Mediatoruddannelse - Hold 21-1 - Generel
Mediatoruddannelsen er en kompetencegivende uddannelse til dig, der gerne vil være mediator. Mediatoruddannelsen har fokus på metoden, mediation og retsmægling, herunder teori og intensiv træning.
I uddannelsesforløbet tages der udgangspunkt i den faciliterende mediationsmetode, som er alment anerkendt i Danmark. Metoden er anvendt som grundlag for implementeringen af retsmægling ved alle byretter og landsretter samt Sø- og Handelsretten i 2008. En del advokater, der deltager i uddannelsesforløbet, ønsker at virke som mediatorer og retsmæglere efter uddannelsesforløbets afslutning, mens andre kan ønske at anvende de nyvundne færdigheder som partsadvokater i mediations- og retsmæglingssager. De fleste har som sidegevinst glæde af værktøjerne i deres advokatarbejde, herunder i forhandlinger i almindelighed.
Uddannelsen består af tre moduler - et introduktionsforløb, et intensivt træningsforløb og et afrundingsforløb med fokus på deltagernes personlige indfaldsvinkel. I alt 7 undervisningsdage.
Lærebøger og kursusmateriale
Deltagerne forventes at anskaffe følgende lærebøger som bruges i alle tre moduler:
- International konfliktløsning af Vibeke Vindeløv m.fl. fra Samfundslitteratur
- Vibeke Vindeløv: Konfliktmægling, Djøfs forlag
- Pia Deleuran (red.): Mediation som mulighed – Partsadvokatens rolle, Djøfs forlag
- Pia Deleuran (red.): Mediation as a Way Forward – Conflict Management in the Family Field and in Other Close Relationships, Djøfs forlag - gælder kun for den GENERELLE uddannelse
- Henry Brown & Arthur Marriott: ADR – Principles and practice, 3. udgave, Sweet & Maxwell, paperbackudgaven. (Vær opmærksom på, at bogen er udkommet i en 4. udgave, som endnu ikke findes i en paperback-udgave)
Alternativt kan I anskaffe Havard-professor Robert Mnookins paperback ”Bargaining with the Devil: When to Negotiate, When to Fight”, som herefter vil være vores fælles international referenceramme til modul 2. Denne bog kan købes her
Der uddeles materialekompendier ved starten af forløbet. Da uddannelsen gennemføres over flere måneder, er der god tid til, at det indlærte stof kan relateres til det daglige arbejde. Der gennemføres ikke eksamen. Imidlertid er der deltagelseskrav, for at diplomet kan opnås ved afslutning af uddannelsen.
Efter endt uddannelse er der mulighed for at søge optagelse i foreningen Danske Mediatoradvokater på www.mediatoradvokater.dk, og for advokater er det muligt efterfølgende at blive udpegningsberettiget mediatoradvokat ved Mediationsinstituttet.
Finn Lænkholm
Formand for Danske Mediatoradvokater, ejer af Lænkholm Mediation og advokat (H) i IDA. Tilknyttet Mediationsinstituttet og Voldgiftsnævnet som mediator og mægler. Retsmægler ved domstolene. Har gennemført over 200 sager som mediator. Desuden erfaren oplægsholder og underviser i mediation, forhandling og konfliktløsning.
Lawrence Kershen
With more than 30 years experience as an English barrister, Lawrence Kershen has been mediation since 1994. He has huge training experience and draws on his international background in training professionals in mediation and negotiation skills.
Mogens Yde Knudsen
Mogens Yde Knudsen er selv uddannet på Danske Advokaters mediatoruddannelse, da den blev udbudt første gang i 2002. Lige siden har han undervist i mediation på denne uddannelse og i diverse andre sammenhænge, herunder løbende som gæsteunderviser på Aarhus Universitet. Mogens har været retsmægler siden 2003 og medlem af International Trademark Association’s Panel of Mediators fra 2003 til 2018. Endvidere har Mogens medieret i mange konflikter, hvor han enten har været udpeget af Mediationsinstituttet eller direkte af parterne selv. Mogens har skrevet diverse artikler og bogkapitler om mediation.
Modul 1 introducerer deltagerne til de grundlæggende metoder i mediation og retsmægling.
Modul 2 tager deltagerne igennem et intensivt træningsforløb, hvor der prøves kræfter med de lærte tekniker og teorier.
Modul 3 afrunder uddannelsen ved at have fokus på deltagernes egen indfaldsvinkel på uddannelsen, hvilket giver brugbare og praktiske redskaber til at tage med sig hjem.
Tid og sted
19. apr. kl. 10:00 - 20. apr. kl. 16:00
26. maj. kl. 10:00 - 28. maj. kl. 16:00
21. jun. kl. 10:00 - 22. jun. kl. 16:00
Pris: kr. 47.000,00
Medlemspris: kr. 39.000,00
Priser er ekskl. moms
Trinity, Kursus- og Konference
Gl. Færgevej 30, Snoghøj
7000 Fredericia
58 kursuslektioner