Velkommen   (0 lektioner)

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 

Danske Advokater og Advokatsamfundet har rettet en række konkrete spørgsmål om behandling af forskellige sagstyper til Domstolsstyrelsen med henblik på at høre nærmere om domstolenes håndtering. Vi har gengivet organisationernes spørgsmål og Domstolsstyrelsens svar nedenfor. Vi opretholder en dialog med Domstolsstyrelsen med henblik på at sikre det bedst mulige sagsflow og så mange gode løsninger som muligt i en vanskelig tid, og vi vil fortsat gerne modtage konkrete spørgsmål fra medlemmerne til brug for vores dialog med Domstolsstyrelsen.

24-03-2020
Svar på spørgsmål om domstolenes funktion under Corona-krisen

Danske Advokater og Advokatsamfundet har rettet en række konkrete spørgsmål om behandling af forskellige sagstyper til Domstolsstyrelsen med henblik på at høre nærmere om domstolenes håndtering. Vi har gengivet organisationernes spørgsmål og Domstolsstyrelsens svar nedenfor. Vi opretholder en dialog med Domstolsstyrelsen med henblik på at sikre det bedst mulige sagsflow og så mange gode løsninger som muligt i en vanskelig tid, og vi vil fortsat gerne modtage konkrete spørgsmål fra medlemmerne til brug for vores dialog med Domstolsstyrelsen.

 

Hvordan har domstolene tænkt at prioritere sager om forældremyndighed, bopæl og samvær, som jo er sager, der ikke kan tåle en udsættelse på ubestemt tid?

I forbindelse med lukningen af domstolene skal driften opretholdes på de særligt kritiske sagsområder. Sagsområder, der er bundet af frister, eller er særligt indgribende bør fortsat prioriteres i perioden. Visse tvangsfuldbyrdelsessager, der ikke kan udsættes, er også omfattet. Det gælder fx familierettens fuldbyrdelse af afhentning af børn, der er ved at blive smuglet ud af landet.

 

Det vil være op til en konkret vurdering i den enkelte ret, hvorvidt en sag er omfattet af betingelserne om kritisk sagsområde.

 

Fuldbyrdelse af ordinært samvær er ikke omfattet af de sagstyper, der vil blive behandlet i perioden med nødberedskab, men sagerne vil blive berammet snarest muligt efter periodens afslutning.

 

Familieretterne behandler derudover i et vist omfang sagerne så langt det lader sig gøre uden fysisk fremmøde.

 

Retten aflyser alle tvangsauktioner. De er indkaldt i Statstidende og på tvangsauktioner.dk og itvang.dk. De skal aflyses, og ny indkaldelse skal indrykkes - skal auktionskøber lastes denne udgift eller skal retterne betale?

Spørgsmålet om, hvem der skal afholde udgifterne i forbindelse med aflysning af tvangsauktioner, er en juridisk vurdering, der må foretages i den konkrete sag. Dette gælder også for udgifter forårsaget af coronavirus.

 

Retterne har meddelt, at de ikke behandler dødsboskifter. Så længe et bo ikke er udleveret, kan en fast ejendom/plejeboligen ikke tømmes, og huset ikke sættes til salg. Bobehandlingen i de private skifte skal være afsluttet inden et år efter dødsfaldet, dog med frist på 15 måneder efter dødsfaldet for boopgørelse. Dette er i forvejen en snæver frist i visse dele af landet. Vil det være muligt at åbne op for udlevering af boer med fast ejendom, så det arvingerne hurtigst muligt kan iværksætte salgsforanstaltninger?

Beslutningen om udelukkende at prioritere kritiske sagsområder ved Danmarks Domstole betyder, at en række væsentlige sagsområder bliver nedprioriteret. Det gælder bl.a. dødsboskiftesager. Vi beklager de gener, det medfører, når retterne ikke kan prioritere at gennemføre alle sagstyper i denne periode. Det er en helt ekstraordinær periode for alle, og herunder for myndigheder og retterne, og der er derfor behov for, at de mest kritiske opgaver prioriteres.

 

Domstolsstyrelsen er dog løbende i dialog med retterne om, hvilke typer af sager, der kan behandles på skriftligt grundlag fra hjemmearbejdspladserne. Det er rettens vurdering efter dødsboskiftelovens § 25, hvorvidt et bo kan udleveres til privat skifte i det konkrete tilfælde. Vi må derfor henvise til, at advokaten eller en part i den pågældende sag retter henvendelse til retten – gerne per mail.

 

Nogle borgere, nok især ældre, vil i denne usikre tid ønske at skrive testamente og fremtidsfuldmagt. Testamenter kan klares med vitterlighedsvidner og en opfordring til  at gå til notaren, når retterne åbner igen. Men fremtidsfuldmagter bliver jo først gyldige, når de er underskrevet af notaren. Hvordan (hvis nedlukningen er længere end til den 27. marts) vil retterne håndtere dette?

Som følge af nedlukningen af domstolene opretholdes notarialforretninger kun i et meget begrænset omfang. Det gælder særligt notarialforretninger, der kan gennemføres uden fremmøde (underskriftprøver), og/eller hvor der i den konkrete sag er væsentlige økonomiske interesser at tage hensyn til. Ved notarialforretninger, der kræver fremmøde, må det være ganske undtagelsesvist, og kun hvis helt særlige omstændigheder gør, at der er væsentlige økonomiske interesser at tage hensyn til.

 

Det må være op til den enkelte notar at vurdere, hvornår der er væsentlige økonomiske interesser, der kan begrunde gennemførsel af en notarialforretning.

 
kommentarer

 

Sider

KURSER

Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | T: +45 33 43 70 19&E: sma@danskeadvokater.dk


Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation og public affairs. 
 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve.


Du er altid velkommen til at ringe til Søren Møller Andersen, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne.

Læs mere…

Kontakt Søren Møller Andersen på tlf.

33 43 70 19

Ret cookies