Velkommen  

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 


03-04-2009
Beklager Frank Jensens skifte – men forstår hans valg

"Det er - sagt på nordjysk - rigtig træls, at Frank Jensen har valgt at vende tilbage til politik og kandidere til posten som overborgmester i København," siger formand for Danske Advokater, Lars Svenning Andersen i en kommentar til Frank Jensens beslutning om at gå efter den store post. "Danske Advokater er midt i at bygge en helt ny brancheorganisation op, og Frank har som direktør spillet en nøglerolle i vores organisation – både i forhold til bestyrelsen, sekretariatet og medlemmerne. Vi havde gerne set, at Frank havde fuldført denne opgave, men vi har fuld forståelse for, at han ikke - med en bred opbakning i sit parti - kunne sige nej til at kandidere til et af de vigtigste politiske embeder i vores land. Danske Advokater ønsker Frank Jensen held og lykke med den store udfordring, han nu står over for. Vi skal nu i gang med at finde en ny direktør. Samtidig vil vi indlede drøftelser med Frank Jensen om, hvordan direktørskiftet kan foregå mest smidigt," siger Lars Svenning Andersen.

 

Sider

KURSER

Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | 33 43 70 19 sma@danskeadvokater.dk


Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation, presse og public affairs.  

 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve. 

 

Du er altid velkommen til at ringe til Søren, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne. 

Læs mere…

33 43 70 19