Velkommen   (0 lektioner)

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 


09-08-2021
Når man smykker sig med lånte fjer…

Titlen advokat er en afgørende markør for kunderne. Så ved man, at man får uafhængig rådgivning, og at vedkommende er uddannet advokat, har en bestalling, er underlagt tilsyn og skal efterleve de advokatetiske regler. Desværre oplever vi fra tid til anden, at personer/virksomheder bruger advokattitlen, selvom de ikke er berettiget til det.

 

Det er naturligvis vildledning af kunderne, og det tager vi meget alvorligt hos Danske Advokater. Som regel kontakter vi vedkommende, der uretmæssigt gør brug af titlen, for at få det stoppet. Virker det ikke, retter vi henvendelse til Advokatsamfundet eller Forbrugerombudsmanden – alt afhængig af misbrugets karakter.

 

Der er god grund til, at advokatbranchen og brugen af advokattitlen er underlagt regulering. Det er netop for at beskytte forbrugerne, så de er sikre på, hvad de får, når de går til en advokat. Af præcis samme årsag råber vi også vagt i gevær, når konkurrenceøkonomer foreslår, at de regler, der beskytter forbrugerne, skal afskaffes.

 

Man er IKKE advokat, fordi man er uddannet jurist. Uddannelsen som advokat tager tre år og kommer oven på en juridisk embedseksamen. På samme måde er man heller ikke færdiguddannet speciallæge, når man har er færdig med medicinstudiet. Jeg forstår godt, at det kan være svært for forbrugerne at skelne, men det understreger jo netop behovet for klare regler og en endnu mere klar varedeklaration, når man markedsfører sig selv over for kunder.  

 

Vi holder naturligvis et skarpt øje på misbruget, men hvis man støder på konkrete eksempler, hører jeg meget gerne om det, for det skal stoppes. Længere er den ikke!

pmo
 
kommentarer

 

Sider

KURSER

Paul Mollerup
Paul Mollerup | Adm. direktør | 33 43 70 10 | pmo@danskeadvokater.dk


Kontakt

Paul er overordnet ansvarlig for den daglige drift af foreningen og bindeled til Danske Advokaters formand og bestyrelse. 

 

Paul har naturligt nok fokus på Danske Advokaters strategi, økonomi og ledelse. Derudover er han som adm. direktør involveret i en lang række af Danske Advokaters projekter og opgaver. 

 

Foreningens politiske interesser, kommunikation og forretningsudvikling fylder meget i Pauls dagligdag. 

Læs mere…

Kontakt Paul Mollerup på tlf.

33 43 70 10