Velkommen   (0 lektioner)

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 

Berlingske har i sidste uge skrevet om afslutningen på et af de større konkursboer efter finanskrisen og undret sig over, hvorfor det tager så længe at rydde op i sådan et konkursbo, og hvorfor det er så dyrt. Det vil jeg gerne svare på.

11-11-2019
At rette bager for smed

Berlingske har i sidste uge skrevet om afslutningen på et af de større konkursboer efter finanskrisen og undret sig over, hvorfor det tager så længe at rydde op i sådan et konkursbo, og hvorfor det er så dyrt. Det vil jeg gerne svare på.

 

Konkursboer, som det tager 10 år at rydde op i, er ikke som konkursboer er flest, og dem, vi taler om i disse år, er udløbere af finanskrisen, hvor landets økonomiske fremtid var på spil, fordi en række forretningsfolk og banker havde ageret på en måde, der – som min far ville have sagt ”trodser enhver beskrivelse”. Når de blev til konkursboer, var det fordi forretningsmodellen ikke holdt, og kreditorerne indså, at de måtte sige stop for at 'hullerne' ikke skulle graves endnu dybere og i et forsøg på at få bare nogle af deres penge retur.

 

At fallenterne så – 10 år senere – som mandagstrænere kan beklage sig over, at deres livsværk er blevet formøblet væk af et konkursbo, er måske gode historier i pressen, men ikke særligt opbyggelige.

 

Kurator træder ind af døren den dag, en virksomhed af den ene eller anden grund er kørt i hegnet. Kurator overtager nøglerne til butikken og skal sørge for, at de sunde dele drives videre, de medarbejdere, der bliver, får deres løn, og samtidig skal realiseringen af virksomhedens aktiver sættes i værk. Midt i alt dette, som ofte involverer rigtig mange selskaber i mange forskellige lande, skal kurator undersøge, om der er dispositioner, der kan omstødes – ofte fordi værdier er kørt ud af selskabet, lige inden det gik i dørken. Nogle gange giver det afkast til boet – andre gange ikke – men kurator og kreditorer kan alligevel være enige om at ”føre sagen” af hensyn til retsfølelsen. Man skal ikke have lov til at snyde.

 

Men der er kreditorer, og der er kreditorer. En lovændring forud for finanskrisen indførte en særlig slags pant – ”virksomhedspant”, som populært sagt gav banker, der lånte penge til virksomheder, mulighed for at have pant i ”hele butikken”. Det betød, at bankerne turde låne mere ud, fordi de vidste, at de stod først til at få penge, hvis det skulle gå galt for virksomheden. I praksis har det betydet, at en stor del af værdierne i mange af de store konkursboer er gået til virksomhedspanten, inden man er kommet til at se på, hvad der så er tilbage til de ”simple kreditorer”. Ikke overraskende har virksomhedspant ført til, at flere konkursboer har været tømt for værdier, når konkursbehandlingen er tilendebragt.

 

Kurator udpeges af retten – som regel efter indstilling fra de største kreditorer og staten, da SKAT hyppigt er en af de største kreditorer i kraft af skyldig moms og skat. Kurator arbejder ikke i et vakuum, men i dialog med kreditorerne, og kurator udarbejder flere gange årligt en rapport omkring udviklingen i sagen, hvilke dispositioner kurator har gennemført og i det hele taget, hvordan det går med boet. Kurator ansøger i de langvarige boer også retten om a conto salær, og retten har således også løbende indsigt i sagerne.

 

Det er drønærgerligt, at det skal være så vanskeligt og tage så lang tid at rydde op efter finanskrisen. Men der er tale om nogle ekstremt komplicerede sager, hvor myriader af finansielle konstruktioner, instrumenter og selskaber var filtret sammen, og hvor en del af aktørerne i øvrigt har gjort, hvad de kunne, for at gøre det vanskeligt at rydde op bagefter – fx ved at destruere bilag og sløre deres spor. Derfor har finanskrisen også ført så mange straffe- og erstatningssager med sig.

 

Langt de fleste insolvenssager vedrører tvangsopløsninger eller mindre insolvente boer, hvor kurator arbejder på grundlag af en statsgaranti for sin betaling på 10-30.000 kr., fordi vi som samfund har besluttet, at man ikke skal kunne gå ned med et selskab, uden at staten sætter 'nogen' til at samle stumperne op og skabe orden i kaos. De 'nogen' er kuratorerne.

 

I de fleste boer redder kurator flere værdier, end de koster. Også i de boer, hvor kurators arbejde koster millioner af kroner. Og i alle tilfælde hjælper de os som samfund med at blive klogere på årsagen til konkursen, så vi måske kan dæmme op for de samme fejltrin i fremtiden. Men det er der åbenlyst ikke nogen god historie i.

pmo
 
kommentarer

 

Sider

KURSER

Paul Mollerup
Paul Mollerup | Adm. direktør | T: +45 33 43 70 10 | E: pmo@danskeadvokater.dk


Kontakt

Paul er som adm. direktør for Danske Advokater overordnet ansvarlig for den daglige drift af foreningen og bindeled til Danske Advokaters formand og bestyrelse.

 

Paul blander sig som direktør i det meste. Paul har naturligt nok fokus på Danske Advokaters strategi, økonomi og ledelse, og Paul agerer udenrigsminister – både i forhold til samarbejdspartnere i Danmark og i udlandet.

 

Foreningens politiske interesser, kommunikation og forretningsudvikling fylder meget i Pauls dagligdag.

Læs mere…

Kontakt Paul Mollerup på tlf.

33 43 70 10