Velkommen  

Kursusbeskrivelse

Facebook LinkedIn Twitter Gem i din kalender 2023-11-21 09:00:00 2023-11-21 16:00:00 Europe/Copenhagen Digitale transformationer (ej tilmeldt) Digitale transformationer, Tilmeld på: https://www.danskeadvokater.dk/Default.aspx?ID=22318&q=Digitale+transformationer&ProductID=PROD2976 Danske Advokater, Valencia - Vesterbrogade 32, 1620 København V Udskriv

Digitale transformationer

Få viden og redskaber til at forstå og rådgive klienter om håndtering af juridiske udfordringer og muligheder ved nye digitale forretningsmodeller. Vi fokuserer på den unionsretlige udvikling samt praktiske og etiske aspekter af klientrådgivning, når retstilstanden ikke er klar.

Kurset kan også indgå som en del af vores uddannelse Forretningsorienteret Klientrådgivning. Læs mere her


Udbytte: Du bliver introduceret og i stand til at rådgive om de juridiske aspekter, der knytter sig til digitale transformationer med tre centrale fokuspunkter.


Kursusbeskrivelse

1. Digitale forretningsmodeller, herunder platforme
Datadrevne forretningsmodeller, herunder dem, der anvender AI-systemer, rummer et kæmpe potentiale til at gøre samfundet rigere i bred forstand. I takt med digitale transformationer er der sket en stigning i muligheder for overvågning og påvirkning af brugeres adfærd, hvilket sammen med kunstig intelligens og psykologiske indsigter giver den erhvervsdrivende en hidtil uset adgang til at forstå og påvirke markedet. Gennem såkaldte netværkseffekter opstår nye former for markedsdominans, som kan være utroligt effektive og samtidig skabe nye udfordringer for effektive markeder. Fx er mange virksomheder afhængige af markedsføring på disse platforme – ikke for at blive fundet, men for ikke at forsvinde.

Derfor får du på denne del af modulet en forståelse af, hvordan datadrevne forretningsmodeller, herunder platforme, ændrer markedet. Du lærer om betydningen af netværkseffekter, data og forbrugeradfærd og får en generel begrebsforståelse, som du kan bruge som afsæt i din juridiske rådgivning til gavn for dine klienter.

Formålet er at sikre, at du kan rådgive om klientens udfordringer, risici og muligheder i en digital platformsøkonomi. Derudover har vi fokus på de personlige, sociale og samfundsmæssige konsekvenser af digitale transformationer, som hjælper dig til at kunne rådgive klienten i forbindelse med implementeringen af transformationen.

2. De retlige rammer for digitale forretningsmodeller
Databeskyttelsesforordningen (GDPR) fra 2016 spiller en fremtrædende rolle i den regulatoriske ramme for digitale forretningsmodeller. Inden for de seneste år er der opstået en nærmest kakofonisk regelproduktion i EU-systemet med det formål at stimulere den digitale udvikling og håndtere digitale udfordringer. I denne del matches de regulatoriske initiativer med de udfordringer, der behandles under kursets del 1. Vi belyser i den forbindelse samspillet mellem konkurrenceret, databeskyttelsesret og forbrugerret.
De retlige rammer for digitale forretningsmodeller stammer primært fra EU og er underlagt EU-Domstolens fortolkningsstil, som bl.a. indebærer et større fokus på formålet og grundrettigheder. På baggrund af denne indsigt, diskuterer vi gennem udvalgte sager, hvordan vi kan sikre bedre prognoser for retstilstanden – og dermed bedre rådgivning til klienten – når reglerne er uklare og retspraksis ikkeeksisterende.

3. Klientrådgivning når retstilstanden er uklar
I forbindelse med et øget fokus på compliance, kræver overholdelse af retsregler ofte en forståelse og kommunikation af retlige principper samt en klarlægning af virksomhedens organisatoriske selvforståelse.

Med afsæt i GDPR får du input til, hvordan du som rådgiver kan facilitere compliance i en virksomhed. Vi diskuterer også muligheder for at håndtere juridiske udfordringer og muligheder (legal risk management).

Baseret på din nye viden om digitale transformationer, kan du styrke din juridiske rådgivning og yde forretningsorienteret sparring med klienten om muligheder og risici forbundet med de digitale transformationer. Undervisningen gør dig dermed i stand til at rådgive din klient mere proaktivt, helhedsorienteret og i tråd med den hastige digitale udvikling.

Kurset er designet som blended learning, hvor fire lektioner foregår online, og syv lektioner foregår fysisk i vores moderne undervisningslokaler på Vesterbrogade i København.

Bemærk: Kurset kan tages som en del af et samlet uddannelsesforløb i Forretningsorienteret Klientrådgivning. Læs mere her

 

 

Underviser
Jan Trzaskowski

Jan Trzaskowski

Juraprofessor ved CBS og Aalborg Universitet


Jan Trzaskowski er juraprofessor ved CBS og Aalborg Universitet. I mere end 25 år har han beskæftiget sig med juridiske og regulatoriske aspekter af informationsteknologi med særligt fokus på databeskyttelsesret, markedsret og grundrettigheder. For tiden fokuserer han på samfundsmæssige konsekvenser af informationsteknologi og regulering af datadrevne forretningsmodeller. Aktuel med bogen Your Privacy Is Important to Us! – Restoring Human Dignity in Data-Driven Marketing (2021).

Henvendt til

Advokater, advokatfuldmægtige, juridiske konsulenter og andre, der vil styrke deres rådgivningskompetencer inden for digitale transformationer. 

Pris og praktiske oplysninger

Tid og sted

21. nov. 2023 kl. 09:00 - 16:00

 

Pris: kr. 12.995,00

Medlemspris: kr. 9.995,00

Priser er ekskl. moms

 

Danske Advokater, Valencia
Vesterbrogade 32
1620 København V

11 kursuslektioner



Kursus Danske Advokater
Kursus | 33 43 70 00 | kursus@danskeadvokater.dk


Kontakt

Danske Advokater afholder kurser og uddannnelser inden for de fleste privat- og erhvervsretlige emner. Kontakt os, hvis du har spørgsmål vedrørende et kursus.

Læs mere…

33 43 70 00