Velkommen   (0 lektioner)

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 

En mere udstrakt brug af retsmægling kan medvirke til at bringe sagspuklerne ned efter genåbningen af retterne. I genåbningsplanen for retterne anbefaler Domstolsstyrelsen, at parterne i højere grad opfordres til at søge deres sager løst ved retsmægling både ved byretterne og landsretterne.

05-05-2020
Mere brug af retsmægling kan få flere sager hurtigere igennem efter genåbningen af retterne

Af Maria From

 

En mere udstrakt brug af retsmægling kan medvirke til at bringe sagspuklerne ned efter genåbningen af retterne. I genåbningsplanen for retterne anbefaler Domstolsstyrelsen, at parterne i højere grad opfordres til at søge deres sager løst ved retsmægling både ved byretterne og landsretterne. 

 

Delvist lukkede retter og rækkevis af udsatte retsmøder er nogle af de mange konsekvenser, som corona-krisen har påført samfundet gennem de seneste måneder. Derfor var det også med betydelige bunker af ophobede sager og udsigt til et stort arbejdspres, at retterne blev genåbnet sidste mandag. Imidlertid kan øget brug af retsmægling være et redskab, der kan hjælpe til at få flere sager hurtigt igennem systemet og dermed nedbringe sagspuklen, der er opbygget på grund af corona-nedlukningen. Domstolsstyrelsen lægger selv – i genåbningsplanen for retterne - vægt på, at parterne i højere grad opfordres til at søge deres sager løst ved retsmægling ved både byretterne og landsretterne.

 

Retsmægling går kort fortalt ud på, at parterne med hjælp fra en retsmægler forsøger at finde en løsning gennem dialog frem for at følge den traditionelle vej i retssystemet. Under en retsmægling er der fokus på, at parterne under en mediationsproces, der styres af retsmægleren, taler sig frem til en fælles løsning, som begge parter er tilfredse med. Retsmægling kræver derfor mindre forberedelse og er generelt mindre tidskrævende end en traditionel retssag.

 

Muligheden for at benytte retsmægling har eksisteret siden 2008, men det er fortsat forholdsvis få sager – formentlig kun nogle få procent af den samlede sagsmængde - der forsøges sluttet ad denne vej, anslår Elisabet Michelsen, retspræsident ved Retten i Lyngby og retsmægler. Det er ærgerligt, fordi der er et kæmpe potentiale i retsmægling, mener både hun og formand for Danske Mediatoradvokater Finn Lænkholm, der også er retsmægler. Begge mener, at retsmægling er et overset redskab, og de opfordrer til, at man i større omfang overvejer retsmægling – især hvis parterne har ønske om en hurtig løsning og gerne vil undgå at leve med den uvished, som en langstrakt retssag kan medføre.

 

Lang sagskø

”Retsmægling er en rigtig god løsning, som er relevant at bruge i de fleste civile sager. Så det er en oplagt mulighed for de mange, der netop nu har været uheldige at få udsat sager under corona-krisen, og som måske ikke synes, at de har tålmodighed til at vente på at få sagerne afgjort, når der bliver plads i sagskøen for den traditionelle retsproces”, siger Elisabet Michelsen.

 


Retspræsident Elisabet Michelsen

 

Hun understreger, at det samtidig vil være en fordel for retterne, som hurtigere kan få nedbragt sagspuklerne efter coronakrisen, hvis en del af sagerne afklares gennem retsmægling. Ikke mindst fordi genåbningsplanens krav om at minimere risikoen for smittespredning efter myndighedernes retningslinjer vil betyde, at retterne ikke fra starten kan forventes at komme op på fuld kapacitet, blandt andet fordi kravet om afstand mellem de tilstedeværende i retslokalet kan medføre, at de mindre retssale i nogle tilfælde ikke kan anvendes.

 

”Vi er heldige her i Retten i Lyngby, fordi vi har nogle store retssale – på helt op til 200 kvadratmeter. Men det er ikke alle retter, der har lokaler, hvor der er plads til retssager med op til 50 personers deltagelse, og så må de ud for at finde alternative lokaler til at afholde retssagerne i”, siger Elisabet Michelsen.

 

Hun fremhæver, at ventetiden på at få et retsmæglingsmøde ofte vil være kortere end ventetiden på en hovedforhandling, da man normalt kan få tid til retsmægling inden for blot 4 – 8 uger. Samtidig forkortes sagsbehandlingstiden også væsentligt, da sagen ikke behøver at være færdigforberedt med udveksling af processkrifter og bilag fra advokaternes side. Endvidere deltager der typisk færre mennesker i retsmægling end i en hovedforhandling, så det kan være nemmere at finde et egnet lokale. Endelig er det en fordel, at der ikke er noget at miste ved at gennemgå en retsmægling.

 

Et ekstra skud i bøssen

”Retsmægling er et ekstra skud i bøssen, og man har intet at tabe ved at gennemgå en retsmægling. For hvis man ikke kan finde en løsning ved retsmæglingen, overgår sagen bare til den almindelige retssagsbehandling. Man kan endda - samtidig med at man aftaler retsmægling - aftale møde til den almindelige behandling på et senere tidspunkt. Hvis retsmæglingen slutter med en aftale, kan man imidlertid aflyse hovedforhandlingen”, siger hun. 

 

Hun forklarer, at den samlede sagsbehandlingstid i retterne kan skæres ned til i nogle tilfælde omkring 1/3 af sagsbehandlingstiden, hvis sagen slutter efter en retsmægling. Hvis sagen skal føres igennem til hovedforhandling, skal der typisk anvendes meget længere tid, fordi parterne skal udveksle processkrifter, hvori de argumenterer for deres synspunkter, og til at fremlægge bilag med oplysninger og måske indhente erklæringer fra sagkyndige.

 

Tre-trins-raket

Formand for Danske Mediatoradvokater Finn Lænkholm, beskriver processen for en retsmægling som en tre-trins-raket.

 


Formand for Danske Mediatoradvokater Finn Lænkholm.

 

”Først er der en modningsproces, hvor parterne taler sagen igennem, og konfliktniveauet nedtrappes. Så er der en afklaring af, hvilke elementer der skal indgå i aftalen. Og så er der selve forligsforhandlingen. Retsmæglingen tager typisk 3-6 timer”, fortæller han og understreger, at retsmæglingen sagtens kan gennemføres, selv om parterne forinden har forsøgt at finde et forlig i sagen.

 

”Desværre er det en udbredt misforståelse, at det ikke giver mening at forsøge retsmægling, hvis advokaterne allerede har forsøgt at forlige sagen uden held. Men det er heldigvis ikke tilfældet”, siger Finn Lænkholm, der mener, at kombinationen af denne misforståelse og manglende kendskab til retsmægling kan være årsag til, at muligheden slet ikke overvejes i en del sager, og at der derfor er behov for at skabe bedre kendskab og større forståelse for muligheden.

 

”Det er vigtigt at vide, at retsmægling netop skal tages i brug i de tilfælde, hvor det ikke er lykkedes for advokaterne selv at forlige sagen. Ellers var der jo ikke brug for en retsmægler. Under retsmæglingen får parterne mulighed for at fortælle deres version af sagen, hvad de er irriterede over, og hvad deres interesser og behov er. Det er med til at nedtrappe konflikten, så parterne bliver klar til at gå konstruktivt ind i løsningen af deres uenigheder. De efterfølgende forhandlinger mellem parterne foregår ofte på den måde, at retsmægleren går frem og tilbage mellem parterne, der sidder i hver sit rum. Her er det retsmæglerens opgave at drive forhandlingerne videre, når parterne går i stå. På den måde bliver det muligt at finde en løsning, som begge parter er tilfredse med”, siger Finn Lænkholm.

 

Positivt overraskede

Han fortæller, at han ofte oplever, at parterne bliver positivt overraskede både undervejs i forløbet, og når der foreligger et resultat af mæglingen. Og baseret på hans egne erfaringer fører processen i langt de fleste tilfælde til et positivt resultat. Finn Lænkholm har selv deltaget som retsmægler og mediator i over 230 sager, hvoraf mere end 80 % er blevet forligt.

 

”Jeg oplever, at mange er skeptiske, når de går ind til en retsmægling, og at både parter og advokater efterfølgende udtrykker, at de er positivt overraskede over både forløb og resultat. I modsætning til en traditionel retssag, hvor der ofte er en vinder og en taber, så er der her tale om en forhandlingssituation, som netop går ud på at finde en løsning, som begge parter kan være tilfredse med. Og det gør altså, at parterne går meget tilfredse ud af sådan en proces”, siger Finn Lænkholm.

 

Gode relationer

Og netop det, at der findes en løsning, som begge parter kan være tilfredse med, betyder også, at parterne kan bevare en god relation til hinanden fremover.

 

”Det er både relevant i erhvervssager og i private sager. For en virksomhed betyder det for eksempel, at man kan fortsætte en samarbejdsrelation fremover – og det betyder også generelt et bedre omdømme. Og i private sager som for eksempel familiesager er en god relation jo altafgørende, fordi parterne jo ofte skal fortsætte i en eller anden form for relation til hinanden, når sagen er afsluttet”, forklarer han.

 

For Finn Lænkholm er en vigtig forskel på retssager og retsmægling også, at der i retten er fokus på juraen, og hvem der har hvilke rettigheder og krav. Ved retsmægling er der fokus på, hvad der er vigtigt for parterne og deres interesser og behov og hvilke løsninger, der vil være optimale for parterne.

 

Han gør opmærksom på, at en ekstra fordel ved retsmægling kan være, at retsmægling ofte er billigere for parterne end omkostningerne ved at gå gennem en retssag.

 

Elisabet Michelsen og Finn Lænkholm er enige om, at der i princippet ikke er grænser for hvilke typer civile sager, det kan være relevant at få retsmæglet. Blandt undtagelserne er dog for eksempel, hvis det er en retssag af mere principiel karakter, så en dom for eksempel vil have betydning for retstilstanden på området, fordi den danner præcedens for en lang række andre lignende sager fremover. I disse sager skal man naturligvis igennem retssystemet.

 

”Og så kan der selvfølgelig være sager, hvor parterne står helt stejlt på deres synspunkt, eller hvor sagen allerede er kørt op i højeste konfliktniveau, hvor parterne ikke ønsker at ”strække sig”- her kan det være svært at finde et fælles grundlag for at tale sammen, og så skal man ikke anbefale retsmægling. Men ellers er det efter min mening en god mulighed i stort set alle øvrige sager”, siger Elisabet Michelsen.

 

Hun fortæller, at det er en helt særlig tilfredsstillelse, når en retsmægling lykkes godt. Og det gælder ikke kun, hvis der opnås en aftale, men også hvis processen forløber godt, og der kommer en gensidig forståelse og kommunikation mellem parterne.

 

”Det er en positiv oplevelse, som man ikke får på samme måde, når man som dommer sidder på podiet og i sidste ende skal afgøre udfaldet af en sag. Det er utrolig tilfredsstillende, når man i stedet oplever en situation, hvor man går fra, at to parter nærmest ikke kan tale sammen, og man så finder en åbning for en dialog, der ender med, at det lykkes at finde en aftale, som begge er rigtig godt tilfredse med”, siger Elisabet Michelsen.

 

Hun kan kun anbefale at udnytte muligheden for retsmægling. Først og fremmest fordi processen kan føre til mere mindelige løsninger end retssager, der afgøres ved dom, men også fordi retsmægling kan reducere sagsbehandlingstiden, og endelig fordi det er et redskab, som samtidig kan reducere presset på retterne.

 

”Man skal selvfølgelig være klar over, at når det så er lykkedes at indgå en aftale ved hjælp af retsmægling, så er der tale om en bindende aftale, og så er det ikke muligt at anke sagen. Men det oplyser vi selvfølgelig begge parter om, inden aftalen indgås. Og i de tilfælde, hvor det ikke lykkes for parterne at finde frem til en aftale, så er det værd at huske på, at der intet forgjort er ved det – så går sagen bare efterfølgende sin gang i retssystemet ad den traditionelle vej”, siger Elisabet Michelsen.

 
kommentarer

 

Sider

KURSER

Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | T: +45 33 43 70 19&E: sma@danskeadvokater.dk


Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation og public affairs. 
 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve.


Du er altid velkommen til at ringe til Søren Møller Andersen, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne.

Læs mere…

Kontakt Søren Møller Andersen på tlf.

33 43 70 19