Eksportkontrol og sanktioner
Få overblikket over reglerne fra EU og USA, så du effektivt kan håndtere eksportkontrol og sanktioner i et trade compliance-program.
Udbytte: Kurset giver dig viden og et udvidet erfaringsgrundlag om eksportkontrol og sanktioner inden for EU og USA. Du bliver i stand til at vurdere, hvordan reglerne påvirker den virksomhed, du er ansat i, eller de virksomheder, du rådgiver.
Du får indsigt i konsekvenser ved ikke at overholde reglerne og i de store fordele, der ligger i at indbygge trade compliance-elementer i virksomhedens handelsprocesser.
På kurset får du:
- indsigt i EU’s og USA’s eksportkontrol og sanktioner
- viden til at vurdere, om produkter, software og teknologi er dual-use
- metoder til at afklare, om kunder og samarbejdspartnere er omfattet af sanktioner
- kendskab til screening af sanktionslister og klassificering af dual-use-produkter
- indsigt i, hvordan virksomheder og organisationer designer robuste og effektive trade compliance-programmer.
Hvorfor lære om eksportkontrol og sanktioner?
Ruslands invasion i Ukraine har åbnet op for en strøm af sanktioner, bl.a. fra europæisk og amerikansk side. Sanktioner, som ikke kun er relevante for virksomheder ved samhandel med udlandet, men også kan være relevante ved samhandel mellem to danske virksomheder.
Eksportkontrol er regler, der regulerer eksport af produkter, teknologi og software, og de gælder også ved eksport inden for en koncern.
Konsekvenserne af non-compliance er bøder i millionklassen og fængselsstraf op til 8 år. Ved overtrædelse af de amerikanske regler er der risiko for 20 års fængsel og bøder op til 100 millioner dollars. Hertil kommer fx tab af goodwill og privilegier, ressourceforbrug til håndtering af non-compliance og tab af kontrakter.
Kursets form
Undervisningen inddrager i høj grad cases og dilemmaer. Gennem en praksisorienteret metode sigter vi mod at give dig egne erfaringer med at håndtere reglerne.
Undervejs på kurset forstærker Djøfs digitale læringsportal din læring med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale.
Du kan bruge portalen fra en browser 24-7, og du kan lære de andre deltagere og underviseren at kende allerede før kurset.
Kurset svarer til 7 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.
Kurset afholdes i samarbejde med Djøf Kurser og Uddannelser.
Annelise Lykke Schmidt
Advokat (L)
Annelise er erhvervsadvokat og specialist i trade compliance, sanktioner og eksportkontrol. Hun hjælper virksomheder med at sikre overholdelse af reglerne for eksportkontrol og alle sanktioner. Annelise har mere end 20 års erfaring som advokat og in-house legal counsel, fx i Rockwool, Vestas og CSC. Hun har desuden været kst. landsdommer og har gennem hele sin karriere haft mange undervisningsopgaver, fx på Københavns Universitet som ekstern lektor i ejendomsret.
Du arbejder som juridisk eller finansiel rådgiver. Du er fx jurist, advokat eller compliancemedarbejder i en privat virksomhed eller en organisation.
Tid og sted
26. sep. 2023 kl. 09:00 - 16:30
Pris: kr. 5.600,00
Medlemspris: kr. 4.900,00
Priser er ekskl. moms
Djøf Møde & Event
Nørre Voldgade 106, 5.
1358 København K
7,0 kursuslektioner