Virksomhedsoverdragelsesloven
Regler og praktisk håndtering af medarbejderens stilling ved overdragelse og omstrukturering.
Udbytte: På dette kursus får du en grundig indføring i reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven; metoder til at håndtere de praktiske og strategiske udfordringer og faldgruber, som loven giver anledning til; konkrete anvisninger på, hvordan du håndterer de væsentligste problemstillinger i et HR-perspektiv.
Kurset giver dig mulighed for at være på forkant med et godt overblik og kendskab til virksomhedsoverdragelseslovens brede anvendelsesområde.
På kursusdagen kommer du hele vejen rundt om medarbejderes stilling ved virksomhedsoverdragelser, omstruktureringer, strukturomlægninger og in- og outsourcing. Og du lærer, hvordan du håndterer de problemstillinger, du kan møde, ud fra et juridisk HR-perspektiv.
Dagen giver dig indblik i:
- hvornår du kan bruge loven
- hvornår in- og outsourcing og lignende omstruktureringer er omfattet af loven
- hvornår strukturelle ændringer inden for det offentlige er omfattet af loven
- hvilke rettigheder og pligter medarbejderne har, og hvordan du håndterer dem i praksis
- hvordan du håndterer frasalg og overdragelse af medarbejdere i konkursramte og insolvente virksomheder
- hvordan du håndterer opsigelse af medarbejdere i forbindelse med virksomhedsoverdragelse
- hvordan du håndterer og udfylder rettigheder/pligter i forhold til kollektive overenskomster
- hvordan du bruger høringer af medarbejdere og samarbejdsudvalg i processen
- hvordan du udarbejder kontraktbestemmelser om overdragelse af medarbejdere.
Endelig får du en tjekliste over de emner, du bør have styr på ved overdragelser og omstruktureringer, der omfatter medarbejdere.
Kurset udbydes i samarbejde med Djøfs Kurser og Uddannelse.

Jeppe Høyer Jørgensen
Advokat, partner
Ingen beskrivelse.

Jacob Sand
Advokat, partner
Jacob Sand beskæftiger sig med alle ansættelsesretlige aspekter i forbindelse med transaktioner. Han har indgående viden om og forståelse af alle aspekter af EU-ansættelsesret fra sine år som referendar ved EU-Domstolen og som aktiv procedør for EU-Domstolen. Jacob Sand har ført adskillige voldgiftssager og retssager for Højesteret, Arbejdsretten og øvrige instanser om ligebehandling, diskrimination, overtrædelse af konkurrenceklausuler, grænseoverskridende transaktioner, masseafskedigelser og fusioner og restruktureringer.
Du beskæftiger dig med personalejura eller personaleadministration i privat eller offentligt regi som personalechef, HR-manager, organisationsansat, advokat eller som anden rådgiver.
Tid og sted
7. nov. 2023 kl. 09:00 - 16:00
Pris: kr. 5.250,00
Medlemspris: kr. 4.250,00
Priser er ekskl. moms
Center for Ledelse
Folke Bernadottes Alle 45
2100 København Ø
7 kursuslektioner