende undervisningserfaring inden for praktisk ansættelsesret, offentlig personalejura og persondata, ligesom han gennem en årrække har været ekstern lektor i arbejdsret på Aarhus Universitet. Han har tidligere været advokat hos Bech-Bruun og gennem 19 år advokat og juridisk chef i Djøf. Rami er certificeret voldgiftsdommer og fungerer som sådan i private voldgiftssager på det ansættelsesretlige område. Han har ført adskillige retssager ved landsretterne, sø- og handelsretten og Højesteret.

Henvendt til

Du arbejder med HR, personalejura og administration. Du er fx HR-medarbejder, HR-chef, advokat eller virksomhedsjurist med et vist kendskab til GDPR, men savner brugbar viden om, hvordan du anvender eller rådgiver om reglerne for medarbejdere.

Pris og praktiske oplysninger

Tid og sted

8. jun. 2023 kl. 09:00 - 16:00

 

Pris: kr. 5.600,00

Medlemspris: kr. 4.900,00

Priser er ekskl. moms

 

Djøf Møde & Event
Nørre Voldgade 106
1358 København K

7 kursuslektioner



Kursus Danske Advokater
Kursus | 33 43 70 00 | kursus@danskeadvokater.dk


Kontakt

Danske Advokater afholder kurser og uddannnelser inden for de fleste privat- og erhvervsretlige emner. Kontakt os, hvis du har spørgsmål vedrørende et kursus.

Læs mere…

33 43 70 00