Masterclass i mediation
Et kursus for både erfarne og mindre øvede mediatorer, hvor vi sætter fokus på praktiske problemstillinger og træner spørgeteknikker i mediation, som vil øge din forligsprocent.
Udbytte: Kurset øger dine kompetencer som mediator, uanset om du er erfaren eller mindre øvet mediator.
På kurset tager vi udgangspunkt i den nyeste viden om mediation og i løbet af dagene vil der være korte oplæg, gruppedrøftelser og træning gennem øvelser og cases. Vi sætter bl.a. fokus på de forskellige modeller for mediation og på arbejdet med interesser og behov. Endvidere vil vi præsenterer en kommunikationsmodel og en model til analyse af konflikt, som kan inspirere dit arbejde under parternes redegørelse. Vi går i dybden med mediationens enkelte faser og med en række praktiske problemstillinger under en mediation. I løbet af dagene vil du få øget din forståelse for dynamikken i en mediation og få redskaber til også at forlige de vanskelige sager.
Vi vil under kurset komme ind på følgende emner:
- Mediationsmodeller. Faciliterende/evaluerende. Snæver/bred.
- Hvad virker ifølge forskningen i mediation
- Konfliktanalyse, stjernemodellen
- Interesser og behov
- Kommunikation med 4 tunger og 4 ører
- Faserne. Formål, redskaber og overvejelser.
- Cases med opsamling på udfordringer.
- Dødsvandestrategier
Kurset finder sted på Rungstedgaard - middag og overnatning er inkluderet i prisen.

Finn Lænkholm
Formand for Danske Mediatoradvokater
Formand for Danske Mediatoradvokater og retsmægler ved domstolene; ejer af Lænkholm Mediation og advokat (H) i IDA; tilknyttet Mediationsinstituttet og Voldgiftsnævnet som mediator og mægler. Finn Lænkholm har gennemført over 300 sager som mediator, og har dertil stor erfaring som oplægsholder og underviser i mediation, forhandling og konfliktløsning.

Lin Adrian
Lektor i konfliktmægling
Lin Adrian er lektor i konfliktmægling på Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Lin Adrian interesserer sig bredt for konfliktløsning i og uden for retssystemet. Hun har særligt interesse for mægling/mediation, hvor en neutral tredjepart hjælper stridende parter med selv at finde en løsning på deres konflikt, hvad enten det er i tilknytning til retssystemet, i tilknytning til et administrativt system eller helt uden for formelle konfliktløsningsningsinstitutioner.
Advokater, jurister og andre, der arbejder med mediation.
Tid og sted
7. feb. 2023 kl. 08:30 - 8. feb. 2023 kl. 16:00
Pris: kr. 13.500,00
Medlemspris: kr. 11.250,00
Priser er ekskl. moms
Rungstedgaard
Rungsted Strandvej 107
2960 Rungsted Kyst
14 kursuslektioner