Velkommen   (0 lektioner)

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 

Datatilsynet havde ved en afgørelse fra juli i år accepteret, at firmaet Lowell Danmark benyttede TLS som valgfri sikkerhed ved, at de i overensstemmelse med deres risikovurdering foretog en manuel kontrol af, om modtageren understøttede TLS. Efterfølgende har Datatilsynet behandlet en ny klage over den samme virksomhed og har i den forbindelse udtalt kritik.

21-10-2019
Datatilsynet har i afgørelse udtalt kritik af, at mail med personoplysninger ikke var sendt sikkert

Datatilsynet havde i en afgørelse fra juli i år accepteret, at firmaet Lowell Danmark benyttede TLS som valgfri sikkerhed ved, at de i overensstemmelse med deres risikovurdering foretog en manuel kontrol af, om modtageren understøttede TLS. Efterfølgende har Datatilsynet behandlet en ny klage over samme virksomhed og har i den forbindelse udtalt kritik.

 

I den seneste sag havde en person modtaget en mail med sit personnummer, hvor Lowell Danmark ikke havde sikret sig, at mailen kunne sendes krypteret, og efterfølgende kunne virksomheden heller ikke godtgøre, om e-mailen rent faktisk var modtaget krypteret.

Læs Datatilsynet udtaler kritik af utilstrækkelig mailkryptering her 

 

Afgørelsen er ikke overraskende, da det stemmer overens med Datatilsynets vejledning om transmission af personoplysninger via mail, som du kan læse her.

 

Danske Advokaters anbefaling

For nuværende har Danske Advokater den samme anbefaling, som vi tidligere har meldt ud, nemlig at man i sin risikovurdering bør benytte højest mulige sikkerhed for kommunikation med sine klienter.

Se vores anbefaling i nyhed fra sidste år her 

 

Datatilsynets besøg hos advokatkontorer

I første halvår af 2019 har Datatilsynet som led i deres planlagte tilsyn besøgt to advokatkontorer for at afdække deres mailkommunikation. På Danske Advokaters Fagdage deltog Datatilsynet med et indlæg, hvor de oplyste, at en afgørelse fra deres besøg i foråret vil blive offentliggjort om et par måneder. Hos Danske Advokater håber vi, at de kommende afgørelser fra Datatilsynet kan afdække den tvivl, der hersker i dag i forhold til advokatvirksomheders valg af TLS eller End-to-end kryptering i forbindelse med kommunikation med klienter.

Datatilsynet: Planlagte tilsyn i første halvår af 2019

 

Sikker e-mail-muligheder

Der findes en række forskellige muligheder for at kommunikere sikkert via e-mail. Hos Danske Advokater tilbyder vi via samarbejdspartnere flere forskellige løsninger, der kan sikre, at man kan opfylder kravene.

Se ”Sikker e-mail kommunikation”-løsninger under Medlemsfordele 

 

Er du i tvivl om, hvilken løsning der passer bedst til din advokatvirksomhed, kan du kontakte Danske Advokaters digitaliseringschef Steen Hermansen på she@danskeadvokater.dk og tlf. 33 43 70 21.

she
 
kommentarer

 

Sider

KURSER

Steen Hermansen
Steen Hermansen | Digitaliseringschef | T: +45 33 43 70 21 | E: she@danskeadvokater.dk


Kontakt

Steen rådgiver om advokatbranchens digitale udfordringer og it-løsninger til advokatvirksomheder.

 

Steen har siddet med i vores arbejdsgruppe om persondata. Han har bl.a. udarbejdet materiale og guides til vores medlemmer om overholdelse af persondatalovgivningen, og han har undervist i GDPR-relaterede emner på vores medlemsmøder og kurser.

 

Steen er hr. IT inden for advokatbranchen. Han rådgiver medlemsvirksomheder i køb af IT, har kendskab til leverandørerne af IT-systemer og er i tæt dialog med domstolene ved udrulning af nye digitaliseringsprojekter.

Steen er vores spidskompetence vedrørende it-relaterede emner som den digitale retsproces, digital tinglysning, sikker mail med retterne, ejendomsdatarapporter, cloud computing m.m.

 

Steen afholder løbende undervisning inden for IT-relaterede emner.

Læs mere…

Kontakt Steen Hermansen på tlf.

33 43 70 21